Gouverneur Garde har under 27de October udstedt en Bekjendtgjørelse om, at Hs. Maj. Kongen har stadfæstet den af Colonialraadet for St. Croix vedtagne Anordning om Lettelser for Eierne af de under Opstanden paa St. Croix i October Maaned 1878 ødelagte Bygninger og Sukkerværker med Hensyn til disses Gjenopførelse og Istandsættelse. I den første Paragraph bestemmes det: Alle Materialier, der fra 1ste October 1878 at regne og inden 31te Marts 1880 indføres til St Croix, og som beviisligt anvendes til Gjenopførelsen af de under Opstanden i October Maaned 1878 ødelagte Bygninger i Byen Frederiksted og paa Landet samt til Istandsættelsen af de ved samme Leilighed beskadigede Værker og Indretninger samt Brugsgjenstande m. m. bestemte til Tilvirkning af Sukker og deres Biproducter, ere fritagne for den ved Lov angaaende Handel og Skibsfart paa St Croix af 30te Juni 1850 § 6 foreskrevne Indførselstold, saaledes at denne godtgjøres vedkommende Eiendomsbesidder, under saadanne nærmere Bestemmelser med Hensyn til Controllen, som blive at fastsætte af Gouvernementet. For de i nævnte Øiemed alt tidligere indførte Materialier vil den erlagte Indførselstold kunne tilbagebetales, naar de fornødne Beviisligheder for Anvendelsen ere tilstede. Anordningens anden Paragraph bestemmer, at alle Gjældsforskrivninger, der i ovennævnte Tidsrum udstedes for Pengeforstrækninger til Gjennemførelsen og Istandsættelsen af de som nævnt i § 1 ødelagte Bygninger og Værker ere fritagne for Brugen af stemplet Papir. Forsaavidt de allerede forinden denne Anordnings Kundgjørelse maatte være udstedte, er den, der har bestridt Udgiften, berettiget til at erholde den godtgjort af Colonialkassen. - St. Thomæ Tid." meddeler, at Prindsen af Wales' tvende ældste Sønner, som ere ombord paa Krigsdamperen "Bacchante", den 20de December ventes at indtræffe til Øen Barbados.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. december 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar