I den med den igaar ankomne vestindiske Post til Finansministeriet indløbne Rapport fra Gouverneur Garde, fremhæves den forekommende Maade, hvorpaa Cheferne for henholdsviis det engelske Orlogsskib "Tourmaline", det franske "La Bourdonnais" og det nordamerikanske "Plymouth" have opfyldt hans Ønsker om deres længere Ophold ved Christiansted og Frederiksted, indtil enhver Frygt for en Opblussen af Urolighederne med fuld Føie kunde ansees for at være fjernet. Dette Tidspunkt ansaaes indtraadt ved Beretningens Afsendelse, den 26de October, og da Gouverneuren samtidig hermed ad telegraphisk Vei herfra modtog Meddelelse om, at en Allerhøieste Resolution af 25de October havde bemyndiget ham til at udnævne en Commission til Undersøgelse og Paadømmelse, under Appel til Høiesteret, af Sager imod Deeltagere i Urolighederne, var det hans Hensigt umiddelbart derefter at udnævne en saadan Commission, til hvis Medlemmer han havde udseet Overdommer Rosenstand, Underdommer, Justitsraad Sarauw og forhenværende Politimester Justitsraad Forsberg, for derefter at hæve Beleiringstilstanden og Standretten, hvilket ifølge indløbet Telegram derefter skete ved Udgangen af October Maaned. Iøvrigt var Standrettens dømmende Virksomhed, efterat den ind til den 13de October havde afsagt ialt 12 Dødsdomme, som strax bleve exeqverede, der efter foreløbig stillet i Bero, og da der siden ikke indtraadte nogen Nødvendighed for at gjenoptage den, havde Standretten siden den nævnte Dag udelukkende været beskjæftiget med at optage Forhører.
I Henhold til de fortsatte Undersøgelser formenes det hele Tab af Menneskeliv ikke at have oversteget 100. Angaaende de materielle Tab vare de detaillerede Undersøgelser og Vurderinger ikke tilendebragte ved Beretningens Afsendelse; men efter hvad der forelaa, skjønnedes de at ville udgjøre en Sum af mellem 5 og 7 hundrede Tusinde v. D.
Fra St. Thomas berettes, at den militaire Caserne, hvori der igjen var optraadt el Par Tilfælde af guul Feber, er bleven rømmet og en Commission nedsat til at undersøge de derværende sanitaire Forhold. Ved Beretningens Afgang forelaa intet Febertilfælde, hverken i Byen eller i Havnen, saa at det tør haabes, at den truende Epidemi er undgaaet.
Angaaende Enkelthederne ved det første Udbrud af Urolighederne i Frederikssted giver nedenstaaende Rapport fra const. Politimester Rübner-Petersen nærmere Oplysning.
Indberetning til
Gouverneuren for de danske vestindiske Øer om de i Frederiksted den 1ste og Natten til den 2den October 1878 stedfundne Begivenheder
fra
Const. Politimester i Frederiksteds Jurisdiktion R. Petersen.
Da jeg Tirsdagen den 1ste October 1878 efter Frokosttid lidt for Kl. 12 begav mig fra mit Hjem i Dronningensgade tilbage til Politikammeret i Frederiksfort, traf jeg kun faa Landarbejdere paa Gaden. Der var fra om Morgenen Kl. 8 g til 3½ Eftermiddag en heel Deel at bestille samme Dag med Pas-Sager, der dog alle bleve ordnede uden Vanskelighed, og da Forretningerne det anførte Klokkeslet syntes at være forbi, opfordrede jeg Politiassistenten, Overkrigscommissair Gyllich, til at kjøre med mig rundt i Byens Gader for at se, hvorledes det stod til der; der havde nemlig været forholdsviis roligt om Dagen i Sammenligning med tidligere Aars 1ste October, og saagodtsom ingen Anholdelser for Gadeuorden havde fundet Sted. Vi kjørte da ud, og først da vi kom til Apotheket paa Hjørnet af Dronningens og Kongens Tvergade, traf vi paa en større Samling af Landarbejdere. Justitsraad, Byfoged Sarauw stod paa Gaden og opfordrede mig til at sende Politi, da Folk sloge hinanden ihjel paa Hjørnet af Prindsensgade og Kongens Tvergade. Jeg kjørte da først derhen, men fandt kun der en drukken Mand, Henry Trotmann of Pl. Mt. Pleasant & Plessent", der havde skaaret sin Fod paa en Steen eller Glas, saa den blødte, liggende i Rendestenen. Han blev bragt paa Hospitalet. Derpaa kjørte jeg videre tilbage til Fortet for at faae hele Politistyrken ud samt lade 2 Ordonnantser ride rolig op og ved ad Gaderne, hvilket jeg haabede vilde have nogen Virkning paa Pøbelen.
Paa Veien til Fortet, nærved Apotheket, mødte jeg 2 Betjente, der havde opholdt Joseph af La Grange, som senere viste sig at være en af Hovedlederne, og søgte at bringe ham til Politikammeret. Jeg kjørte lige bagefter dem, stod ud af Vognen og talte til Landarbeiderne, men de viste sig støiende og truende og befriede med Magt Joseph af La Grange, der løb sin Vei. Nu kjørte jeg til Fortet og fik Resten af Betjentene og 2 ridende Ordonnantser ud samt fulgte med tilvogns tilligemed Assistenten. Ved Hjørnet af Apotheket væltede en af Pøbelen sig ind paa den ene Ordonnants og truede ham med sin Stok, hvorfor begge Ordonnantser trak Sablen og huggede om sig, dog uden at slaae Nogen. Da Hoben imidlertid tiltog, raabte og hujede, og da jeg efter deres Antal og Miner kunde forudsee, at min for Størstedelen aldeles ubevæbnede Styrke vilde blive slaaet ned, og Fortet saaledes være udsat for at falde i Pøbelens Hænder, lod jeg Ordonnantserne følge min Vogn langsomt tilbage gjennem Dronningensgade, og Politibetjentene et lille Stykke bagved følgende efter, dannende en Linie tversover Gaden. Pøbelen fulgte, og det var mit Haab, at de dristigste af dem vilde følge os ind i Fortsgaarden, hvor jeg da vilde lade Porten hurtig slaae i og see at anholde dem og paa den Maade mulig faae tilveiebragt Ro, naar Hovedmændene vare fangne. De kastede Steen efter os paa Gaden, men jeg afholdt min Styrke fra at angribe dem; og vi kom ind i Fortet, medens Hoben standsede i Kongensgade.
Nu efterlod jeg de 3 Ordonnantser og Politibetjentene i Fortet og begav mig tilfods med Politiassistenten op i Kongensgadc for at komme til at tale med Urostifterne og see at faae at vide, hvad de vilde. Til os sluttede sig offentlig Læge, Dr. Hansen og Controlleur Birch; engelsk Viceconsul, Pastor Du Bois befandt sig allerede iblandt Mængden, søgende at berolige dem. Vi gik alle spredte imellem Pøbelen op ad Gaden, forhindrende dem fra at slaaes indbyrdes og søgende at komme til at tale med dem, hvilket ikke var let paa Grund af deres støiende Adfærd; de vare villige nok til at tale, men Ingen vilde høre. Vor Plan var at lede dem ud til den sydlige Udkant af Byen og der see at faae dem til at gaae hjem. Dette lykkedes tilsidst ogsaa, det vil sige, at faae dem til Udkanten af Byen, og flere lovede at gaae rolig hjem og faae de Andre med, blandt Andre lovede Joseph La Grange, som jeg atter traf her, mig det. Imidlertid fik vi da ud af dem, at de vare misfornøiede med den i Arbeidsregulativerne fastsatte Betaling og vilde have 20 a 25 Cents daglig i Penge.
- Pludselig bleve alle vore Bestræbelser tilintetgjorte, idet et Fruentimmer, Felicia James, af Pt. Mt. Pleasant & Pleesens kom farende og fortalte Hoben, at Henry Trotmann af samme Plantage, der af Politiet var indlagt paa Hospitalet, var død der af de Slag, Politiet havde givet ham. Nu blev der en saadan Støi og Steenkasten, at jeg gik bort for at skrive til Præsidentskabet om Assistance, men paa Veien traf jeg ved Apotheket Dr. Hansen og gik da først med ham til Hospitalet for at see, om der var Noget iveien med Henry Trotmann. Vi fandt ham liggende døddrukken i en af Stuerne paa en Madrats uden videre Overlast, end at hans ene Fod var blodig, saaledes som jeg tidligere havde seet ham ligge i Rendestenen. Da vi vare komne op i Galleriet til Strandgaden for at gaae bort ad Hovedtrappen, kom Pøbelen fra Udkanten af Byen stormende med Felicia James i Spidsen, raabende, at de vilde see, om Henry Trotmann var død, og prøvede paa at sprænge Porten til Strandgaden. Porten holdt imidlertid, og jeg raabte til dem ud fra Gallerivinduet, at jeg lige havde seet Henry Trotmann og at han ikke feilede Andet end at han var aldeles drukken, Dr. Hansen og jeg løb nu ned paa Gaden til Pøbelen, og Felicia kom strax løbende hen til mig; jeg forklarede den atter, at Intet var iveien med Henry Trotmann, og sagde, at de skulde gaae rolig bort og ikke forstyrre de Syge; Dr. Hansen gjorde ligeledes alt muligt for at faae dem bort. Alt vare uden Resultat; de stormede op ad Hovedtrappen fra Kongens Tvergade, og vi lob begge op med for at holde Døren, men den blev strax stødt op af dem, og vi gik da, Dr. Hansen hjemad og jeg ad Kongensgade til Fortet. Ved min Ankomst der havde Politiassistenten alt ladet uddele vore 9 Minierifler (den ene gik dog strax efter istykker) til Betjentene, der stod ved Ydreporten og de 3 Ordonnantser holdt beredne i Gaarden.
Jeg vilde netop gaae op for at skrive til Præsidenten i Christiansted om Assistance, da jeg saae Pøbelhoben komme fra Hospitalet i forøget Antal, hujende op ad Strandgaden og stille sig op overfor Fortet mellem Toldboden og Værftet. Et Par Minuter efter fik vi en Regn af Steen over os ind i Fortsgaarden, - og da dette gjentoges, lod jeg fyre. Ingen blev truffen, saavidt jeg veed, men hele Hoben stormede nu under vilde Skrig ind mod Fortet og rev Ydreporten, der kun bestod af Trætremmer, af og kastede den i Søen. Vi skyndte os ind i den indre Fortsgaard, stængede Porten under Byfogedcontoiret og fik Ordonnantserne, der i en Hast satte deres Heste i Stalden, ind ad en Bagdør fra Staldgaarden. Nu begyndte en morderisk Regn af Muurbrokker, Steen, Conchylier og Kanonkugler, hvilke sidste fra gammel Tid laae opstablede i den ydre Fortsgaard, saa at hele den indre Fortsgaard og Bastionerne vare aldeles oversaaede dermed, og vi havde stor Nød med at komme til at fyre uden at blive knuste; flere Steder, hvorfra der kunde have været fyret, vare Arresterne belagte med Fanger. Pøbelen var rundt om Fortet, foran Byfogedcontoiret og inde i Staldgaarden og kastede med en voldsom Iver deres Projektiler over os, saa at jeg ikke forstaaer, at kun een Mand, Nattevagt Fosset, blev truffen i Siden af en Steen. De 3 Soldater og de tilstedeværende Betjente (nogle vare afskaarne i Byen) samt 2 Mænd fra Byen, der med Politiassistenten var fulgt med til Fortet, Skræder Tolderlund og Slagter Adolphus Joseph, viste et særdeles Mod og stor Koldblodighed og fyrede saa vel paa Pøbelen, at den efter en halv Times Forløb, c. Kl. 5½, og navnlig da det ikke var lykkedes dem at sprænge den indre Fortsport (der dog nær havde givet efter), trak sig bort fra Fortet og gik ind i Byen. Jeg turde ikke paatage mig det Ansvar - efter hvad der var hændet - at rykke ud fra Fortet og angribe Pøbelen i Gaderne, thi Antallet af Pøbel var meget betydeligt og tiltog i Aftenens og Nattens Løb (det er af paalidelige Folk senere anslaaet til 6 a 800 Personer, og jeg havde kun 8 Forladegeværer og 3 Bagladecarabiner; derimod skrev jeg nu strax til Præsidenten om Assistance af 20 a 25 Militaire og sendte min Kudsk John Mac Intosh paa en af mine Heste med Brevet Kl. 5½ Eftermiddag afsted ud af Staldporten ad Nordsideveien, da han ikke kunde passere Byen tilhest, og da jeg ikke turde afsende en Ordonnants, der rimeligviis vilde være bleven myrdet af Pøbelen. Det viste sig siden, at der var en Mængde Mennesker paa Benene paa Nordsiden; de forfulgte min Kudsk, saa at han maatte tye ind til Forvalter Ramsay paa Plantagen "Punch". Denne afsendte nu et andet Bud med Brevet til Forvalter Foster paa "Mon Bijou"; ogsaa dette Bud blev antastet paa Veien af Skarer af Landarbejdere, men naaede dog "Mon Bijou", og Forvalter Foster afsendte et tredie Bud, der Kl. 1 Onsdag Morgen naaede Christiansted og afleverede Brevet til Vicegouverneuren. Alt dette vidste vi Intet om her i Fortet; vi haabede, at Militairet vilde kunne være her Kl. 10 a 11 om Aftenen, og at vi saaledes vilde blive satte istand til at redde det Meste af Byen, der alt Kl. 7 a 8 begyndte at blænde paa enkelte Steder, idet Pøbelen opbrød Boutikkerne, kastede Varerne ud paa Gaden, overheldte dem med Petroleum og stak Ild i dem; fra Varerne forplantede Ilden sig i Regelen til Tagene paa Husene, og disse nedbrændte derefter. Ilden forplantede sig paa denne Maade mere og mere. Endelig blev Toldboden stukken i Brand. Hvert Øieblik ventede vi et nyt Angreb paa Fortet, da det idelig hørtes fra Byen, at Pøblen sagde, at det Hele ikke nyttede Noget, før Fortet var nedbrændt; men der var ikke Enighed herom, da Halvdelen fandt det sikkrere at ødelægge Boutikkerne og Husene, efter, om ikke Faa vare blevne saarede ved det første Angreb paa Fortet. Flere Gange rykkede de dog frem, gesticulerende forskrækkeligt og slaaende Øxerne, de havde røvet i Boutikkerne, mod hverandre samt pegende truende mod Fortet; men da der altid blev fyret, naar Nogen kom nær nok, holdt de sig dog gjerne i Afstand og trak bort igjen. Forøvrigt maatte vi spare saa meget som muligt paa Ammunitionen af Hensyn til den Eventualitet, at mit Bud var bleven opsnappet af Pøbelen paa Landet, eller at ingen Assistance kunde sendes os fra Christiansted, som Pøbelen her paa Gaderne meget ivrigen paastod ogsaa brændte. Kl. 2½ om Morgenen den 2den ds. fik jeg en sort Mand, der var kommen ind til os i Fortet om Natten, Charles Thomas, til at ride op med et andet Brev til Vicegouverneuren, og han ankom efter endeel Vanskeligheder til Christiansted Kl. 5 om Morgenen, men da var Styrken alt afgaaet for tre Timer siden. Mellem Kl. 3 og 4 skete det andet Angreb paa Fortet, denne Gang fra Staldporten og fra Søsiden ved Badehuset, men da der øieblikkelig blev fyret, saasnart der stak et Hoved frem, brød Pøbelen ind i Haven bag Staldgaarden gjennem en lille Laage ud til Landeveien og stak inde fra Haven Ild i Taget paa et lille Huus, der benyttes til Oplagssted for Petroleum fra Byen og hvori dengang fandtes 840 Galloner Petroleum og ca. 2000 Sqvibbs, og samtidig bombarderede den os med Steen for at forhindre os fra Slukning og Skydning. En lille Sprøite blev nu bragt op fra Gaarden og med den blev oversprøitet Shingle-Taget paa det lille Huus (almindelig kaldet Fugleburet) til Nordøst, hvori jeg har 2 private Contoirværelser; ligeledes oversprøitedes alt Træværket i Staldgaarden ved at sprøite ud fra Vinduerne, saavel foroven som forneden, naturligviis med Fare for at blive knuust af deres Steen, som de forstaae at kaste med stor Sikkerhed og i lang Afstand; vi maatte ogsaa paa Grund af Faren for Ildens Udbredelse slaae Hestene løse i Staldgaarden. Pøbelen søgte ved Steenkast at forhindre os fra Slukning, men nogle velrettede Skud holdt dem dog i Afstand; Nogle, som kom for nær, bleve skudte ned, og det lykkedes os at indskrænke Ilden til Petroleumshuset, af hvilket Taget og hele Indholdet brændte; kun de revnede Mure ere tilbage. Dette Angreb varede til Klokken ca. 5. Ilden havde fra Petroleumshuset taget fat i et Trætremmeskuur, der fra Petroleumshuset strakte sig til Staldgaardsporten, men Politiskriver Henderson, Undercorporal Petersen og en af Driverne med nogle flinke Varetægtsarrestanter gik ud i Staldgaarden og slukkede den. I et af mig et Par Dage efter afholdt Forhør er forklaret, at Meningen med dette sidste Angrib var først gjennem Staldporlen at komme ind i Staldgaarden, men da dette ikke lykkedes, ved Nedbrændingin af Petroleumshuset at bane en større Aabning, hvorigjennem Pøbelen skulde storme ind under et Halvtag ud til Staldgaarden paa selve Politikammerbygningen; der skulde en Dør forceres aaben og 2 a 3 Flasker brændende Petroleum kastes ind i Lokalet forneden (den forhenværende Brandstue) for at opbrænde Besætningen ovenpaa. Lidt før Kl. 6, da en Deel af Pøbelen havde forladt Byen og de fleste af de Tilbageværende vare samlede Nord for Mährisk Etablissement og rimeligviis forberedte et tredie Angreb paa Fortet, da der idelig blev blæst i Skallen, kom Lieutenant Ostermann med 19 Militaire nordfra og blev indladt gjennem Staldporten. Nu lod jeg Flaget heise og fulgte strax efter Ankomsten af Militairet med Lieutenanten og 20 Mand ud i Byen. Der blev først fyret paa den ved Mährisk Etablissement forsamlede Hob, der blev splittet ad, og dernæst marcherede vi gjennem Gaderne, hvilke Lieutenanten klarede med nogle Salver; vi foretog tillige endeel Arrestationer. Det lykkedes os at komme netop itide til at redde Coutrolleur Birchs store Huus paa Hjørnet af Kongensgade og Toldbodgade (Politimester Egges tidligere Bolig), som Pøbelen var i Begreb med at stikke Ild i; de havde heldt Petroleum over Meublerne, men heldigviis var der kun Ild i en Dør til Toldbodgade, hvilken jeg strax satte Folk til at slukke. Efterat vi vare komne tilbage til Fortet, lode vi en Malmkanon, som Major Moore tilbød os og som laa i hans nedbrændte Gaard i Strandgade, flytte op paa Bastionen og opstille paa en gammel Lavet samt lave med en Kardætske; heldigviis havde Militairet ved dets Flytning fra Fortet forrige Aar ladet nogle forblive her tilbage, men da der ingen Kanon blev overladt Politiet, vare de hidtil ikke af videre Betydning for os. Klokken omtrent 9 om Morgenen fik Lieutenant Ostermann og jeg med Rombodholder Ths. Elliot fra Christiansted afsendt Indberetning til Vicegouverneuren om det Passerede.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 18. november 1878. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Artiklen blev bragt over 1½ måned efter begivenhederne, men er i kronologien indsat på det tidspunkt den beretter om. Petersens beretning fik nedenstående ord med på vejen af Morgenbladet:
St. Croix. Den i Søndags ankomne vestindiske Post har ikke bragt væsenligt Nyt med Hensyn til de stedfindende Arbejderuroligheder. En af den konstituerede Politimester i Frederikssted, Hr. R. Petersen afgiven Indberetning tit Guvernøren skildrer bredt den af Politiet udviste Bravour, men bærer for øvrigt det samme Ensidighedens Præg som tidligere Beretninger, hvorefter det er tvivlsomt, om Politiets Optræden har været en medvirkende Aarsag til, at den gjærende Misfornøjelse slog ud i saa voldsomme Flammer. Om Standrettens Virksomhed oplyses, at 10 Deltagere i Opstanden ere blevne dødsdømte og strax henrettede, og at derefter en mindre extraordinær Retsforfølgning er sat i Gang ved en Undersøgelseskommission med Appel til Højesteret. Medens selve Opstanden ikke ved de ny ankomne Beretninger kommer i anden Belysning end hidtil, viser den sidste Post et væsenligt Omslag med Hensyn til Vurderingen af den anrettede Skade. "St. Croix Avis" tilbagekalder sin umiddelbart efter Ulykken afgivne Dom, at Stillingen var fortvivlet, om end ikke absolut haabløs. Den reducerer Skaden fra 3 Mill. Dollars, som et Overslag fra St. Thomas har lydt paa, til højst 3/5 Mill., hvoraf lidt over Halvdelen antages at falde paa Landet, Resten paa Byen Frederikssted. Frygten for, at Planterne skulde være sat ud af Stand til at bjærge den rige Høst, imødegaas af Ingeniør Berg paa St. Thomas. Efter en paa St. Croix foretagen Undersøgelsesrejse udtaler han, at mange Plantager kunne sættes i arbejdsdygtig Stand for en mindre Udgift, idet Maskin- og Kogehuse kun mangle Tag. Til foreløbig at sætte Plantagerne i Drift vilde efter hans Skjøn behøves 50,000 Dollars, og denne Sum søges rejst paa Aktier med 1ste Prioritets Panteret i Ejendommene.
(Morgenbladet (København) 19. november 1878).
Artiklen blev også bragt i St. Croix Avis på Engelsk, se nedenfor. Af læsbarhedshensyn har jeg indsat afsnit på steder hvor de ikke forekommer i den originale artikel).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar