Brev fra St. Croix.
St. Croix, den 22de Juli 1878.
Den sidste europæiske Post har endelig bragt os den glædelige Efterretning fra Moderlandet, at vi nu tør vente Forløsning fra det syvaarige Regimente, under hvilket St. Croix er naaet til en saa fuldstændig økonomisk ødelæggelse som vel muligt. At tillægge Guvernør Garde hele Skylden for, at Øens Forhold ere saa ynkelige, som Tilfældet er, vilde være uretfærdigt, de daarlige Aar have selvfølgelig bidraget noget dertil; men foruden at han ved at besætte f. Ex. Toldforvalter-Embederne og Bygningsinspektør Embedet med aldeles uskikkede Personer sikkert har paaført Øen Tab, bærer han ved, imod alle fornuftige Menneskers Raad, at trække det Militære fra Vestsiden og Midten af Landet, sin Hovedpart af Ansvaret for den store Ulykke, der overgik os i Oktober 1878.
Det nytter ikke, at Guvernørens Tilhængere, de saakaldte Gardister, ville forsvare ham med, at en Reduktion var nødvendig paa Grund af vor daarlige økonomiske Stilling, thi at en saadan maatte finde Sted, blev jo alle enige om; men det, som bragte os fuldstændig Ruin, var hans Plan om at koncentrere hele Styrken i Kristiansted, hvorimod næsten alle som een udtalte sig til ingen Nytte, han vedblev med sit: "in adopting this draft, no harm or injury could arrive"' (af at vedtage dette Forslag kunde ikke komme ondt eller Skade). Nej sikkert ikke - Tabet af hundrede Menneskeliv og fire Millioner Kroner er for intet at regne !
Ved at gjennemlæse Kolonialraads-Forhandlingerne fra den Tid og samtidig se Hr. Billes Udtalelse i Folketinget den 22de f. M. hvori forekommer følgende Passus:
"Grundtonen i Flertallets Betænkning var Mistillid til Øernes Regering; men Flertallet oversaa, at den i en vanskelig Tid uden at have nogen at raadføre sig med og uden at have Tid til lang Overvejelse har maattet tage vigtige Beslutninger " kommer man uvilkaailig til at udbryde: Hvad vil det sige, at den nuværende Regering, det er Guvernør Garde, har hverken haft tilstrækkelig "Tid" eller "nogen at raadføre sig med"?
Forhandlingerne om den militære Styrkes Reduktion og Ganisonsforhold paabegyndtes i November 1874 og sluttedes i December 1879; var her Mangel paa Tid?
Under Forhandlingerne udtalte bl. a. T. Farrelly, Mc. Evoy, Coulter, J. Farrelly, Fleming og Rosenstand sig imod, at hele Styrken blev lagt i Kristianssted; der fremkom saadanne Udtalelser som, at dette vilde inden 3 Aar fremkalde en "forfærdelig" Forandring, at den vilde fremkalde "uberegnelig Fare", at den vilde være "det første Skridt til Øens fuldstændige Forfald", at den "inden lang Tid vilde foraarsage hele Øens Ruin"; var her Mangel paa "nogen at raadføre sig med" ?
Nej, skal St. Eroix komme paa Fode igjen, maa det første Skridt være Indsættelsen af en ny Regering. At denne kommer til at bestaa af flere Personer, vil være meget heldigt, da den saa trænger mindre til et selvstændigt og dygtigt Kolonialraad. Det nuværende bestaar af: 8 Embedsmænd, 1 Besidder (?) af en Statskasse-Plantage, l Postholder, l Leverandør af Beklædningsgjenstande, 1 dito af Medicin og 5 Plantere, der, for saa vidt de ikke skylde noget til Kolonialkassen, maa anses for de mest uafhængige; den 18de Plads er paa en Maade ubesat, og dette giver mig Lejlighed til at fremkomme med nogle Oplysninger om, hvorledes det her gaar til ved forefaldende Valg lil Kolonialraadet.
I indeværende Aar er der to Gange foretaget Suppleringsvalg til Raadet, første Gang for Frederiksteds By, anden Gang for sammes Landdistrikt, og i begge Tilfælde var pensioneret Toldkontrollør Birch opstillet som Kandidat. I Byen, hvor der var 31 Vælgere, som kunde afgive Slemme, havde 19 ubetinget erklæret sig for Birch og 3 betingelsesvis, saaledes blev der 9 tilbage til den eventuelle Modkandidat Det saa sort ud for Gardisterne, da Birch paa ingen Maade maatte komme ind i Raadet, idet man sluttede, at han vilde stille sig i Opposition til Guvernementet, fordi han, skjønt almindelig anset som en dygtig Embedsmand, nylig var bleven afskediget efter Indstilling af Guvernør Garde, som efter en noget lignende Fremgangsmaade som den, der blev brugt mod Kaptejn Nielsen i Viborg, havde sat Hr. Birch ud af Toldforvalter-Embedet i Frederikssted og anbragt sin tidligere Huslærer i Stedet. Birch udgav en Bog herom, som dog ikke har været i Boghandelen.
Som sagt, det saa sort ud for Gardisterne. Først opstillede de en Rombodholder, hvilke ere vigtige Mænd her paa Øen, to ere allerede i Raadet, skjulende sig under andre Benævnelser; men det gik ikke, man kunde kun faa een Stemme for Rombodholderen. Hvad skulde der nu gjøres? Politimesteren var den eneste, man kunde gjøre Regning paa at sætte igjennem, men han, der tillige er Byfoged og Skifteforvalter etc. etc., havde bestemt erklæret, at hans Embedsforretninger ikke tillod ham at befatte sig med Kolonialraadet. Vi have imidlertid her en lille Mand, som ikke lettelig giver op i Tilfælde som dette; han er af en Præst bleven døbt "Gardes Trompet" og af en anden med et endnu smukkere Navn, og at saadanne Hoftitler medføre Forpligtelser, er en Selvfølge. Han rejste til St. Thomas nogle Dage før Valget skulde finde Sled, for i Naadens Solskin at samle Kræfter, og da han kom tilbage, begyndte han at agitere for Politimesterens Valg, - om med eller mod dennes Villie vides ikke; at de Midler, han brugte, vare Politimesteren ubekjendte, ere derimod alle enige om. Saaledes blev det bl. a. af en Mand, der er Murer og som saadan Vurderingsmand under Skifteretten, meddelt den Bygherre, som han da arbejdede for, og til hvem han havde givet sit Ord om at ville stemme paa Birch, at bemeldte Agitator havde kaldt hans Kone hjem til sig og foreholdt hende, at hvis Manden ikke stemte paa Politimesteren, vilde han miste sin Stilling som Vurderingsmand.
Naar man kjender den Stilling, en Politimester, Byfoged og Skifteforvalter indtager her, vil man ikke undres over, at Birch faldt igjennem.
Saa kom Valget for Landdistriktet Der er næsten altid bleven valgt irske Plantere, der som Regel ikke vare Højremænd; men man kunde ikke sætte nogen af Guvernørens Tilhængere igjennem og maatte derfor finde sig i Forholdet. Nu var det derimod anderledes; denne Gang var det en Dansk, der skulde holdes ude, og da Modkandidaten, en irsk Gentleman, ansaas for en udpræget Venstremand, antoges det for en let Sag at naa Maalet. Det maa imidlertid have været et surt Æble at bide i baade for den lille "Trompet" og for en iøvrigt hæderlig dansk Planter, hvis Forhold gjør ham noget ufri, nu at skulle virke for Valget af en Irlænder imod en Dansk, da begge ved de almindelige Valg forrige Aar havde brugt Feltraabet: Ingen flere Irlændere, af dem have vi nok! "Trompeten" bearbejdede Folk i Byen, Planteren paatog sig Arbejdet paa Landet, indtil Valgdagen kom, da der indfandt sig ikkun 19 Vælgere, af hvilke 9 afgav deres Stemme paa Birch, 9 paa Modkandidaten. 1 var flyttet ud af Valgdistriktet og saaledes ikke længer valgberettiget. Da Stemmeantallet var lige, maatte der foretages Lodtrækning, efter hvilket Birch erklæredes for valgt.
Der var dekreteret: Birch maa ikke faa Sæde - og for at dette kunde opfyldes, maatte der tages fat paany; der lavedes en Protest, hvori sagdes, at ved tidligere Lejlighed var det tilladt en Mand at stemme, skjønt han var flyttet ud af Valgkredsen, hvori Valget foregik, og var saadant blevet tilladt nu, vilde Birchs Modkandidat sandsynligvis være bleven valgt (det var imidlertid almindelig bekjendt, at den ikke modtagne Stemme vilde være bleven afgivet til Fordel for Birch).
Protesten, underskreven af fire Vælgere, hvoraf en paa Grund af Aandssvækkelse ikke længer bestyrer sin Ejendom, og en anden erklærer ikke at have læst den (hvordan det forholder sig med de øvrige to, er et Spørgsmaal), blev fremlagt i Kolonialraadet, da Valgbrevet skulde prøves. Den vilde efter alle Solemærker at dømme have bevirket Valgets Forkastelse, hvis der ikke var fremkommen en Erklæring fra Ejeren af den ikke modtagne Stemme om, at han havde indfundet sig ved Valghandlingen i den Hensigt at afgive sin Stemme paa Birch, nu kunde der ikke længer siges, at Modkandidaten havde haft en Chance, og da vor Landfysikus, som er Medlem af Raadet, i et udmærket Foredrag havde bevist, at Valget var fuldstændig gyldigt, skulde man have troet, at alt var klappet og klart, men nej - Sagen trængte til nøjere at overvejes og blev derfor sendt i Udvalg.
Se, saaledes bærer Højre sig ad paa St. Croix!
I Folketinget tales om at indrette et rationelt Agerbrug paa Statens Plantager; dette har hos mig fremkaldt Ønsket om at give nogle Oplysninger angaaende hvorledes disse hidtil ere blevne bestyrede; men herom, ligesom om Stationeringen af et Orlogsskib her, skal der blive talt i et følgende Brev. Ph.
(Morgenbladet (København) 17. august 1880).
De dansk-vestindiske Øer. I "The St. Thomas Lloyds" for den 20de Juni 1880 læses en Artikel, der i Oversættelse er saalydende: "Til Publikum! I Forbindelse med hvad der nylig er foregaaet i Kjøbenhavn angaaende de dansk-vestindiske Øer - hvilket har været optaget i Li. Thomas Times - høre vi i Dag, at nogle af HS. Højvelbaarenhed Guvernør Gardes Venner søge at faa Underskrifter paa et Andragende eller en Forestilling, beregnet paa at skulle formilde eller modarbejde de tilsigtede Forholdsregler. Det forekommer os, at alle og enhver i dette Samfund skulde modent overtænke denne Sag - den almindelige Talemaade her: "det koster intet at underskrive og ser godt ud" kan blive misforstaaet andet Steds, og vi ville anmode Indvaanerne om at kalde tilbage i Hukommelsen alt, hvad der er forefaldet i de forløbne syv Aar. Hvis noget skal gjøres, da lad det blive gjort aabenlyst, ved at sammenkalde et offenligt Møde, hvor Indvaanernes sande Følelser kunne blive udtalte, og Guvernør Gardes Administrations-Handlinger blive drøftede og bedømte. HS. Højvelbaarenheds Venner og Forsvarere ville derved faa Lejlighed til at støtte deres Mening, og hvis der er noget at anføre fra den anden Side, tvivle vi ikke om, at der endnu i vor Midte findes uafhængige og modige Mænd, der ville modtage Opfordringen og ogsaa fremsætte deres Syn paa Sagen. Et Resultat opnaaet paa denne Maade vilde baade have Betydning og Værd; men vi protestere, som Repræsentanter for en stor Del af dette Samfund, imod ethvert Forsøg paa at fordærve vort gode Navn ved Vinkel-Vidnesbyrd og Kjøkkentrappe-Indflydelse"
For de vestindiske Tilstande er det et karakteristisk Faktum, at Artiklen ved sin Tale om "modige Mænd" forudsætter et særligt Mod hos Borgere, der tillade sig at ytre en Mening, som gaar imod Guvernøren og Administrationen.
(Morgenbladet (København) 17. august 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar