28 marts 2023

St. Croix Fællessukkerkogerier. (Efterskrift til Politivennen)

"St. Croix Fællessukkerkogerier" holdt i Aftes Generalforsamling i Børsens Læsesal. Formanden Grev Frijs Frijsenborg, og Formanden for det indre Udvalg, Grosserer Tietgen, vare fraværende, Grosserer G. Petersen valgtes til Ordstyrer. Baron Rosenørn-Lehn (Udenrigsministeren) meddelte paa Bestyrelsens Vegne, at Regnskabet i Aar udviste et Underskud af 296,851 Kr, dertil kom et Tab paa ca. 10,000 Kr., idet Anlæget først sent sattes i Gang, Dele af Maskineriet idelig gik itu, og Sukkerørene vare af en maadelig Kvalitet. Det indbetalte Aktiebeløb udgjorde 1,070,000 Kr., Statens Laan var ved Regnskabets Afslutning 1,030,287 Kr.; som Betingelse for dette Laan havde Staten indsat en Kontrolkommission og gjennem denne godkjendt de afholdte Udgifter og indsendte Regninger. Anlægsudgifterne, 1,886,593 Kr. 77 Ø stod i nogenlunde Overensstemmelse med Udgifterne til lignende Anlæg paa de fransk-vestindiske Øer. Tabet ved det første Aars Drift var vel beklageligt, men dog ikke foruroligende for Fremtiden, da Driftsomkostningerne væsenlig vilde kunne indskrænkes. Kullene havde kostet 126,954 Kr., hvoraf for Fremtiden 2/3 kunde ventes sparet. Udbyttet af Sukker kunde ligeledes ventes forhøjet; fremdeles kunde betydelige Beløb ventes indvunden ved Forædling af Produktet og billigere Arbejdsløn. - Under 19de Septbr. 1878 androg Bestyrelsen hos Finansministeriet om et fornyet Statslaan; 15 Jan d. A. modtoges Ministeriets Tilsagn om et saadant. Da Bestyrelsen tillige havde faaet nye Aktier tegnede, blev det muligt at tilvejebringe de 700,000 Kr., som vare nødvendige til Arbejdets Fuldbyrdelse. Dog blev det ikke færdigt til den bestemte Tid, begrundet paa forskjellige uheldige Omstændigheder. Først i Slutningen af Maj kom Fabriken nogenlunde i Orden I Juni faldt saa voldsomme Regnskyl, at Driften maatte standses omtrent en Uge, og Sukkerrørene blev fordærvede Dog fortsattes Driften efter Prioritetshaverens og Garanternes bestemte Onske, saa længe det var muligt; 6te Septbr. standsede hele Fabrikationen paa Grund af Sukkerrørenes Ødelæggelse. Imidlertid havde der siden været en ikke ringe Fremgang i Fabrikationen. En lønnende Drift kunde dog først ventes, naar Fabriken blev regelmæssig forsynet med gode og modne Sukkerrør. Der var i Regskabsaaret forarbejdet 47 Mill. Pd. Sukkerrør, hvoraf var fremstillet over 14,000 Sække Sukker. Fabriken stod nu for første Gang parat til at begynde Kampagnen i rette Tid. Heller ikke i Aar kunde Fabriken dog vente at faa saa gode Sukkerør, som det maatte ønskes. Grosserer Melchior: Den aflagte Beretning var ikke glimrende i nogen Henseende; men paa Grund af de store Vanskeligheder, Fabriken havde hast at kæmpe med, kunde man vel dele Bestyrelsens betingede Haab om en bedre Fremtid. Hvis man imidlertid i Hovedsagen støttede sit Haab paa, at Planterne i Fremtiden vilde avle bedre Sukkerrør, var dette vist noget, som ikke kunde ventes. Derimod turde det haabes, at Fabriken væsenlig kunde indskrænke Udgifterne og forøge Mængden af det indvundne Sukker. Naar Beretningen idelig klagede over de daarlige Rør, syntes den indirekte at indeholde en stærk Dadel mod Planterne, en Dadel, som dog næppe var billig under de vanskelige Forhold, hvorunder de havde arbejdet. Det kunde forstaaes, at Planternes Bestræbelser, naar Fabrikerne kjøbte Rørene efter Vægt, gik ud paa at levere ikke de saftigste men de vægtigste Rør; en Fabrikbestyrelse maatte da betinge sig en vis Sukkerholdighed af Rørene. Fabrikant Hagemann erklærede, at det ikke havde været Bestyrelsens Mening at bebrejde Planterne noget. - Ordstyreren meddelte, at Etatsraad Tietgen efter Lodtrækning skulde udtræde af Bestyrelsen; paa Forslag af Grosserer Melchior gjenvalgtes han. Ligeledes gjenvalgtes Kontorchef Scholten og Grosserer Bramsen til Revisorer. Derefter godkjendtes Regnskabet.

(Morgenbladet (København) 30. november 1879).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar