Lejren ved Hald. (Efterskrift til Politivenen)

Fra Lejren ved Hald skrives den 6de Juli til "Vendsyssel Tid.": De anstrængende Marscher, som de forrige Aars Lejrmandstader umiddelbart efter Indkaldelsen har været underkastede, har dette Aars Mandskab været fritaget for, idet alle Tropperne ved Hjælp af Jernbaner og Dampskibe er samlede i Løbet af 2 a 3 Dage. I den korte Tid, Lejren har været, er det allerede gaaet op for de Fleste, hvad det vil sige at ligge paa Feltfod. I tre Døgn har det regnet omtrent uafbrudt. Jorden er bleven i den Grad opblødt, at hvor som helst man færdes i Lejrgaderne, paa Veje og Stier, der fører til og fra Lejren, vader man gennem Pøl og Bløde til midt paa Benene. Alle Beklædnings- og Udrustningsgenstande er aldeles gennemtrukne af Vand, hvorved de fleste af Vaabnene bliver mere eller mindre beskadigede, da det ikke er muligt at holde dem fri for Rust. Om Natten drysser Regnvandet gennem Teltlærredet ned i Ansigtet paa Teltets sovende Beboere samt paa Tæpper, Lagener og Madratser. Det er en Selvfølge, at Sundheden ikke kan være god, hvor saa mange Mennesker er sammenpakkede, og hvor de vaade Klæder maa tørres paa Kroppen, og det er derfor ikke at undres over, at Sygehuset allerede er belagt med Syge, foruden de Mange, som alt er og daglig bliver sendte til Lejrlasaretet i Randers. Ogsaa blandt Rytteriets og Trænets Heste, der tilbringer Natten under aaben Himmel, er Tilstanden saa slet, at der har været Tale om at sende det med Heste forsynede Mandskab bort. Humøret blandt Mandskabet kan, naar det sammenlignes med de forrige Aars Munterhed, siges at være mørkt og trist. Hvor saa mange unge Mennesker, der staar i deres muntreste Alder, er samlede, gør det næsten et uhyggeligt Indtryk at se omtrent Alle gaa tavse og forstemte om blandt hverandre. Undertiden prøver nok et eller andet vittigt Hoved at bortmane Forstemtheden blandt sine Kammerater ved, udstafferet med Fletninger af Halm og Siv, en Viskestok i Haanden og til Hest paa en af sine Kammeraters Skuldre, agerende Oberst, at ride fra Gade til Gade, aflæggende sine Landsmænd ved de forskellige Afdelinger en Visit, men det er kun liden Munterhed og faa Hurraer, der lyder til Ære for den triumferende Oberst med Følge; de Fleste betragter Optoget med Tavshed og ligegyldig Ro. Til Minde om Fredericiaslaget den 0te Juli 1840 var det denne Dag helt festligt her ude. Et Festmaaltid var i den Anledning anrettet paa en aaben Plads i Skoven vest for Hald og Korupvejen. Ved Indgangen var rejst en Æresport, Guirlander af Skoven Grønt, talrige Dannebrogsflag og Vimpler prydede Festpladsen og de til Fællesspisningen rejste Telte. I Fællesspisningen deltog selvfølgelig kun Officererne. 

(Social-Demokraten 15. juli 1879).