En Indsender skriver i "Aftenposten". I de fleste Huse i København ernæres der, som bekendt, enten af Værten eller hans Husbeboere en eller flere Katte, som til Gengæld for den Mælk eller det Affald af Fisk, Kød og Brød, som bydes dem, holde Huset fri for Rotter og Mus. I Modsætning hertil har Værtinden i en Ejendom paa Vesterbrogade oprettet en Straffeanstalt, hvor de stakkels Katte først lokkes i en Fælde og derpaa dømmes til Døden uden Naade og Barmhjertighed og druknes; hun er nemlig yderlig opbragt paa hele Katteslægten, fordi en af deres Paarørende for nogle Aar siden maaske ikke uden Grund har været mistænkt for at have taget nogle Kyllinger fra hende, og for at hævne denne Misgerning har nu den værdige Dame i Løbet af to Aar paa den ovenanførte Maade bragt 22, siger og skriver to og tyve, for Størstedelen aldeles uskyldige Katte ud af Verden uden mindste Medlidenhed mod de sørgende Sjæle i Omegnen af hendes Grevskab, hvem hun har berøvet deres Husdyr. Gentagne Klager ere tilstillede Politiet men til ingen Nytte, da hun har Retten paa sin Side som Husværtinde til at fuldbyrde Dødsdommen over hvilke som helst Dyr inden for sine Enemærker; men Indsenderen vil dog gøre den ærede Dame opmærksom paa, at om hun ogsaa har Retten, har hun langtfra sine Medborgeres Agtelse og Velvilje paa sin Side, og en Del af dem har sat sig for at forebygge dette Katteslagteri i Fremtiden, for saa vidt det staar i deres Magt, uden at lade sig afskrække af, at hun har Politiets Bevilling dertil.
(Social-Demokraten 15. august 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar