(Fra vor Meddeler.)
(Betydningen af Broanlæget. Koncurrencen af Tegninger. Overeenskomsten med Compagnie de Fives Lille. Anlægget og de med samme forbundne Vanskeligheder. De under Arbeidet indtrufne Ulykkestilfælde og Uheld. Udgifterne. Ingenieurerne.)
Aalborg, den 7de Juli.
Ved Anlæget af den jydske Hovedbane og dennes Forlængelse indtil Frederikshavn havde man bl. A. det Maal for Øie, herved at droge en stor Deel af den udenlandske Trafik fra Norge og Nordsverig ad denne Vei. I denne Hensigt etableredes ogsaa Dampskibsforbindelsen mellem Frederikshavn og Gøteborg. Naar denne hidtil ikke synes at have ført til det forventede Resultat, saa maa dette sikkert for en Deel søges deri, at der manglede en fast Forbindelse over Limfjorden, saa at der maatte finde en dobbelt Omladning Sted, i Nørresundby fra Tog til Dampskib og i Aalborg fra Dampskib til Tog.
Tanken om en fast Forbindelse over Limfjorden var imidlertid allerede optagen i Jernbaneplanen, og endelig Beslutning om dens Anlæg skete ved Lov af 16de April 1873, der blev modificeret ved Lov af 16de April 1874, idet man ved denne opgav Planen om, at Jernbanebroen tillige skulde indrettes til Kjørebro og saaledes danne et stadigt Supplement til den østligere i Farvandet liggende Pontonbro mellem Aalborg og Nørresundby. Saasnart Indenrigsministeriet havde faaet den fornødne Bemyndigelse, blev der udskrevet en Concurrence af Tegninger. Der indkom fra forskjellige Lande nogle og tredive Tegninger, og af disse tilkjendtes Prisen den, der skyldtes det i denne Deel af Ingenieurkunsten verdensberømte Firma, Compagnie de Fives Lille, der har sit Sæde i Paris, men sine store Værksteder i Lille og i Givors, en Stad ved Rhonen. Med samme Firma blev der derefter indledet Underhandlinger angaaende selve Anlæget, og disse førte til, at Indenrigsminister Fonnesbech afsluttede Contract med det om Arbeidet.
De forberedende Arbeider begyndte hen paa Aaret 1874, og Broen var færdig til at befares med Tog den 7de Januar 1879. Den oprindelige Bestemmelse var, at Anlæget skulde have været afsluttet Juli 1876. At dette ikke har ladet sig gjennemføre, skyldes først og fremmest de overordentlige Vanskeligheder, som selve Naturforholdene have lagt iveien, samt forskjellige under det fremadskridende Arbeide indtrufne Uheld. Fra Entreprenørernes Side har der ikke været sparet Tid og Møie for at fremme Arbeidet saa hurtigt som muligt, og det kan tillige tilføies, at de her have præsteret et Anlæg, som er ganske fortrinligt udført og hidtil er enestaacnde i sit Slags. Først om nogen Tid vil et lignende være fuldført i St. Louis i Nordamerika.
Blandt de særlige Natur-Forhold, som viste sig hindrende for Brobygningens hurtige Fremme, maa først og fremmest nævnes Bundens Formationer. De stedfundne Undersøgelser have nemlig godtgjort det høist mærkelige Phænomen, at man paa Nørresundby Siden allerede støder paa det faste kridtlag i en Dybde af 100 Fod, medens det derefter sænker sig efterhaanden indtil det paa Aalborgsiden, i en Afstand af 1000 Fod, dækket af Mudder, Sand etc., først findes i en Dybde af 500 Fod. Denne stærke Stigning maa særlig tages i Betragtning ved Bedømmelsen af de Vanskeligheder, som de franske Ingenieurer have havt at kjæmpe imod.
Efterat Arbeidspladser vare indrettede om Foraaret 1874, og Materialierne - af hvilke alt Jernarbeidet er blevet forfærdiget i Frankrig, ført hertil og sammenføiet her - ankomne, toge Funderingsarbeiderne deres Begyndelse. Broens hele Længde er tusinde Fod og dens Brede 15 Fod. Den hviler paa 5 fritstaaende Strømpiller og paa 2 Landpiller. Mellem Pillerne er der en Spændvidde af 200 Fod, og de tvende faste Dele af Broen forbindes med en Svingbro, som aabner tvende Løb, hvert paa 68 Fods Bredde. Rækværket paa begge Sider af Broen dannes af 20 Fod høie foroven forbundne Jerndragere. Den store Svingpille er circulair og har en Diameter af 28 Fod, medens de andre Piller ere 40 Fod lange og 16 Fod brede. Mod Vest, hvorfra Broens værste Fjende, Iisgangen, er at vente, have Strømpillerne skarpe Kanter til Brydning af Isen.
Det er Anlæget af disse Piller, hvortil Hovedinteressen ved Anlæget har knyttet sig, og som ogsaa har frembudt de store Vanskeligheder. Fremgangsmaaden ved dette Arbeide, den saakaldte Sænkemethode, har været følgende: Efterat man har opført Stilladserne bygges der et cylindrisk Jern- eller Arbeidskammer, som indvendig stives godt af med Jernbjælker, og som ophænges i 4 Jernkjæder. Muringen af Pillen finder nu Sted ovenpaa dette Jernkammer med brændte Steen og Cement, som udvendig beklædes med en Ring af tynde Jernplader. Efterhaanden som Arbeidet strider frem, sænkes Pillen, indtil man naaer Bunden. Saasnart dette Tidspunkt er indtraadt, bliver Jernkamret, som er forneden, jo fyldt af Vandet. Der bliver derpaa ved Dampmaskiner, som anbringes i Pramme, pumpet comprimeret Luft ned i Kamret og i det fra samme til Overfladen forende Stigrør, der er blevet samlet ved Muffer og Bolte. Ovenpaa dette Stigrør bliver der sat en Luftsluse eller Luftkammer, i hvilken Arbejderne, naar de skulle op eller ved, efterhaanden vænnes til den fortættede Luft, og som tilvejebringer Forbindelse med Stigrøret. Saasnart de herigjennem ere komne ned paa Bunden, begynde de at arbeide med Skovl og Spade. Den udgravede Masse føres ved Hjælp af en Elevator i Spande op til Luftkamret, hvor andre Arbeidere staae rede til at tømme Spanden ud i et mindre Luftkammer, der, saasnart det er fyldt, sættes i Forbindelse med Omverdenen og tømmes. Ved det nu afsluttede Arbeide, der er blevet fortsat ved Lys Dag og Nat, er der i Reglen blevet anvendt 4 Mand ad Gangen til Udgravningen og to Mand til at tømme det af Elevatoren løftede Fyld. Muurarbeidet fortsættes imidlertid foroven, eftersom Pillen sænkes, og dets Overflade holdes stadig i Høide med Stilladset. Pillen bliver snart for tung til at kunne bæres af Jernkjæderne, men holdes nu oppe af den komprimerede Luft. Hvilken Styrke denne herved udfolder, kan man faae et Begreb om ved at tænke sig, at en saadan Pille i Høide og Omfang omtrent har samme Dimensioner som Rundetaarn i Kjøbenhavn. Saasnart Pillen er ført ned til fast Bund, mures Jernkamret til med Cement, og paa samme Maade fyldes efterhaanden Stigrøret saaledes, at selve Jernrøret optages for at benyttes ved næste Pille, hvorpaa Overfladen af Pillen beklædes med Granit. Til yderligere Styrke omgives Pillerne med et høit Lag Steen.
Det er selvfølgelig et meget haardt Arbeide at færdes nede i Arbeidskamret under det stærke Lufttryk, der, da man har maattet føre Pillerne ned til en Dybde af 110 Fod under dagligt Vande, er steget til et Tryk af 4½ Atmosphærer. Noget der hidtil aldrig har været naaet, idet den største Dybde, hvortil et lignende Arbeide tidligere har været ført, har varet 90 Fod, som giver 4 Atmosphærers Tryk. Arbeiderne have i det Høieste kunnet holde ud i 3-4 Timer ud Gangen og have derefter havt en Frihed af 9 Timer. Paa denne Maade fortsættes som anført Dag og Nat. De Folk, der anvendtes hertil, vare alle fra Syden, og man har ofte været nødt til at stemme Fordringerne temmelig lavt ned i flere Henseender for blot at faae Arbeidere til det risicable Værk. Tolv-fjorten af dem have ved Udførelsen af deres Gjerning paadraget sig saadan Svækkelse, at det har medført Døden, og dog er der paa ethvert Punkt daglig blevet vaaget over, at man gik rolig og besindig frem, navnlig ved Opstigningen efter endt Arbeide, der er særlig farlig, eftersom det her gjælder om efterhaanden at blive af med den comprimerede Luft, inden man træder ud i den almindelige Atmosphære, en Proces, der i Reglen tager omtrent en Time. Et større Ulykkestilfælde indtraf i October 1876, da paa en ikke tilskrækkelig opklaret Maade en Uovereensstemmelse mellem Lufttrykket i Arbeidskamret og i Stigrøret fremkaldte en Explosion, hvorved dette slyngedes tilveirs og tre Mennesker dræbtes. Alt eftersom Pillerne bleve gjorte færdige, blev Overdelen rullet hen over dem. Selve Brodækket er Brædebelægning, indrettet til i Nødstilfælde, naar Pontonbroen skulde komme af Lave, at kunne benyttes for Vogne. Foruden de af Naturforholdene voldede Vanskeligheder have Entrepreneurerne ogsaa havt flere Uheld at kjæmpe imod. Da man var færdig med Landpillen ved Aalborgsiden, begyndte denne at hælde stærkt mod Nord, og for at rette herpaa maatte man grave et Stykke, omtrent 100 Fod, bort af Dæmningen indenfor og forlænge selve Broen med et tilsvarende Stykke, hvilket bidrog endeel til at fordyre Antaget. Et meget alvorligt Uheld indtraf i Efteraaret 1876 med Pillen Nr. 2 (første Strømpille fra Sundbysiden), idet den, da den var ført ned til en Dybde af 65 god, pludselig væltede og lagde sig i samme Retning, som Broen skulde have. Der fandt mange Overvejelser Sted om. hvorledes Skaden skulde udbedres, og der var en Tidlang Tale om al opføre tvende nye Piller, een paa hver Side af den omstyrtede. Men det endelige Resultat blev, at man besluttede at føre en ny Pille ned gjennem den anden, et Gjennembrydningsarbeide, om hvis Omfang man kan danne sig et Begreb ved at høre, at Arbeidet med Hammer og Meisel blev fortsat uafbrudt Nat og Dag i 10 Maaneder, stadigt med nye Hold, inden man kom igjennem den styrtede Pilles Jern og Steen. Bekostningen herved, som altsaa laa heelt udenfor den oprindelige Beregning, var 500 Kr. om Dagen.
Hvor mange Vanskelighederne end vare, saa ere de dog ved menneskelig Kløgt og Energi blevne overvundne, og i Slutningen af forrige Aar kunde man begynde at prøve Broens Styrke ved stærkt belastede Locomotiver, en Prøve, som den bestod til Tilfredshed uden at give sig mere end faa Linier. Den 7de Januar 1879 gik det første ordinaire Tog over Broen, og idag, Syvmaanedsdagen derefter, have Entrepreneurerne ifølge Contract afleveret den til Statsbanerne, under hvis Control den altsaa nu herefter vil komme til at staae.
Det skal endnu som Supplement til Broens Historie tilføjes, at Anlæget i det Hele har kostet omtrent 3 Millioner Kroner, og at Arbeidet paa Compagnie de Fires Lilles Vegne har været ledet først af Ingenieur Pinguet og efter dennes Død af Ingenieur Audbert. For den danske Regjering har Overingenieur Justitsraad Tegner ført Overtilsynet og Afdelingsingenieur ved de danske Statsbaner Simoni det specielle Tilsyn.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. juli 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar