St. Croix. Finansudvalget har med Hørup som Ordfører afgivet Betænkning over Forslaget om at anvende indtil 55,000 Kr. til Understøttelse til trængende Indbyggere i Frederikssted og at udlaane til Skadelidte samme Steds indtil 50,000 Kr. at forrente med 5 pCt og tilbagebetale i 10 Aar. Udvalget har udbedt sig dels Oplysninger om Resultatet af den oversendte Kommissions Undersøgelser ang Aarsagerne til Oprørets Udbrud og Midlerne mod dets Gjentagelse, dels en Forklaring om de 500,000 Kr., Finansministeren paa egen Haand har sendt til St. Croix. Ministeren har paa det første Spørgsmaal svaret, at han ikke for Tiden kan meddele de omspurgte Oplysninger, "der ikke skjønnes at staa i nogen Forbindelse med det foreliggende Lovforslag", og paa det andet Spørgsmaal, at den ønskede Forklaring "ikke kan staa i nogen Forbindelse med Lovforslaget." Derimod har han paa Opfordring oplyst, at Kommissionen har i Frederikssted udlaant 4,000 Dollars. Udvalgets Flertal anser det for hævet over al Tvivl, at Regeringen i høj Grad har overskredet sin administrative Beføjelse saa vel ved Dispositionen over de 500,000 Kr. som ved Udsendelsen af Kommissionen og den samme meddelte Bemyndigelse til at udlaane af Statens rentebærende Midler. Hvor meget der nu end under disse Omstændigheder kunde tale for at fraraade Tinget at fortsætte Forhandlingerne om denne Sag med den nuværende Regering - og skjønt det, man senere har erfaret om, hvad der er forefaldet paa Øen, ikke skal bidrage til at forøge Interessen for den der raadende Tilstand - , har Flertallet dog, i Betragtning af, at Tinget senere ad anden Vej vil komme tilbage til de her fremhævede Misforhold, med denne Forvaring ment at kunne fastholde den Beredvillighed til at understøtte de Skadelidte i Frederikssted, som i Finansudvalgets Betænkning fra Samlingens første Del blev udtalt fra alle Sider af Udvalget. I Henhold hertil og i Betragtning af, at den søgte Understøttelse kun vil komme Personer til Gode, der virkelig ere trængende, og om hvem det kan anses for givet, at de uden egen Skyld ere blevne ramte af Oprøret, samt da Understøttelsen efter sin Størrelse erkjendes for moderat, indstiller Flertallet Forslaget til Vedtagelse.
Mindretallet (Højre) finder ikke nogen Anledning til at indlade sig paa Spørgsmaal, der syntes at ligge udenfor det forelagte Lovforslags Omraade, og som den langt fremrykkede Tid desuden gjør det umuligt at optage. Det anser det for nødvendigt, at den tilsigtede Hjælp til de Skadelidte paa St. Kroix snarest muligt ydes, og indstiller ligesom Flertallet Lovforslaget til uforandret Vedtagelse.
(Morgenbladet (København) 25. maj 1879).
Den vestindiske kommission.
Regeringen vilde, erindrer man, i Efteraaret, da den vestindiske Politik var stor og vort Landmandsskab med de irske Plantere saare varmt, ikke høre noget om det fra venstre Side i Finansudvalget stillede Forslag om at udsende en Tremands-Kommission, en kongevalgt Formand og et Medlem valgt af hvert af Tingene, og at lade det bero paa Resultatet af denne Kommissions Undersøgelser, hvad der maatte være at gjøre ikke blot i Anledning af Opstanden og de derved afstedkomne Ødelæggelser, men ogsaa med Hensyn til Ordningen af Forholdene i det hele paa St. Croix. Da Regeringen senere selv udnævnte en Kommission, erkjendte den, at Kravene paa Statsunderstøttelse burde begrundes paa Undersøgelser, som vare uafhængige af de stedlige Myndigheders Skjøn, og det bør fornuftigvis ikke underkastes Tvivl, at den har anset en ublandet Regeringskommission for bedre skikket til det paatænkte Hværv end den i Folketinget foreslaaede. Resultatet af de Undersøgelser, som d'Hrr. Handelsbankdirektør Levy, Geheimeetatsraad Schlegel og Generalstabsoberst Tvermoes have foretaget sig, bekræfter da ogsaa, saavidt det hidtil er bekjendt, fuldt ud, at Hr. Estrup med klar Forudseenhed har vidst at vurdere Fordelene ved en Regeringskommission. Medens der hidtil intet foreligger om, hvorledes Kommissionen har løst den første Del af sin Opgave - at undersøge Aarsagerne til Oprørets Udbrud og Midlerne til at forebygge en Gjentagelse - er der til Begrundelse af Forslaget om 105,000 Kr. til Skadelidte i Frederikssted, 55,000 Kr. til Gave, 50.000 Kr. til Laan, fremlagt Udbyttet af Kommissionens Arbejde for de to andre Punkter af den stillede Opgave, som bestod i at undersøge den foraarsagede Skade og foreslaa den hensigtsmæssigste Maade til at bøde paa den samt at tilstaa midlertidige Statslaan til Skadelidte, navnlig i Frederikssted. Den af Finansudvalget afgivne Betænkning over nævnte Forslag vurderer Frugten af Kommissionens Virksomhed saaledes, som Kommissionen selv har forklaret den i sin Indberetning til Finansministeren. Med Hensyn til Undersøgelsen af Skaden henholder Kommissionen sig til en paa Øen forefunden Taxation, dog saaledes at Kommissionen, ved at se paa Ruinerne og lade sig de nedbrændte Bygninger beskrive, har været i Stand til at give denne Taxation et Korrektiv, der forhøjer Skaden med 1,500 Dollars, hvorefter den samlede Skade anslaas til 291,687 D. Ved at overveje, hvilken Del af dette Tab der har ramt egenlig Trængende, henholder Kommissionen sig dernæst til et ligeledes forefundet Arbejde af den konstituerede Politimester og en privat Understøttelseskomite, hvorefter denne Del af Skaden andrager 122,039 D. I sin Undersøgelse af, hvilken Andel Staten bor tage i Afhjælpningen af den saaledes oplyste Trang, henholder Kommissionen sig endelig til en af den nysnævnte private Komite gjort Indstilling, dog med en enkelt Modifikation, der hæver Understøttelsesbeløbet fra 13.643 D. til 14,415 D., hvilket afrundet er det Beløb af 55,000 Kr., der kræves til Understøttelser. Kommissionens Opgave med at tilstaa midlertidige Laan har ikke kunnet løses paa nogen virksom Maade, da der ikke paa Stedet har vist sig noget Begjær efter Laan paa de af Kommissionen tilbudte Betingelser, og Finansministeren har derfor søgt Bemyndigelse til at udlaane 50,000 Kr. paa Betingelser, der antages for mere skikkede til at friste Efterspørgslen.
(Morgenbladet (København) 27. maj 1879).
St. Croix. Forslaget om Understøttelse til Skadelidte i Frederikssted paa St. Croix var i Folketingets Gaarsmøde til 2den Behandling. Ordføreren (Hørup): Det foreliggende Forslag havde adskillige Fortrin for det i December forelagte. Summen var betydelig nedsat, og Understøttelsen var indskrænket til Frederikssted. En Skrivelse fra Planterne paa St. Croix viste, at ogsaa disse meget vel kunde tænke sig en bedre Regering end den nuværende. Planterne syntes overhovedet ikke at være fornøjede med nogen Ting her i Verden. De havde jo endogsaa, hvis Rygtet ikke tog fejl, henvendt sig til en fremmed Regering for at faa Hjælp imod den danske Regering; han vidste imidlertid ikke, om Finansministeren vilde give Tinget Oplysninger i saa Henseende. Ministeriet havde bemyndiget den udsendte Kommission til at udlaane Penge til Ejendomsbesiddere paa St. Croix under visse Betingelser, og Finansministeren havde i et Svar til Udvalget draget en bestemt Grænse mellem Gaver og Laan; kun til at yde Laan mente Ministeriet sig at være kompetent paa egen Haand. Taleren vidste ikke, hvorpaa dette begrundedes. Fremdeles havde Ministeren udbudt Laan til 6 pCt. paa 2 Aar, uden at dog disse Laan vare blevne benyttede. Nu mente Ministeren imidlertid ikke, han var kompetent til at give Laan til 5 pCt. mod Tilbagebetaling i 10 Aar, uden at faa Rigsdagens Samtykke. Ogsaa denne Distinktion var Taleren en Gaade, og heller ikke i den Henseende havde Udvalget kunnet faa Ministeren i Tale. Han skulde imidlertid ikke komme nærmere ind paa disse Spørgsmaal, da han antog, Rigsdagen snart vilde faa Lejlighed til at underkaste dem en nøjere Prøvelse. Lovforslagets Fordringer forekom i øvrigt Udvalget moderate.
Bille mente, at hvis dette Forslag var saa meget glædeligere end det, der forelaa i December, laa det for en stor Del i den Maade, hvorpaa Ministeriet havde taget Sagen. Mindretallet, hvortil han hørte, fandt Forslagets Fordringer overordenlig beskedne. Selv i deres nuværende lempeligere Skikkelse vare Laanbetingelserne temmelig haarde, hvorfor der ogsaa kun var begjæret Laan paa 55,000 Kr. Planternes Andragende vidnede ikke blot om, at de kunde tænke sig en bedre Regering, men ogsaa om, at de kunde tænke sig et bedre Folketing, idet de ansaa Ophævelsen af Arbejderregulativerne for Aarsagen til Oprøret. Denne Klage var ubeføjet og den viste, at Planternes Andragende kunde ikke danne Grundlaget for en Vurdering af Forholdet mellem Kolonien og Moderlandet. Koloniens Tab var en Følge af dens egne fejlagtige Dispositioner. Han var enig med Ordføreren i, at det var utilbørligt, at de engelske Plantere paa St. Croix vel vilde være med til at søge Pengeunderstøttelse i Danmark, men dog havde henvendt sig med Protester imod vor Regerings Fremgangsmaade i England. Den engelske Regering havde i den Anledning gjort Forestillinger hos den danske. Han haabede, Ministeriet kraftig havde tilbagevist disse Overgreb.
Tvermoes henstillede til Tinget, hvorledes Tilstanden vilde have været paa St. Croix, hvis Ministeriet ikke, trods Folketingets Nægtelse af de forlangte Summer, havde udlaant 500,000 Kr. Følgen vilde være bleven den, at Sukkerhøsten var bleven ødelagt og en stor Del Plantere ruinerede. Ved Ministeriets Foranstaltning var derimod den største Del af Høsten (eller 5 Mill. Kr.) bleven reddet.
Finansministeren fandt lige saa lidt som Udvalgets Mindretal Anledning til at komme ind paa Spørgsmaal, som syntes at ligge udenfor det forelagte Lovforslags Omraade. Han skulde derfor med Ro, om end med Beklagelse finde sig i, at Flertallets Anklage, at han havde overskredet sin administrative Beføjelse, indtil videre blev siddende paa ham. Spørgsmaalet om Ministeriets Hjemmel til at udlaane de 500,000 Kr. vilde senere komme til at foreligge skarpt og rent. Det var Ministeren umuligt for Øjeblikket at give Tinget Oplysninger angaaende Planternes Henvendelse til den engelske Regering.
Ordføreren gav Ministeren Ret, naar denne havde erkjendt, at det ikke var af Hensyn til Ministeriet, men af Hensyn til de Skadelidte paa St. Croix, at Udvalgets Flertal havde indstillet Loven til Vedtagelse. Den Side ved Planternes Adresse til England, som Taleren mest havde lagt Vægt paa, var den, at disse Plantere havde overtraadt deres Borgerpligt og vare hjemfaldne tit Straffeloven. Dette henstillede han til Ministerens Overvejelse. Han forstod godt, at den første Opgave for den af Ministeriet udsendte Kommission maatte være at udstæde en Attest for, hvor ypperlige Ministeriets Foranstaltninger havde vist sig at være. Naar man læste Planternes Skrivelse, maatte man dog stærkt tvivle om, at de 500,000 Kr. virkelig havde udrettet noget af blivende Betydning.
Tvermoes vilde erklære, at Kommissionen ikke havde faaet nogen Instrux om at udstede en Attest for Ministeriet.
Th. Nielsen udtalte, at Folketinget ingen Skyld havde, hvis St. Croix havde lidt et økonomisk Tab. For de Understøttelsers Skyld, der vare ydede, havde det aldeles ikke været nødvendigt at opløse Folketinget. Han vilde ikke udsætte Landet for en Krig med England for St. Croix' Skyld.
Efter Bemærkninger af Bille og Th. Nielsen gik Lovforslaget uden Afstemning til 3die Behandling.
(Morgenbladet (København) 27. maj 1879. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar