- Et skrækkeligt Dobbeltmord er, efter hvad der tilmeldes "Jyllp." fra Hobro, i Søndags Nat forøvet i Landsbyen Kleitrup i Rinds Herred ved Hobro, idet en Handelsmand P. Pedersen og hans Karl Begge ere blevne ihjelslagne med en Tøirekølle. Efter at have fuldført Mordet, forsøgte Ugjerningsmændene at sætte Ild paa Huset, hvilket dog mislykkedes for dem. - I et Telegram til s. Bl. fra en anden Meddeler i Hobro gives følgende, noget afvigende Fremstilling af Udaaden: Detaillist Pedersen i Kleitrup samt hans Karl fandtes Mandag Morgen liggende i en Seng, hver med en Strikke om Halsen og store gabende Saar i Hovedet; hos Pedersen syntes Døden at være paafulgt strax, hvorimod Karlen syntes at have kjæmpet noget, da der fandtes Spor af Slag paa Armen. Mordinstrumentet, en blodig Tøjrekølle, fandtes ved Fodenden af Sengen.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. juli 1879).
Detaillist og høker Peder Pedersen (1813-1879) og tjenestekarlen Anders Jensen Bødker (1816-1879) boede i den søndre ende af Peders barndomshjem, gården Brattingborgs østre længe, Søvej 16 i Klejtrup tæt på Klejtrup Sø. Den nuværende firlængede gård er af nyere dato. Gården var på daværende tidspunkt ejet af brorsønnen gårdmand Jens Peder Mortensen der havde fået den efter sin far (Peders bror) Morten. Peder Pedersen var ugift og hans forældre var gårdmand Peder Mortensen og Kirsten Pedersdatter.
Folketællingerne fortæller om hans levevej: 1850 ”handelskarl” og 1855 ”handler med landets produkter”. I 1857 gav en høkerlov landboere mulighed for at blive landhøkere. Det var ellers mest forbeholdt købstæder. Herefter: 1860 ”høker, handelsmand” og 1870 ”købmand”. Forretningen der lå i gården, gav godt. Peder tjente desuden på at låne penge til folk i bekneb fx landmændene. Selv synes han at have underskrevet sig som "detaillist", hvilket fremgår af denne efterlysning:
Douceur af 25 Rd.
I Løbet af de sidste 8 á 12 Dage er der fra Loftet i mit Pakhus bortstjaalet 24 á 26 gode Stkr. Kalveskind. Skindene vare alle gade og mellem dem fandtes nogle store og lange, som let ere kjendelige, ligesom ogsaa Størstedelen af dem har Spor af Muus. For Meddelelsen af saadanne oplysninger, der kunne lede til Opdagelsen af Gjerningsmanden til bemeldte Tyveri, udloves herved en Douceur af 25 Rd. af
P. Pedersen, Detaillist. Kleitrup pr. Hobro.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 11. marts 1871)
Anders Jensen Bødker (1816-1879) var søn af gårdmand Jens Pedersen og Kirsten Andersdatter. Han blev gift ca. 1850 med Kirsten Nielsdatter (1830-1870). Anders boede på fødegården som han overtog den omkring 1850. Kirsten ”fandtes druknet i en med vand opfyldt kælder i hendes hjem”. Hun blev begravet på hjemsognets kirkegård, mens Anders blev begravet i Klejtrup.
På Brattingsborg boede desuden bl. a. Jens Peder Mortensens mor og søster.
Mordet i Klejtrup.
Rovmord høre, Gud ske Lov, til de sjældne Begivenheder her til Lands, og den Forbrydelse, der, som i Gaar omtalt, har fundet Sted i Hobroegnen og ved hvilken to Mennesker ere blevne dræbte, tilmed paa en særlig raa Maade, har derfor vakt den pinligste Opsigt i Egnen. Efter de os i Gaar tilhændekomne nærmere Meddelelser øm denne uhyggelige Begivenhed kunne vi oplyse Følgende :
Den fredelige lille Landsby Klejtrup, som er Skuepladsen for Udaaden, ligger omtrent halvanden Mil sydvest for Hobro i Nærheden af Klestrup Sø, i hvilken der paa en Odde findes en Borgplads, hvor Nogle mene, at hint "Brattingsborg" har staaet, paa hvilket Niels Ebbesen søgte Tilflugt, da han havde dræbt den kullede Greve.
I denne By boede der en Detaillist Peder Pedersen, en ældre Mand, som var ret velhavende og derfor i Almindelighed af Egnens Befolkning blev kaldt "en rig Mand". Hans Formue var anbragt ved Udlaan i mindre Summer i en Mængde forskjellige Landejendomme, saa at der var Mange, som skyldte ham Penge. Pedersen var Pebersvend; hans Husstand bestod af een Person, en Tjeneste karl ved Navn Anders, almindelig kaldet Anders Bødker. Ogsaa han var velhavende, i alt Fald mere velhavende end de fleste Tjenestekarle, idet han var Ejer af en Gaard i Nabosognet Roum.
Pedersen havde Bopæl i en Lejlighed i en Gaard i Klejtrup. De øvrige Beboere af denne Gaard lagde i Mandags Formiddags Mærke til, at Detaillistens ("Kjøbmandens" ) Dør vedblev at være aflaaset. Det undrede dem; der var En, som gik hen til Pedersens Vinduer og kigede ind. Han laa i Sengen; ja, saa var der ikke Andet at undre sig over, end at han kunde saaledes sove over sig. Men det blev Middag og Døren blev ikke aabnet; saa længe var det dog umuligt, at han kunde sove; der maatte være noget Galt paa Færde, maaske var han død pludselig af et Slagtilfælde, det maatte dog undersøges; men Døren var aflaaset, og til laasede Døre har kun Politiet Hovednøgle. Altsaa blev der sendt Bud efter Sognefogden. Han kom til Stede og resolverede, at der var Grund til at bane sig Adgang gjennem Vinduet til den Sovendes Stue, for at se, hvorledes det egentlig stod sig der. Og det skete.
Det Syn, der frembød sig for Sognefogden og de øvrige Tilstedeværende efter at de gjennem Vinduet vare trængte ind, var rædselsfuldt. Baade Pedersen og Anders Bødker laa i deres fælles Seng, men de sov ikke, de vare Begge døde. I Begges Hoveder saas store gabende Saar, og om Begges Halse var der lagt Strikker. Pedersen var øjensynlig kvalt, efter at han først havde faaet et frygteligt Slag i Hovedet, som ikke havde dræbt ham. Hans Tunge var nemlig traadt ud mellem Tænderne, og Rebet, hvis Ende hang løst ned over Sengen, havde skaaret en Fure i hans Hals. Anders Bødker syntes derimod at være bleven dræbt ved Slaget i Hovedet, thi det Reb, som var kastet om hans Hals, var ikke strammet til og ikke engang ført ned om Halsen, men var blevet siddende om den nederste Del af Ansigtet og Nakken.
I Stuen fandtes henslængt en Tøjrekølle; med den er der sandsynligvis tildelt de Myrdede de frygtelige Slag, som havde frembragt de gabende Saar i deres Hoveder.
Og efter at det dobbelte Mord var fuldbyrdet, har Udaadsmanden eller Mændene forsøgt en yderligere Forbrydelse, rimeligvis for at udflette Sporene af Mordene. Under Sengen var der nemlig henlagt en Pakke i Papir, som havde været antændt, naturligvis for at sætte Ild paa Sengen og Huset; men kun Pakkens Papiromslag var forkullet, dens Indhold var ufortæret og var ikke heller egnet til at brænde, hvilket Morderne formodenttig have troet, uden at give sig Tid til nærmere at undersøge det. Pakkens Indhold bestod nemlig af Søm.
Efter at have set disse Spor af Forbrydernes natlige Daad blev man vaer, at Pedersens Skab, som stod i Stuen, var opbrudt. I dette Skab gjemte han sine Penge og Værdipapirer. Aftenen forud, Søndag Aften, var han set i Besiddelse af et kontant Beløb af 320 Kr. Disse Penge og hans Tegnebog vare borte. Endvidere vides det, at han i Skabet havde liggende en Sparekassebog. Ogsaa den var forsvunden, og tillige savnedes der en Obligation.
Altsaa have Udaadsmændene - det er næppe tænkeligt, at der kun har været En om Gjerningen - først knust de sovende Ofres Hoveder med Kølleslag, derpaa kvalt i det Mindste den Ene af dem, saa plyndret dem og endelig forsøgt at svie Gaarden af over de Dræbte og dens øvrige Beboere, som laa i deres trygge Søvn!
Hvorledes Morderne ere komne ind, henstaar uopklaret, men de ere gaaede ud af Indgangsdøren og have laaset den af efter sig og medtaget Nøglen. Saa meget længere Tid vilde der jo hengaa, inden Forbrydelsen blev opdaget.
I selve Stuen, hvor Mordene forøvedes, laa den Myrdedes Hund (en Pudel), og i Gaarden var der en Lænkehund. Ingen af disse Hunde havde om Natten ladet sig høre. Dette er forunderligt, og den Slutning, som synes at kunne drages af denne Omstændighed, peger hen paa, at Forbryderne maa have været godt kjendt baade med Lejligheden og med begge Hundene og staaet paa en meget god Fod med disse.
Men hvem ere da Forbryderne? Hvad Politiet, som naturligvis ivrigt søger at faae at paa Gerningsmændene, allerede har opdaget, og hvilke Spor, det følger, er selvfølgelig en Hemmelighed; men Beboerne i Klejtrup, som drøfte Spørgsmaalet lige saa ivrigt som Politiet, have ikke endnu Mistanke til nogen bestemt Person. De omtale, at forskjellige ubekjendte og omstrejfende Personer plejede at søge til den Myrdede af og til, og det udtales som en Gisning, at en eller anden af disse Vagabonder, der tidligere ere blevne husede af den i en vid Kreds bekjendte myrdede Handelsmand og derved har set Lejligheden an og gjort Bekjendtskab med Hundene, har udøvet Mordet.
Men netop heri ligger det Besynderlige, at en saadan Forbrydelse i en saa svagt befolket Egn i Klejtrup Sogn er der kun et Menneske paa hver tolv Tønder Land kan blive begaaet, uden at det mærkes af de øvrige Beboere i den Gaard, hvor den finder Sted, og uden at to Hunde, af hvilke den ene endog er i den Stue, hvor Mordet sker, have saa meget som givet et Bjæf; og det Mærkelige er, at der ikke i den af Forfærdelse over Udaaden grebne Egn under saa danne Omstændigheder strax haves et instinktmæssigt Svar paa Sporgsinaalet: "Hvem er han?" Dog, det Spørgsmaal vil Politiet sikkert vide at klare, saa at den eller de forvorpne Rovmordere kunne saa deres velfortjente Straf og - blive gjorte uskadelige.
(Jyllandsposten 3. juli 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar