Den vestindiske Kommission, som nu er paa Hjemveien til Europa, har ikke kunnet gjøre de irske Plantere paa Sr. Croix tilpas. De havde af dens Komme ventet, at deres Erstatningskrav strax skulde blive tagne til Følge, og at de ligeledes skulde faa Lov til for Kommissionen at fremføre deres Klage over Guvernøren, hvis Energi og Selvstændighed mishager dem, og da denne Forventning er bleven skuffet, have en Del af dem ved nogle Resolutioner, som vedtoges paa et i Frederikssted afholdt Møde, temmelig tydelig udtalt deres Misfornøielse baade med Kommissionen og med Guvernøren, samtidig med, at de have vedtaget et Andragende til Rigsdagen, hvori de fremstille Aarsagerne til Opstanden paa deres Vis og kræve Erstatning. (Fl. Bl.)
(Nykjøbing Avis (Nykøbing S) 12. april 1879).
Kjøbenhavn den 18de April. Den til Vestindien udsendte Kommission er i dag vendt tilbage hertil, og der vil saaledes formodenligt endnu i denne Rigsdagssamling kunne blive forelagt et Lovforslag om Erstatning til Skadelidte i Anledning af Negeropstanten f. A.; men det vil dog næppe blive store Summer, om hvilke der her vil blive Tale, idet Kommissionens Indstillinger efter Forlydende kun gaae ud paa Erstatning til de Skadelidte i Frederiksted, for hvilken der jo ogsaa syntes at være Stemning i Rigsdagen i Efteraaret. Hvad angaaer Planterne, som jo ved Finansministerens Foranstaltning ere blevne hjulpne ved de saakaldte Bureaulaan, har der næppe nogensinde været Tale om at yde dem Gaver eller Erstatning, men for Beboerne i Frederikssted maa Sagen af flere Grunde stille sig anderledes, idet de Skadelidte her for Størstedelen bestaae af ubemidlede Smaafolk, og hvorledes man end vil dømme om Aarsagerne til Opstanden og om Forholdet mellem Planterne og Negerbefolkningen, saa er det i alt Fald vist, at Indbyggerne i Frederikssted ikke kunne have havt nogensomhelst Skyld i, at det kom til Opstand. At hjælpe dem under Form af Laan vilde ogsaa være urimeligt af den Grund, at de ikke vilde være i Stand til at yde nogensomhelst Sikkerhed for Laanets Tilbagebetaling.
Førerne af de tvende franske Orlogsmænd, som vare tilstede ved St. Croix under Negeropstanden og ydede Hjælp i forskjellige Retninger, ere blevne dekorerede, den Ene, Kaptajn Lefevre, med Dannebrogsordenens Kommandørkors af 1ste, og den Anden, Kaptajn Mayet, med Kommandørkorset af 2den Grad. Derhos har den Næstkommanderende, Løjtnant Esmey, faaet Ridderkorset.
De dansk-vestindiske Øer (Dagbl.). De i Onsdags fra Vestindien modtagne Efterretninger give ikke noget opmuntrende Billede af Situationen i dens Helhed og den paa Øerne herskende Stemning. Som det vil erindres, vedtoges det i Begyndelsen af forrige Maaned paa et i Frederiksted afholdt Møde af Plantere og Andre, at rette en Opfordring til den vestindiske Undersøgelseskommission om at modtage Underskriverne af de vedtagne Resolutioner for at høre deres Udtalelser om Aarsagerne til Oprøret m. m. Der nedsattes tillige et Udvalg til at overrække Kommissionen Resolutionerne og fremsætte den ovenanførte Begjæring. Kommissionen sendte imidlertid Udvalgets Formand, Hr. W. H. Heyliger, et Afslag, som den begrundede ved, at den alt havde taget sin Bestemmelse med Hensyn til de Personer, hvis Forklaring den alt havde anseet det for rigtigt at erholde, og at der allerede var givet en stor Del af Undertegnerne at Resolutionen og navnlig, paa en enkelt Undtagelse nær, alle Medlemmer af Udvalget Lejlighed til at udtale sig for Kommissionen. Det maa indrømmes, at der var meget liden Anledning for Kommissionen til at høre paa en Gjentagelse af de allerede én Gang givne Forklaringer, og var Planternes Mening blot, at de vilde møde i Forening for at give deres Optræden en demonstrativ Karakter, saa er det let forklarligt, at Kommissionen ikke vilde række Haand dertil. Imidlertid vakte selvfølgeligt dens Afslag Misfornøjelse hos Resolutionens Underskrivere, og den 15de Marts afholdtes der i Frederikssted et nyt Møde, paa hvilket der vedtoges en Tak til Udvalget for dets Virksomhed og en Resolution, som beklagede Kommissionens Holdning, hvorhos det besluttedes at indgive et Andragende til Rigsdagen, indeholdende Underskrivernes Klager og deres Begjæring om Erstatning for lidte Tab. Endelig vedtoges det at nedsætte et Slags staaende Velfærdskomite, bestaaende af 23 Medlemmer. - I "St. Croix Av." kritiseres skarpt de fattede Beslutninger og navnlig den Maade, hvorpaa fremmede Undersaatter paa St. Croix have henvendt sig til deres Regjeringer for ved deres Hjælp at faae Erstatning for de ved Opstanden lidte Tab.
"St. Croix Av." er i det Hele i de i Onsdags modtagne polemiske Artikler af en temmelig bitter Karakter. En af Deltagerne i de to Møder har forsvaret de paa disse vedtagne Resolutioner, og andre Indsendere have stærkt angrebet Fællessukkerkogeriets Bestyrelse, ja, en navngiven Indsender har endog udtalt som sin Overbevisning, at, om saa Fællessukkerkogeriet nu fik Rørene for Intet, vilde det ikke kunne betale sig. Af en Artikel af Hr. G. A. Hagemann sees det, at Kolonialraadet i et Møde den 2tde Marts har vægret sig ved at give Fællessukkerkogeriet samme Understøttelse, som næsten alle dets private Kreditoret have ydet, ved at tage Præferenceaktier for dets Tilgodehavender. Hr. Hagemann gjør opmærksom paa, at Aktieselskabet for bemeldte Fabrik oprettedes ene og alene i den Hensigt at hjælpe Øen, at den i det nedlagte Kapital udelukkende er ydet med dette Maal for Øje, at nye Summer ere ydede i samme Øjemed baade af Private og af Moderlandets Regjering, og han beklager meget, at Kolonialraadet samme Dag, som "Nordkap" kom til Kristiansted med de nye Maskindele til Fabriken, fattede den ovennævnte Beslutning, uagtet den forlangte Hjælp ikke paalagde Kolonialkassen nye Forpligtelser. Idet han derhos erindrer om, at han selv har ydet Foretagendet flere Aars Arbejde og sin disponible Kapital, udtaler han sluttelig det Haab, at de, der have støttet det, snart ville saae Løn for deres Bestræbelser. '
- Søndagen den 15de Marts overraktes der højtideligt i et offenligt Lokale i Frederiksted Løjtnant Ostermann en Æressabel fra Beboere af Frederiksted By og Landdistrikt som Paaskjønnelse af det Mod og den Resoluthed, han havde vist ved den 2den Oktober at komme Byen til Undsætning. Sablen var bestilt i en af de bedste Vaabenfabriker i England, Skeden og Fæstet ere af Sølv, og paa den smagfuldt forsirede Klinge findes Løjtnantens Navnetræk og følgende Indskrift: "Skænket Løjtnant H. Ostermann af Beboere i Frederiksted By og Landdistrikt som Bevis paa deres varme Paaskjønnelse af hans raske og modige Optræden under Opstanden paa St. Croix i Oktober 1878." Med Sablen fulgte et Bælte og en Mahognikasse med Metalplade og Navnetræk paa Laaget. Den overraktes ham med en Tale af Pastor du Bois, som tillige bad ham bringe de Soldater, der havde ledsaget ham paa hans Expedition, en Tak for deres flinke og tapre Holdning i Oprørsdagene. Nogle Dage forinden havde Løjtnant Ostermann fra andre Venner modtaget som Hædersgave et Gulduhr med Kjæde.
(Fyens Stiftstidende 19. april 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar