Den 5te Juni d. A. reiste Skomagersvend Niels Jørgensen Pfeiffer tilligemed sin Fader til Hillerød, hvor Faderen fik udbetalt 134 Kr. som Arv efter en Søster; af disse Penge fik Sønnen udbetalt 10 Kr. som Vederlag for Udlæg paa Reisen, og begge vare saa vel fornøiede, at de baade i Hillerød og her i Staden giorde sig tilgode med stærke Drikke, hvoraf de vare endeel berusede, da de om Aftenen ankom paa Faderens Bopæl. Her var der i Begyndelsen intet Tegn paa Uvenskab imellem dem, men da Sønnen opfordrede Faderen til at give ham 30 Kr. og hans Moder 50 Kr. af Arven, lo Faderen heraf, hvilket havde til Følge, at Sønnen blev hidsig og gav sig til med knyttet Haand at slaae Faderen i Ansigtet. Moderen gik nu imellem og fik sin Mand ud i Kjøkkenet, ved hvilken Ledighed hun blev ramt i Ansigtet af et Slag, som Sønnen dog ikke havde tiltænkt hende, men Faderen. Noget efter kom Faderen igjen ind i Stuen, og nu begyndte Mundhuggeriet paany imellem ham og Sønnen. Imedens dette stod paa, kom dennes yngre Broder hjem, og da han foreholdt den ældre Broder det Urigtige i hans Adfærd, gav Sidstnævnte, der er den under Sagen Tiltalte, sig til at slaae paa ham, hvorefter Forældrene traadte imellem dem. Nu foer Tiltalte løs paa disse, slog dem med sine knyttede Hænder og sparkede til dem, indtil det lykkedes dem at faae ham sat ud af Døren, som Broderen derefter aflaasede. I sin Forbittrelse sparkede Tiltalte imidlertid Fyldningen ud, og aabnede Døren med en Nøgle, han havde hos sig, og kom saaledes ind i Værelset, hvor han atter foer løs paa Forældrene, og slog dem med en Nøgle. Faderen, der stadig kun søgte at værge sig, flygtede ud i Kiøkkenet og Broderen løb efter Politiet. I Mellemtiden kom flere af Husets Beboere til, og fjernede Tiltalte fra Leiligheden, og da Politiet kom tilstede, fandtes Tiltalte liggende paa Gaden. Ifølge de under Sagen fremlagte Lægeattester medførte den begaaede Vold, at der over og under begge Faderens Øine dannede sig en betydelig blaalig og om Svulst samt Udflydning og Blod fra det ene Øre, men dog kun i ringe Mængde, og at Moderen fik flere Contusioner hvoriblandt en i Issen, men disse Legemsbeskadigelser vare dog alle uden videre Betydning for de Paagjældendes fremtidige Helbred. Overfor Politiet saavelsom efter at være stillet for en Dommer, erkjendte Tiltalte, at han havde slaaet sin Fader i en, om end beruset, saa dog tilregnelig Tilstand, men under de senere Forhører paastod han, ved den paagjældende Lejlighed at have været utilregnelig, saa at han ikke kunde mindes det Mindste af det Forefaldne, men denne Tiltaltes Paastand fandt Criminalretten ikke at kunne tillægge nogen Betydning, da den stred imod de af hans Moder og Broder afgivne beedigede Forklaringer, og han blev derfor for den begaaede Forbrydelse anseet efter Straffelovens § 201. Tiltalte havde endvidere gjort sig skyldig i Overtrædelse af et Polititilhold, og ved Rettens Dom blev han, der tidligere er straffet 2 Gange for Bedrageri, og som er henved 26 Aar gl., anseet med en Straf, der under Eet bestemtes til Forbedringshuusarbeide i 8 Maaneder.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1878).
Den 3. december 1878 stadfæstede Højesteret dommen på de 8 måneders forbedringshusarbejde. Niels Jørgensen Pfeiffer (1852-1940) havde 4 søskende: Peter Ludvig Jensen Pfeiffer og 3 søstre. Han blev gift med Nicoline Adamine Benedicte Nielsen (1851-?, født Borch) i 1879. den måned dag 1879, i en alder af 26. Parret fik 4 børn. De emigrerede 1907 til USA. Her forlod Niels sine kone omkring 1923 og rejste tilbage til Danmark. Den ene af døtrene, Josepha Birgitta Jørgensen Pfeiffer (1891-?) rejste som 16-årig til forældrene i oktober 1908. En anden datter, Maria Elisabeth Jørgensen Pfeiffer (1886-?) gik i kloster og døde muligvis i Mississippi ca. 1916 af gul feber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar