Høiesteretsdom. Høiesteret paakjendte i Onsdags en Sag, hvorunder Arrestanten Søren Jensen med Tilnavn Slotth tiltaltes for Overtrædelse af Straffelovens 12te Capitel samt til Sikkerhedsstillelse efter Straffelovens § 299.
Efter Rapport fra en Politiassistent i Randers havde Arrestanten - der den 26. Septbr. f. A. var fra Arbejdsanstalten i Mariager, hvor han af sin Forsørgelsescommune havde været indlagt som Fattiglem, bleven hjemsendt med Tvangspas til bemeldte Commune - den paafølgende Dag indfundet sig paa Politistationen i Randers, hvor han, efter at have faaet udbetalt Tærepenge til Reisens Fortsættelse, fik Paalæg om strax at begive sig ud af Byen. Et Par Timer senere blev han imidlertid af en Politibetjent antruffen paa Gaden i Randers, og da Betjenten spurgte ham om Grunden til, at han endnu ikke havde forladt Byen, svarede han, at han ikke vilde gaae hjem. men gjorde Fordring paa at blive kjørt, hvorhos han, da Betjenten foreholdt ham, at han godt kunde gaae, tilføiede, at naar Communen havde havt Raad til at lade ham kjøre til Arbeidsanstalten, havde den ogsaa Raad til at kjøre ham hjem derfra. Arrestanten - hvem Betjenten derefter gjentagne Gange forgjæves opfordrede til at forlade Byen - blev nu ført til Politistationen, hvor han fremstilledes for en Politiassistent; men ogsaa ligeoverfor denne fastholdt han sin Vægring ved at gaae hjem, idet han paa en irriterende Maade forlangte, at Assistenten skulde skaffe Befordring til ham, og da denne bestemt vægrede sig ved at gjøre dette, blev Arrestanten meget opfarende. Han slog den ene Gang efter den anden med knyttet Haand i Bordet og trængte med truende Miner og Gebærder ind paa Assistenten, idet han raabte til denne, der paabød ham at være rolig og advarede ham mod at forløbe sig, at han skulde holde Kjæft. Endelig stødte han Assistenten gjentagne Gange for Brystet, saa at denne veg flere Skridt tilbage, og nu lod Assistenten ham ved fire Politibetjente indsætte i Detentionslocalet og iføre Spændetrøjen, men Arrestanten satte sig til Modværge med Betjentene, greb haardt fat i disses Hænder og Klæder, hvorved han iturev den ene Betjents Beenklæder, og udskjældte samtidig Assistenten og Betjentene paa forskjellig Maade. Da Assistenten et Par Timer senere saae til ham i Detentionslocalet, yttrede Arrestanten, at naar han kom hjem, skulde han slaae Formanden for Sogneraadet saaledes, at han skulde ligge ved det, han vilde ikke skaane noget Menneske, og hvis Communen paany satte ham paa Arbejdsanstalten, vilde han strax undvige derfra, blot forfat Communen kunde komme af med nogle flere Penge, hvorhos han tilføiede, at han i det Hele taget i Fremtiden vilde gjøre, hvad han kunde, for at genere Communen, navnlig paa en saadan Maade, at den kom af med Penge.
Arrestanten havde indrømmet, at han, der var ærgerlig paa sin Forsørgelsescommune, fordi denne havde indsat ham paa den ovennævnte Arbejdsanstalt, havde brugt den ovenanførte Trusel imod Formanden for det paagjældende Sogneraad. Da imidlertid hans Anbringende om, at det ikke var hans Mening at gjøre Alvor af denne Trusel, efter Omstændighederne ikke fandtes at kunne forkastes, blev han af Overretten, forsaavidt han efter Begjæring af Sogneraadsformanden var tiltalt til Sikkerhedsstillelse efter Straffelovens § 299, frifunden for Actors Tiltale, hvorimod han for sit ovenomhandlede Forhold imod Politiassistenten og Politibetjentene blev anseet efter Straffelovens §§ 100 og 101 med en Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage.
Højesteret stadfæstede den indankede Dom i Henhold til de i samme anførte Grunde og med Bemærkning, at der ikke vilde kunne tillægges de Højesteret forelagte nye Oplysninger Indflydelse paa Sagens Udfald, navnlig forsaavidt angaaer Spørgsmaalel om Anvendelse af Straffelovens § 299.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. april 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar