09 marts 2023

Politidirektør Crone som sin politiker. (Efterskrift til Politivennen)

Motto: Hvorledes kan man lære at kende sig selv? Ikke ved Betragtning, men ved Handling. Forsøg at gere din Pligt, og Du ved straks hvad Du duer til. Goethe.

Herr Politidirekteur, Etatsraad, Ridder og Gud ved hvad, Crone, har uden Tvivl læst disse ovenfor citerede Linjer af Goethe, og for ikke alene at lære sig selv at kende, men for ogsaa at Bourgeoisiet skulde lære at kende, hvad han duede til, skred han til Handling: han fik "Soc -Dem."s Redaktør opkaldt for den offenlige Politiret, fordi denne Redaktør havde optaget et Opraab om at understøtte en trængende Medborger, hvilken Begivenhed har været omtalt i "Soc.-Dem." af 25de Marts d. A., navnlig fordi Hr. Crone eller Politiet, hvem han jo selv gør Fordring paa at repræsentere, samtidig havde undladt at indstævne flere andre Blades Redaktører, navnlig Højre blades, som havde gjort sig skyldig i samme Forseelse, hvilket af nærværende Blads Redaktør omtaltes i bemeldte Blad af 25de Marts, blandt Andet med den Bemærkning, at det saa ud som en Slags Socialistforfølgelse en miniature.

Hr. Crone har villet frigøre sig for denne Antagelse, og har derfor i Gaar ladet Redaktørerne af "Dags-Tel.", "Dagsavisen", "Dagbladet", "Dagens Nyh.", "Folkets Avis" og Venstrebladet "Morgenbladet" opkalde i Københavns Kriminal- og Politirets 1ste Afdeling for at lade dem tildele en Advarsel; men Hr. Crone, der maaske - vi fremsætter det kun som en Formodning - ikke gerne selv vilde have Skyld for at genere navnlig Højrepressen, har som fin Politiker lagt den af os skrevne Artikel af 25de Marts som Grund for Anklagen mod de nævnte Højreblades Redaktører; men ved dette Forsøg har han givet sig selv en overordenlig Blottelse; ti deri ligger en Anerkendelse af, at han ikke uden "Soc.-Dem."s Hjælp ved denne Lejlighed havde været i Stand til at dele Sol og Vind lige for Alle, det være sig "Højre"-, "Venstre"- saavel som demokratiske Blade. Kort sagt, han har indirekte anerkendt, at han ved de til sin Disposition staaende Midler kun har formaaet at holde tilstrækkelig Øje med Bladet "Social- Demokraten", medens de andre Blades Forseelse er af ham bleven aldeles upaaagtede; ti vi antager (og mener, at det ikke er uberettiget), at hvis Politiet har med at paasé den Slags Forseelser, da er det ikke alene "Social-Demokraten" og "Ravnen", men alle udkommende Blade, det samtidig bør have deres Opmærksomhed henvendt paa, men sker det ikke, da maa Politiet eller maaske rettere Hr. Crone ikke have tilstrækkelig Politistyrke til sin Disposition, eller ogsaa maa Hr. Crone og hans Folk mangle tilstrækkelig Dygtighed til at røgte deres Kald, eller til syvende og sidst maa visse Partihensyn have gjort sig gældende (vi kender jo Alle nok Historien om at hænge de Smaa og lade de Store gaa); men da vi fra Slaget paa Fælleden den 5te Maj kender Hr. Crone som en dygtig Karl, og da der naturligvis ikke kan være delte Meninger om hans Upartiskhed, saa bliver Facit selvfølgelig, at Hr. Crone ikke har tilstrækkelige fysiske saa vel som aandelige Kræfter til sin Raadighed, og intet vil derfor være naturligere, end at han fik "Social-Demokraten"s Redaktør udnævnt til Chef for Opdagelsespolitiet, da det, som det har vist sig, har været denne mulig at kontrollere alle Højrebladenes Avertissementer, hvilket, som alt sagt, Hr. Crones hele Hær ikke har været i Stand til.

Hvis Hr. Crone imidlertid ikke skulde beslutte sig til at udnævne "Social-Demokraten"s Redaktør til Chef for Opdagelsespolitiet, hvor han dog sikkert snart vilde være i Stand til at opdage, hvorfor en vis Skoleinspektør, der, saavidt erindres, er født i Grønland, pludselig maatte forlade Danmark, saa anmoder vi Hr. Crone, for sin egen svage Helbreds Skyld, og for sin utilstrækkelige Politistyrkes Skyld, der jo endnu ikke har formaaet at opdage Morderen i Louisegade og Mordforsøget paa Svanemosegaardsvej, om ikke at gøre sig altfor megen Ulejlighed med at iagttage Socialdemokratiet i Danmark samt Bladene "Social-Demokraten" og "Ravnen", der kun kæmper for Sandhed og Ret og aldrig søger at fortrædige andre end Despotismens Haandlangere, Arbejdernes Undertrykkere, samt Svindlens og Krybdyrspressens Repræsentanter i det bestaaende Samfund, som "unter uns gesagt" er pilraaddent.

Vi haaber, at Hr. Crone af hele denne Historie har lært, at han i Grunden ikke er skabt til at være fin Politiker, skønt han har den bedste Vilje dertil. Om hvorvidt hans Forsøg paa at gøre sin Pligt ved først at anklage "Social-Demokraten"s Redaktør og derefter at benytte "Social-Demokraten"s Artikel af 25de Marts som Anklagepunkt mod de andre Redaktører, har vist, om han duer til Noget, det overlader vi Læserne at afgøre, men i vore Øjne staar Hr. Crone, som sagt, ikke som nogen fin Politiker.

(Social-Demokraten 10. april 1879).


Social-Demokraten havde indrykket en annonce til indsamling af penge til en ældre, syg mand. Dette var en overtrædelse af en gammel plakat og forordning hvoraf det fremgik at dette ikke måtte ske uden fattigvæsnets direktions tilladelse. Politiretten gav redaktøren en advarsel. Efter dette påpegede Social-Demokraten at den samme annonce også havde været bragt i de nævnte aviser - uden dog at deres redaktører var tilsagt i retten

Maleren Saxo Wiegell (1843-1909) var i 1877 blevet redaktør efter at Harald Brix havde fået endnu en fængselsdom. Efter at have deltaget som frivillig i Krigen 1864, var han politibetjent i København, fra 1867 i orlogsværftets politikorps. Han fortsatte uddannelsen på Kunstakademiet og tegnede for Brix' ugeblad Ravnen, hvem han afløste som redaktør da denne blev fængslet. Han blev redaktør på Social-Demokraten oktober 1877 og blev 1878 medlem af Socialdemokratisk Forbunds første bestyrelse. Da han i Ravnen bragte en tegning af politiinspektør Hertz i en galge, blev han dømt til 3 måneders fængsel, og med udsigt til flere pga. artikler som den ovenstående rejste han i september 1879 til USA. Hans partifæller i New York rejste en mindesten på hans grav. 

Han blev efterfulgt af Mundberg og Hertz der også fik en fængselsstraf. Med typografen Emil Wiinblad som redaktør fra 1881 fik avisen en redaktør som fortsatte indtil 1911. Mundberg afgik 1881.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar