Den nylig ankomne Efterretning om, at Negerne paa St. Croix har gjort Oprør imod de Hvide og har afbrændt Halvdelen af Fredrikssted, giver Anledning til, at vi her skal forsøge at give vore Læsere en Skildring af vore vestindiske Øer. For omtrent 200 Aar siden erhvervede vi de to Øer, St. Thomas og St. Jean, og noget senere købte vi den betydelig større Ø, St. Croix, af de franske og betalte den med 2½ Tønde Guld. Disse Øer udgør tilsammen 6 Q Mil, altsaa omtr. lige saa meget som Mors. De to mindste, St. Thomas og St. Jean, er hver saa store som Amager og ligger 8 Mil Nord for St. Croix. Denne sidste er saa stor som Møn og er ligesom denne langstrakt i Retningen Øst til Vest. Ogsaa i en anden Henseende har Øen Lighed med Møn, idet dens kalkholdige Undergrund er bedækket med et yderst frugbart Lag Ler. Saa vel ved den østlige som ved den vestlige Ende af Øen findes høje Banker, men Midtpartiet af Øen er en flad Slette, der udgør 3/4 af Øens Areal. Det er denne Slette, som har sin store Betydning for Dyrkningen af Sukkerrør; hver en Plet er her benyttet, saa der har været Aar, hvori St. Croix har frembragt 46 Milj. Pund Sukker til en Værdi af ca. 12 Milj. Kr. Kysterne af St. Croix, navnlig den sydlige, er flade og sumpige, hvorfor Øen ikke er i Besiddelse af gode Havne. Ganske anderledes forholder det sig med de 2 andre Øer; disse er klipperige og derfor kun lidet skikkede for Agerbrug; Kysterne er stejle og stenrige, men Fjordene dybe. Der findes paa St. Thomas den rummeligste og dybeste Havn i hele Vestindien. Medens Befolkningen paa St. Croix er henvist til at leve af Agerbrug, er det fortrinsvis Handel og Skibsfart, som underholder St. Thomas. Navnlig i forrige Aarhundred spillede Havnen paa St. Thomas en stor Rolle for Handelen mellem Amerika og Evropa, og denne Virksomhed begunstigedes i hos Grad ved, at Regeringen gjorde Staden til en Frihavn, hvorved forstaas, at Varer kan ind- og udføres, uden at der erlægges Told. Som Følge af dette Forhold har Byen paa St. Thomas af samme Navn svunget sig betydelig op og har alt omtrent samme Folketal som Horsens. Paa St. Croix findes 2 Købstæder, nemlig paa den østlige Ende af Øen Frederikssted og paa den vestlige Christianssted, ca. 3 Mil fra hinanden. Fredrikssted er saa stor som Silkeborg, Christianssted noget større end Viborg. Klimatet paa Øerne er som Følge af Beliggenheden indenfor Vendekredsene naturligvis meget varmt; man regner, at Middelvarmen hele Aaret rundt er som den varmeste Sommerdag hos os og Forskællen mellem en Sommerdag og en Vinterdag naar ikke stort mere end 3-4 Grader. Naar nu dertil kommer, at Dag og Nat omtrent hele Aaret igennem er lige lange, er dette i høj Grad til Gunst for Arbejdets Fremme. Tidligere, da Øerne var skovbevoksede, ansaas Klimatet for meget usundt for Evropæere, og dette var en Medvirkende Aarsag til, at Frankrig solgte os Øen; men siden Skovene er blevne ryddede, synes dette Forhold at have forandret sig, og Klimatet anses nu for at være sundt især for brystsvage Folk. Følgen af den store Varme er dog, at saa vel Mennesker som Dyr taber Noget af deres legemlige Kraft, saa at danske Matroser i Reglen er meget stærkere end de Indfødte. Hver Matros regner i Reglen at kunne prygle 3 Indfødte. Befolkningen udgør for Øjeblikket omtrent 40,000 Mennesker, hvoraf over Halvdelen bor paa St. Croix. De oprindelige Beboere var Menneskeædere (Karaibere), men disse ere nu aldeles udryddede; alle de nuværende Beboere ere indvandrede, men 9/10 er Negere fra Afrika, som i sin Tid blev overført ved Slaveskibene. De er selvfølgelig i Tidens Løb blevne blandede med de Hvide og saaledes er der opstaaet forskellige "Farver". Det største sociale Onde er den store Modsætning, der finder Sted mellem de Hvide og de Farvede. De sidste er paa faa Undtagelser nær besiddelsesløse og levede næsten i dyrisk Tilstand. Siden 1848, da Slaveriet blev fuldstændig ophævet, er dette vel blevet forandret noget til del Bedre, men Tilstanden er dog endnu saadan, at de Hvide paa alle Omraader hidtil har kunnet beherske de "Farvede". Den hvide Befolkning har levet i Overdaadighed og Luksus, hvorom den store Mængde Villaer og de skønne Haver paa St. Croix noksom bærer Vidnesbyrd. Under Paaskud af, at Klimaet ikke skulde tillade de Hvide at arbejde, har man efterhaanden faaet alt Arbejdet skubbet over paa de Sorte; og tilmed har man vænnet sig til Brugen af et overordentlig stort Tjenerskab. At de Sorte ikke er fornøjede med en saadan Tilstand, er temmelig indlysende, og ovenikøbet har det nu vist sig, at de hvide Plantere, der er en uheldig Udgave af vore Godsejere og Knaldproprietærer, ikke har forstaaet at dyrke Jorden paa den rette Maade. Den uafbrudte Dyrkning af Sukkerrør har gjort Jorden sukkertræt, og Udbyttet er derfor Aar for Aar blevet mindre. Da vor Statskasse begunstigede "Planterne" med et stort Laan til Forbedring af deres Sukkerfabriker, det saakaldte Fælleskogeri, troede man. at dette Forhold skulde blive forbedret, men efter hvad der berettes, skal nu ogsaa det være mislykket.
Til Slutning skal vi efter "H. Fb." omtale Øernes Bestyrelse. Den Øverstbefalende paa alle 3 Øer er Guvernøren, som udnævnes af Regeringen i København, og i hans Haand ligger hele den udøvende Magt. Han bor paa St. Thomas. I 1851 blev der oprettet et saakaldet Kolonialraad med raadgivende Stemme; men for at have Valgret til dette Raad, skal man have 2000 Kr.s aarlig Indtægt. Det er altsaa det almindelige System at lade Mindretallet herske over Flertallet; mulig kan ogsaa dette have Indflydelse paa den Misfornøjelse, der nu har givet sig Luft. - I de senere Aar har vor Statskasse kun haft Udgifter af Øerne, idet vi baade maa holde et Krigsskib og ca. 200 Mand derovre, der bevirker en meget betydelig aarlig Udgift. Ikke desmindre har der været Aar, hvor Statskassen har havt en Nettofortjeneste af 1 Milj. Kr., men i de senere Aar har Øerne som sagt kun bragt os Udgifter, og dertil har bidraget at Øerne er blevne hjemsøgte af Jordskælv og Orkaner.
(Social-Demokraten 13. oktober 1878).
Artiklen blev udsendt samme dag som en nyhed om omstanden Fireburn blev bragt i avisen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar