Korrespondance fra Slagelse.
Slagelse, den 30. Marts 1879.
Da Social-Demokraterne for nogle Maaneder siden afholdt Møde her i Byen, næredes der af flere Frygt for, at Mødet ikke skulde løbe fredeligt af; man vidste fra tidligere Lejligheder, at en stor Del af Byens Højremænd er besatte af en til Vildskab grænsende Fanatisme. Mødet afholdtes imidlertid under saa stor Ro, at Alle forbavsedes derover. Hvad Grunden har været til denne usædvanlige Ro, skal jeg ikke kunne sige, men saameget er vist, at flere af de Herrer, der ellers udmærker sig ved støiende og larmende Adfærd, den Aften holdt sig borte fra Ridehuset, fordi de syntes, "det var Synd at forstyrre Arbejdernes Møde". Ja, kære Læser! tro kun dine øjne; jeg har selv hørt en af disse Spektakelmagere forsikre, at han ikke turde overvære Mødet, da han ikke kunde lade være at støie, og - det var dog Synd. De Indfødte her er, som jeg tidligere har paavist, af en ejendommelig Konstruktion, og navnlig er de Arbejdere eller Smaafolk, der faar Lov at arbejde paa Betingelse af politisk Overensstemmelse med Arbejdsherren, slemme at komme i Lag med. Som Regel bør man vel forudsætte, at de ikke har Spor af Begreb om Politik, men naar deres Herre og Mester bilder dem en Løgn ind og fortæller dem, at Sort er Hvidt, saa tror de det, og saa hvæsser de deres Knive for, om nødvendigt, at slaa et Slag for det Sande og det Rette!
Slagelse og Omegn (med Korsør) er vistnok den Egn i hele Danmark, der kan paavise det største Antal Skandaler ved Valg- og lignende Handlinger, og det er derfor den naturligste Sag af Verden, at man betragter Glarmester Bærentsens ulykkelige Endeligt med stor Mistænksomhed; det er selvfølgelig for meget at sige: her foreligger er politisk Mord, men - saa længe jeg ikke er overbevist om det Modsatte, har jeg vel Lov at tro, hvad jeg vil?
For i Dag vil jeg slutte min Korrespondance med efter vor Bys Venstreblad at hidsætte følgende Liste over Overfald og Skandaler, forøvede af Højremænd her i Egnen :
"Sorø Amtst." skriver nemlig:
"Naar man nu spørger, hvorvidt der virkelig kunde siges at være, om ikke Sandsynlighed, saa dog Mulighed for, at Fanatismen i Korsør kunde afføde et politisk Snigmord, da skulle vi minde om den Række Voldshandlinger af stigende Omfang, som denne allerede har affødt. Ved Valget i 1872 slog Forstander for Arbejdsanstalten Olesen *) Garver Petersen bagfra med en Stok i Hovedet. Ved Valget 1873 blev det Tauber meddelt, at den samme Olesen paa offenligt Sted i flere Vidners Paahør havde udladt sig med, at han havde hvervet 12 Mænd med Knipler, der "nok skulde tærske disse Venstremænd". T. gjorde Anmældelse derom til Politimesteren i Slagelse, der foranledigede, at O. blev sendt tilbage til Korsør, saasnart han havde afgivet sin Stemme. Da Tauber ved samme Valg drog fra Valgstedet, ledsaget af sine Vælgere, kastede en Sømand fra Korsør sig ind i Rækkerne og rettede et Slag med en Knippel efter T., men ramte en Mand, der gik bag ved ham, og bibragte denne en blodig Skramme i Tindingen. Ved samme Valg var en gammel Gaardmand paa et offenligt Sted i Slagelse Genstand for alvorlig Overlast fra Korsørvælgernes Side. Glarmester Bærentzen fik paa Hjemreisen eller efter Hjemkomsten fra samme Valg sit Ansigt slaaet til Blods, og saavel samme Aften som et Par paafølgende Aftener var der i Korsør Opløb med Rudeindslagning m. m. hos derværende Venstremænd. Ved Valget i 1876 søgte efter Valghandlingen en Flok Korsørvælgere med en Styrmænd Jacobsen i Spidsen at trænge op til Tribunen, hvor Tauber endnu opholdt sig - som det hed sig, for at faa fat paa denne - , tilføjede en Vægter, der vilde standse dem, grov Overlast, men tørnede imod en Klynge Bønder, hvoraf der udspandt sig det voldsomste Slagsmaal, der i halvanden Time væltede sig henad Gaderne, og hvori flere Hundrede Mennesker efterhaanden inddroges. Ved hvert af disse Valg var der ogsaa Tumulter paa Slagelse Banegaard af de bortdragende Korsørere, hvorved der vankede blodige Pander, Ruder gik i Løbet m. m. m. Det Samme var Tilfældet ved sidste Valg, da endog Politifuldmægtigen i Slagelse, der vilde lægge sig imellem, fik en blodig Skramme paa Kinden; men i det Hele blev man ved sidste Valg forskaanet for de befrygtede Uordener, fordi Højre sejrede. Bærentzen, der særligt var lagt for Had paa Grund af hans ihærdige Bestræbelser og Artikler i venstre Retning (jvfr. "Korsør Avis" for 17de Marts), havde for sidste Valg erklæret til Tauber, at han ikke turde komme til Valg for ikke at udsætte sig for forøvet personlig Overlast, og Garver Petersen havde tilskrevet T., at han hverken turde være Taubers Stiller eller stemme paa ham, fordi Betjent Vind havde truel ham med, at hvis han mødte paa Valgdagen i Slagelse, skulde han fra den Dag blive sat under Politiets Opsigt. Politiet saavel i Slagelse som i Korsør har enten vist sig afmægtigt eller forholdt sig ligegyldigt overfor disse Uordener og voldelige Overfald fra Korsørernes Side; kun den omtalte Styrmand fik en Mulkt paa en Snes Kroner for Vold mod Vægteren. En Klage, som i 1873 blev indgivet til Folketinget, viste sig frugtesløs, da Ministeriet først henlagde den og senere afviste den. Den Ophidselse, som har affødt slige Voldshandlinger, er væsenlig udgaaet fra den bedre Klasse i Korsør. Selve Politimesteren indledede ved det første Møde i Korsør, hvor han var sammen med Tauber, den personlige Ophidselse ved stærkt injurierende Angreb paa denne; og ved et senere Møde, hvortil T. havde indbudt den jævnere Befolkning i Korsør, indfandt sig 6 af Byens "bedste Mænd" og gjorde et saa ulideligt Spektakel, at Indbyderen ikke kunde komme til Orde og Mødet maatte afbrydes, hvilket en af dem, Doktor Vilhelmsen, der havde paataget sig at være Dirigent - den Samme, som skriver de berømte korsørske Valgviser, hvilke Politimester Rump synger for under Optoget i Slagelse - udførte ved at slukke den ene Gaslampe og derved foranledigede, at en af hans Ledsagere gjorde det samme ved den anden Lampe; skøndt Lokalet derved blev mørkt, skete der dog den Gang ikke videre, da de Tilstedeværende ikke vare i slagsindig Stemning. "Korsør Av." navngav efter Valget i 1873 de 12 Vælgere i Korsør, der havde stemt paa Tauber, med den Henstilling, "om de vare værd at eje"; blandt disse var Glarmester Bærentzen, der fra den Tid af blev unddraget alt baade offentligt og privat Arbejde fra højre Side. Efter Valget 1870 bebudede "Korsør Avis", idet Bladet omtalte det storartede Slagsmaal, med en i Sandhed kynisk Aabenhjertighed: at værre Ting forestod næste Gang, skulde Tauber atter stillede sig, og ved Valget 1870 benyttede saavel det nævnte Blad som Agitatorerne i Korsør en Opfordring, som et stort Antal Landboere havde rettet til Politimesteren i Slagelse om at skaffe Ro og Orden paa Valgdagen, som et yderligere Agitationsmiddel mod Tauber og hans Venner, ret som om det var en personlig Fornærmelse mod Korsørerne at formene dem deres Ustyr og Voldsfærd. Det ligger herefter ikke saa fjærnt at forudsætte Muligheden af, at den Ærgrelse, som det maa have forvoldt Korsørerne at se deres Uvæsen stillet blot for Offentligheden gennem Valgklagen, kunde have affødt "værre Ting", som Byens Organ bebudede i 1876."
*) Olesen og Vind vare to tidligere Gendarmer, som Byfoged Sylow fik ansat i Korsør Politi efter Krigen 1864, da han var Feltpolitimester. Olesen har senere forladt Valgkredsen.
(Social-Demokraten 2. april 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar