Zigeunertrup i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

En Zigeunerbande er ifølge "Thist. Av." ankommen til Nøkjøbing, boer paa Gjæstgivergaarden "Morsø" og giver Forestillinger i ungarske Danse. Banden er paa Vejen til Nykjøbing bleven forøget med en lille Verdensborger. Rygtet siger, at da Moderen skulde føde, fik hun 3 Snapse Brændevin med Piller i, og da Barnet var født, fik dette en Theskefuld Brændevin med Piller, hvorefter det blev indgnedet med Sne og trillet i en Sæk.

(Horsens Folkeblad 15. januar 1879).

Fra Viborg. - - - Idag er hertil ankommet en Zigeunerbande omtrent lignende den, der gav Gjæsteroller her ifjor Sommer, dog gjør den Indtrykket af at være noget mindre paatrængende, idet den giver det Skin af at ville søge sit Erhverv ved at give Balletprodukiivner i Form af "Nationaldanse" til bedste - hvis den da kan faa et Lokale overladt til saadan Brug. At en saadan Samting halvt vildt udseende Mennesker har Lov til at gjennemstreife vort Land fra Ende til anden, er vistnok en Uting, især naar den, som Tilfældet var med Banden ifjor Sommer, paa alle mulige Maader driver Tiggeri tilmed paa en meget paatrængende Maade, og saa, efter at have sammentigget en god Slump Penge, endda nægter at betale, hvad den har fortæret. Vel kunne saadanne Vagabonder jo blive straffede for Betleri, men hvad generer det en "Zigeuner" at sidde nogle Dage paa Vand og Brød, saa faar han alt frit i den Tid, og hans Opgave er løst uden nogen Ulejlighed fra hans egen Side; naar en slig Bande først paa lovmæssig Maade har holdt sit Indtog her i Landet, er der ikke meget at gjøre for de lokale Politiøvrigheder, men at Troppen "med Tilladelse" kan brandskatte hele vort Land, er i høj Grad ubilligt; vi skulle blot lade slig en Bande gaa syd paa over Grænsen og lade den gaa frem paa samme uforskammede og generende Maade, den vilde vistnok snart blive hjemsendt med en ganske alvorlig Protest.

(Nationaltidende 24. januar 1879. 2. udgave).

Zigeunertruppen i Viborg, skrives der til os fra denne By, gav i Søndags sin første Forestilling, blandt andet bestaaende af Opførelse af "ungarsk Nationaldans". Truppen, hvis Høvding kalder sig "Bomba", bestaar af 13 Personer, af hvilke navnlig - i det Mindste hvad Dans angaar - Høvdingens Søn og Datter (henholdsvis 4 og 5 Aar) spillede Hovedrollerne, og det var ret pudsigt at se disse to Væsener hvirvle sig rundt til Takt af Tamburinen; derimod var det mindre morsomt at se et lille, kun to Aar gammelt Pigebarn, der iøvrigt havde et ganske kjønt Ansigt og smukke Øine, ryge sin Cigar med største virtuositet samt drikke sig en dansk Snaps uden at fortrække en Mine, og det var desværre navnlig disse "Præstationer", der tilsyneladende morede det temmelig talrige Publikum mest. Høvdingens og Frues Dans var meget primitiv og vandt kun Bifald hos dem selv, der ledsagede Dansen med en Del uartikulerede Hyl. De, der vare komne for at se Dans, særlig Nationaldans, bleve vistnok ikke lidet skuffede, men den største Del vare vel ogsaa hidlokket af Nysgjerrighed. Til imorgen Aften averterer den "store Høvding" Bumba en Afskedsforestilling, og der er vel Udsigt til, at han ret snart vil forlægge sin Residens til en anden By, og bliver deres Afreise næppe beklaget af ret mange her i Viborg.

(Nationaltidende 30. januar 1879).

I februar 1879 indlogerede en halv snes personer sig i Hotel Isefjordens gård i Roskilde. Senere i februar 1879 befandt en trup sig på landevejen til Korsør, men blev her på politiets foranstaltning ført sydpå. Den bestod af 12 personer, 

- Iforgaars kom en Zigeunerfamilie, bestaaende af Mand, Hustru og et lille Barn, kjørende hertil fra Brabrand paa et Tospænder-Kjøretøi, der blev trukket af een Hest. Den slog et Lærredstelt op ude paa Vesterbro, og Manden og Konen begave sig strax efter ind til Byen, mens Barnet, der kun var iført et kort og tyndt Skjørt, blev liggende i Teltet. Politiet ville imidlertid ikke give Tilladelse til Ophold her, og Zigeunerne bleve derfor, efter paa Politiets Foranstaltning at have overnattet i en Gjæstgivergaard, igaar Formiddags transporterede ud af Byen, for ad Skanderborg Landevei at drage videre.

(Aarhuus Stifts-Tidende 4. marts 1879).

En Zigeunerfamilie, bestaaende af Mand Kone og Barn, ankom til Skanderborg i Onsdags Eftermiddags. Af Politimesteren havde de erholdt Tilladelse til at opholde sig her et Par Dage. Deres Befordring, som ser yderst tarvelig ud, er ifølge B. Av. tilligemed deres Bolig, et laset Telt, anbragt paa fri Mark ved Byen. Den stærke Blæst, vi have i disse Dage, har sikkert gjort Opholdet her noget "luftigt". Zigeuneren, en godmodig 33 aarig Mand, befatter sig med Kjedelflikkerarbejde, men Forretningen gaar nok kun daarligt. Zigeunersken, der er 22 Aar gl., ser ret godt ud, har et smukt Haar, do. Øjne og Tænder, har "kongeligt" Blod i sine Aarer, idet hun er en Datter af selve den store "Kong" Bomba, Fører for en Trup, som tæller 350 Personer, spredte Europa rundt. Hans herværende Svigersøn, Wumann Johann, er ansat som "Fuldmægtig" ved Hovedtruppen, idet han hersker over en Trup paa 125 Personer, der ligeledes ere spredte rundt omkring. Barnet, en Dreng paa 10 Maaneder, ser snarere ud til at være et Par Aar gl. Der hersker kjendelig et godt Forhold mellem Mand og Kone, og de synes forøvrigt, trods deres tarvelige Udseende, at være velhavende Folk. Manden holder saaledes meget af at tilbringe Dagen ved at drikke "halve Bajere", helst "Expresser til 20 Øre", hvoraf han uden Gene kan drikke 20-30 Stykker daglig, medens han efter en enkelt Kaffepunsch strax faar "Tømmermænd"; heller ikke Sardiner samt Høns og "fint Brød" kaster han Vrag paa. I Skanderborg lever han næppe under en halv Snes Kroner om Dagen. Penge savner Familien ikke; "vi tigge ikke", siger de, og deri kan de sikkert have Ret, siden de til Holstebro - efter Opgivende - afsendte 470 Kr. til en Guldsmed, hos hvem de under deres Ophold der havde laant nævnte Beløb mod Pant i en Del Guldsager. Saavel i Forgaars som i Gaar afsendte Zigeuneren vistnok over et Dusin Telegrammer, bl. A. til Haderslev, Nyborg, Silkeborg, Holstebro, Stockholm; - alt lød paa "Svar betalt". De søge nemlig nogle Medlemmer af Truppen, men kunne, lader det til, ikke finde dem. De høre hjemme i Ungarn, tale og skrive dette Sprog, men forstaa ogsaa lidt Dansk. Ægteparret er viet i Hamburg; de tilhøre den katholske Tro. Naar de tiltale eller tiltales af Fremmede række de stedse venligt Haanden ud samt sige "Du" til Vedkommende. Det hedder, at de afrejse i Dag, rimeligvis Syd paa; men de vente nærmere Ordre fra Kong Bomba, der skal sende dem "en Bog", hvorpaa de kunne hæve Penge i en Sparekasse i Hamborg, hvor Stammens Formue er anbragt. Wumann Johann har ingensinde været Soldat, da hans "Papa", en større Høvding, kjøbte ham fri for 1000 Kr. Man har fortalt os, at hver "Familie" i Reglen udgjør 7-8 Personer, som har en Fører. Den Stamme, hvortil Wumann Johann hører og som er en af de mest anseligste, bestaar af et større Antal Familier, som hver have tilskudt et stort Pengebeløb, fra 10,000 til 30,000 Kr. Den samlede Sum er indsat i en Sparekasse i Hamborg, og heraf lønnes "Kongen" og Høvdingerne, ligesom "Familierne" kunne, naar de ere i Forlegenhed, erholde Laan, der tilbagebetales i bedre Tider. En Gang hvert Aar samles Alle i Hamborg, formodentlig til en Slags "Generalforsamling", hvor "Finansloven" for næste Aar vedtages, Den Familie, der opholder sig her, ejer faste Ejendomme i Flækken Hejde i Ditmarsken. Der bo de paa visse Tider af Aaret, men rejse forøvrigt rundt omkring i Tyskland, Norden, Frankrig, Schweiz o. s. v.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. marts 1879).

Typisk annonce for truppen. Her fra Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 29. marts 1879.

I løbet af 1879 optrådte temaet "zigeunere"i adskillige skuespil, syngestykker, optrædender, maskeballer o. lign. Under fantasifulde fortolkninger. Et par aviser bragte også baggrundsartikler om dem, hvorfra de kom, skikke osv.

I september 1879 forespurgte Grænsegendarmeriet justitsministeriet om hvordan man skulle forholde sig til "zigeunerne" når de søgte adgang til landet, og svaret var at man skulle følge Lov om tilsyn med fremmede og rejsende af 15. maj 1875 § 1, 2. stykke således at zigeunere, tatere ikke kunne gå adgang med mindre de foreviste gennemgående jernbanebillet til København eller Frederikshavn på gennemrejse til Sverige eller Norge. Det var altså ikke tilladt at drage fra sted til sted. Den 19. december 1879 mindede justitsministeren om at "taterselskaber ubetinget burde formenes adgang til landet". Herefter synes omtalen at forsvinde i aviserne. (Se også Anders Enevig: Sigøjnere i Danmark. 1969)