17 marts 2023

En Strandingsauktion. (Efterskrift til Politivennen)

Den 6. maj 1879 strandede den 1145 tons store amerikanske fregat "China" på Lyngby Strand i Nordjylland. Den var ladet med 4501 baller bomuld til en værdi af ca. 2 mill. kr. Skibet skulle fra New Orleans til Reval. Af besætningen blev af redningsbåden ilandbragt 14 mand. Kaptajn Barker af Bath, dennes Kone og 2 Mand blev ombord. Skibet stod inden for den yderste Revle. To bjergningsdampskibe fra hhv. Frederikshavn og Helsingør kom til stede. Men kunne ikke bringe Fregatten flot.

Ladningen blev losset over på bjergningsdampskibene. Det forhindredes dog af blæsten i nogle dage. Og kun en del reddedes. Dykkerdampskibet "Frederikshavn" reddede ca. 250 baller bomuld, Bjergningsdamperen "Øresund" bragte 329 baller den 15. maj og 10. juni 295 baller. Bomulden indsugede vand og udvidede sig hvilket medførte et tryk på skibets sider og dæk.

En strandingsauktion fandt sted 9. juni 1879 ved strandfoged Mikkelsens gård i Lyngby. Den 14. juni 1879 blev skibet sønderslået i stykker, masterne faldt m.m. og kun et stykke af agterskibet stod endnu. Der resterede da stadig ca. 1.500 baller bomuld som den efterfølgende tid drev i land. Den 30. juni 1879 fandt endnu en strandingsauktion sted:


Det er en underlig Skæbnens Styrelse, at Jyllands Vesteregne ved det aabne Hav, hvor Stormen ikke tillader Plantevæksten at naa Tømmerets Højde, og som derfor kan kaldes træløse, alligevel ikke savner Træ eller Ved. Den samme Magt, der hindrer Træet at vokse paa Kystegnene, bringe idelig og altid Træ til Kysterne; intet Døgn gaar hen, uden at Havet opskyller større eller mindre Vragstykker paa Havstokken. Ved Kysterne findes alle Vegne Strandfogder, hvis Hverv det er at samle det Bjergede, og, naar det forgæves er efterlyst med Angivelse af Mærke, saa bliver de af og til af Øvrigheden indvarslet Strandingsavktioner, hvortil da efter Omstændighederne mødes fra en vid Omegn. 

Det er Skade, siger "Fredagen", at vore Malere ikke hyppig indfinder sig ved en saadan Lejlighed. De kunde der faa Stof til et broget Billed af Folkelivet. Den store amerikanske Tremasters Stranding paa Lyngby Strand i Børglum Herred havde saaledes Mandagen den !»de Juni samlet store Skarer til en saadan Strandingsavktion.

Det var kun faa Skridt fra Skrænten. Der stod Folk og saa ned mod Kysten, hvor Skibet endnu ligger med sine tre Master paa den vældige Krop. Udenfor laa to større Dampere, der saa nok saa smaa ud, stadigt i Færd med at bjerge Skibets kostbare Bomuldsladning. For at Dykkerne kunde komme til at hægte Pakkerne i Lasten, der nu staar under Vand, maatte man med Dynamit sprænge Mellemdækkene, hvorved ogsaa adskillige af Bomuldspakkerne slyngedes ud og bjergedes paa Kysten som Vraggods. De øvrige Pakker, der bringes over paa Damperen, kom ikke med paa Avktionen.

Strandfogdens Gaard er som en almindelig sammenbygget Bondegaard. Strandfoged Mikkelsen er tillige Sognefoged i Lyngby Sogn; han er rask og hurtig i sine Lader. I hans Gaard er der i denne Tid hørt en Mængde levende Sprog foruden det danske i flere Mundarter. Den amerikansle Kaptajn Barker, der har hørt mange Slags Sprog i alle fem Verdensdele, skal have ytret, at medens fan dog altid kunde opfange enkelte Udtryk andet Steds, saa var og blev det Danske ham ufatteligt; men, føjede han til, naar de Danske tale ivrigt  i Munden paa hinanden, "mon de da ogsaa selv forstaar hinanden!"

Fra den enligt liggende Gaard vajede paa Avktionsdagen Danebrog. Mellem Gaarden og Havskrænten er der et lidt skraanende Grønsvær, og der laa spredt de, som det hedder i Avktionssproget, "sælgende" Genstande. De optog en lille Fjerdingvej i Omkreds. Øverst laa Vragstumper, Brædder, Brudstykker af Rælingen, kortere og længere, saa meget som et halvt lille Vognlæs. Der var hele Rækker af saadanne.

Aktionarius bestiger Bunken. 1 Krone er buden; hele Mængden trænger sig sammen; der er flere om Budet. Listeførerne følger med; Slaget falder. De Lykkeliges Navne og Bopæl optegnes. Bunkerne gik først i 3 a 4 Kr., men hen paa Aftenen, da de halve Bajere fra et meget søgt og temmelig stort Telt havde oplivet Stemningen, steg Priserne saa højt, at tilstedeværende Købmænd tilbød nyt Tømmer for samme Pris.

Der kan af Skroget blive sagtens ti saadanne Auktioner til, hvad Træ og Ved angaar; men med Hensyn til de andre Varer bliver ingen som denne. Man kan danne sig en Forestilling om Skibets Størrelse, naar man hører, at der laa en hel Række Kahytsdøre, 4 i hver Bunke, smukke men smalle med gode Laase og Glashaandtag. De gik fra 10 Kr. og højere.

Men saa var der Sejlene; de dannede udfoldet lige som en vældig Blegplads.  Storsejlet, aldeles ny, var saa stort som en større Gaardsplads. Her dannede de Lysthavende en stor Firkant og bod fra alle Sider. Det var kyndige Folk, der fik disse Varer for god Pris. Et af de største Sejl solgtes for ca. £0 Kr.

Midt imellem Boderne vandrede Kapitajn Barker, hvis Hustru bor inde hos Strandfogden. Han ligner aldeles ikke en dansk Sømand. I sorte Klæder med hvid Krave og Armene over Kors lignede han mere en dansk Skolelærer. Han pegede af og til paa en Genstand for al vise, at den var god. Men det maa have været underlige Tanker, hvormed han var Vidne til dette sørgelige Skuespil.

(Sluttes.)

(Social-Demokraten 15. juli 1879).


(Sluttet.)

Vi forlader Træbunkerne, Skibsdørene i og Sejlene, og i Forbigaaende skal vi kun nævne, at der ogsaa var Bure til Fjerkræ, Tønder, Kurve, Jernskuffer, svære Tov baade af Hamp og af Jerntraad. Disse, der saa ud som Slanger, der bugtede sig hen gennem det tynde Græs, købtes af herboende Landmænd for at optrævles og bruges til Jerntraadshegn om deres Marker.

Op paa Dagen indfinder sig nye Lysthavende. Man ser Omegnens Proprietærer, Godsforvaltere og Forpagtere, der danner sig Østen for Gaarden en formelig Vognpark, hvor Bøndervogne og Herskabsvogne staar blandet mellem hverandre, og hvor Vendelboens stærke og store Heste fraspændt venter roligt paa Hjemfærden. Det bliver dog ikke derved. Selv fra Hiørring og Frederikshavn for ej at tale om Løkken og Lønstrup indfinder sig Gæster til Strandingsavktionen. Endogsaa Wienervogne vinder derud, uagtet de sandede Veje, hvor man ligesom kører i fugtigt puddersukker, som dog ikke smager Hestene videre godt.

At der kommer saa fine Avktionsgæster, har sin gode Grund; ti Auktionen omfatter ogsaa andre Genstande end dem, der ligger udbredt paa Klitmarken. Inde i Strandfogdens Gaard ligger der Tønder mærket P og B; det er amerikansk Kød og amerikansk Flæsk. Saa gaar man ind i Smaakamre. Der ser man hele Kasser mide af hermetisk henkogte Sager, Frugter, kondenseret Mælk, Extrakt af Kødsuppe, Tomater, Hummere osv. Der er Sække med grønne Ærter, Sække med vellugtende grøn Te, Sække med Kaffe, Sække med stakle Ærter, kort sagt en hel Mængde Fødevarer til at gøre Livet ret tiltalende paa en saadan flydende Ø, der vover sig ud paa Verdenshavet. Og der er Redskaber til indre Hygge om Bord: Stole og Sofaer med rødt Plyds, Spejle, Porcellansstel, ja endog en stor Musikkasse eller Spilledaase i stor Stil, og et - Skibsapotek. Tillige var der store Kompasser, hvoriblandt et, der laa i Sprit og aldeles roligt uden synlig Bevægelse pegede mod Nord. Desværre har disse vistnok ypperlige Redskaber ikke vist sig tilstrækkelige, da det gjaldt at finde Vej herop om Skagen; ti uagtet den, der stod paa Udkig, mærkede Uraad, styredes det svære Skib dog lige ind mod Land, hvad kun kan forklares derved, at den dygtige Kaptajn ikke har gjort Bestik med Hensyn til, at Strømmen kan have drevet Skibet flere Mil Sønder paa ud af dets Kurs rettet til at klare Skagen.

Men nu Genstanden for denne Fart: Bomuldsladningen, der var tiltænkt St. Petersborg, og som var i Stand til at bære alle en Rejses Omkostninger og endda skaffe Rhedere, store Handlere og Mellemhandlere rigt Udbytte! Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa de Sorte, hvis billige Arbejdskraft bringer Bomuldshøsten til Veje. Man mærker, at man her staar overfor en af disse Omsætningsgenstande, hvis Kurs hver Dag telegraferes paa Verdensmarkedet, fordi det er Noget, Alle og Enhver bruger, stiver og skal bruge mere af lige til Ligskjorten. Man tænker paa Bomuldsspinderierne, hvor Maskiner og Arbejdere maa kappes om at gøre Produktet billigt; man kommer til at tænke paa den Mængde Manufakturbutiker, Udsalg med hvide Varer, alle Avertissementer i Bladene, der hidlokker Købere af Alenvarer, og saa Syerskernes Skare, der i Kamp med Symaskinerne giver disse Negeregnenes Urprodukt sin sidste Skikkelse.

Paa Salgspladsen laa der en Snes af disse kostbare Bomuldsbunker. De er af et Menneskes Længde og saa tykke som et fedt Svin. Ved hydraulisk Kraft er Bomulden presset i den Grad, at det Hele udgør en fast Masse. Omkring det Hele er draget et grovt Net, og hele den tunge Vægt holdes sammen af fire svære Jernbaand.

De henlagte Bunker havde lidt Noget ved Dynamitens Eksplosion, saa at de kridhvide Totter stak frem adskillige Steder; men til denne Vare var der ikke Købere ved denne Avktion, og disse Numere gik da ud. Hvor de nu en Gang vil lande, er jo uvist: men man kan tænke sig, hvordan en Mand kan blive rig alene ved at i kunne købe Partier af en saa kurant Vare til halv Pris. Han kan underbyde de Andre i Faget eller tjene den dobbelte Avance.

Og alligevel - hvor Mange er der ikke, der tjener ved denne Stranding. Dampskibsrhedere, Dykkere, Konsuler, Tolke, Mæglere, Auktionsholdere, Strandfogder, Bjergningsmandskab, Teltholdere, Brødsælgere, og saa den danske Statskasse, der tager Told af de fremmede Varer, dem af Træbunkerne, og som faar sin Del af Retssportlerne, der i sin Tid gjorde Retsbetjentembederne paa Vestkysten baade interessante og indbringende.

Med en god Kikkert kunde man fra det højtliggende Børglumklosier overskue hele dette i sit Slags mærkværdige Skuespil. En med Tingene Ukendt, som ikke vidste, hvad der var paa Færde, vilde undres over denne Sammenstimlen af Kørende og Gaaende paa denne øde Strand; ti skibet eller nu Vraget ses ikke mere, da den øverste Del af Vraget, der før ragede op over Skrænterne, nu er kappet og ligger paa Kysten til bedre Tider.

Veiret var mildt og sommerligt, saa at de Tilrejsende kunde søge sig en Plads i Græsset om vel fyldte Madkurve; ogsaa havde man købstadklædte Damer og Herrer som i Dyrehaven, kun manglede man Træerne.

Om Aftenen saas da Vogne med alle Slags Varer vende hjem hver med sin Fangst; Herregaardene bjergede de fleste Blikdaaser med henkogte Sager, men billige var de ikke.

Imidlertid kender man her ogsaa til, at der strander Skibe med sine Vine, Apelsiner og Sydfrugter. Saa faar Jyllands Kyster mev ut til daglig Dags alvorlige Udseende et livligt Præg; ti saa strømmer Alverden til Strandingsavktivnerne, og selv den nøjsomme Landboer og Fisker faar nu Forsmag paa Sydens Herligheder. Men man skal vogte sig i disse Egne. Det ene Øjeblik kan det være lunt og varmt som paa den mildeste Sommerdag med klar Himmel og lyseblaa Havflade; saa Øjeblikke efter kan en tæt, klam Havguse staa fra Søen ind over Land. Saa indhylles Alt i Taage, Aandedrættet tynges. Gigten kan indfinde sig i Ledemodene, og selv Sæden paa Marken kan paa en eneste Dag faa et uopretteligt Knæk.

Imidlertid er en Strandingsavklion under heldige Omstændigheder et Emne, der vel var værd at fæstne paa Lærredet. Dertil kræves imidlertid en rig Opfattelsesevne og en alsidig Fremstillingskunst; men det er en Side af vort Folkeliv, som det vil lønne sig at røre frem for Almenheden og et saadant Billede kunde blive lige saa populært som de Ernerske Amagerstykker og som Marstrands udødelige Billeder til Holbergs Komedier.

(Social-Demokraten 16. juli 1879).


Den 24. juli 1879 var der auktion over de ca. 1.400 bjergede baller bomuld. Købere kom fra England, Tyskland, Sverige og Norge. De blev solgt 5-20 baller ad gangen. Den 13. august og 4. november holdtes auktion over skibsvraget, ege- og fyrreplanker m.m. Den 23. april 1880 blev der afholdt auktion over inddrevet gods samt en del af vraget.

Bjergningsskibet Øresund var bygger på B&W 1865. I 1879 tilhørte det Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise. Det blev 1912 solgt til en russisk skibsreder og overtaget af den russiske marine i 1914 og ombygget til minestryger. Det forliste 1915 i isen i Gorlostrædet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar