St. Croix, den 8de September 1880.
Højstærede Hr. Redaktør!
I Dag skulde jeg, i Henhold til Slutningen af mit Brev til Deres ærede Blad af 22de Juli d. A . til at skrive lidt om Administrationen af Statens herværende Plantager samt om Stationeringen af et Orlogsskib her ved Øerne.
Hvad det første Punkt angaar, da staar Staten egenlig kun som Ejer af to Plantager, nemlig "Sion Farm" og "Montpellier"; men det er her blevet indgroet Vane ogsaa at betragte "Work and Rest" som tilhørende Staten, skjønt den blev solgt i 1870 for 200,000 Kroner, uden Udbetaling, til to Danske, som dog hurtigt skiltes, hvorefter der altsaa kun blev een Ejer. 1871 var, som bekjendt, vort fedeste Aar; ogsaa "Work and Rest" havde et betydeligt Overskud, der tillod at den nye Ejer indforskrev danske Stadsheste, og saa gik Aarene; de 200,000 voxede efterhaanden til ca. 400,000, uden at dette dog gjorde nogen tilsyneladende Forandring i Forholdene, undtagen at Arbejderboligerne og Sukkerværkerne forfaldt en Del. Ejeren, der baade havde Forvalter og Underforvalter, kunde frit benytte sin Tid, og naar Guvernøren under sine Ophold her paa Øen tog ind paa Kongsgaarden, kunde Ejeren agere Kudsk og til samme Tid give værdifulde Oplysninger om Forholdene her, og selvfølgelig ogsaa udvikle sine egne Planer med Hensyn til det rationelle Agerbrug, som de slemme Skraalere i Danmark stadig have saa travlt med at faa indført her. Al disse Planer maa have været særdeles lovende for Fremtiden, er indlysende, eftersom der blev udvirket, at Statskassen kom til paa Regning at udrede - samtlige Omkostninger til Plantagen og derhos en Aarpenge af ca. 1000 Kroner til Ejeren, som heldigvis derved er bleven befriet for at gjøre nogen Indskrænkning i sin Optræden, der fremdeles er saaledes, som det sig egner og anstaar en kongelig Lensmand. At Plantagen er i de bedste Hænder, bør ikke betvivles af Moderlandets Skatteydere, thi at Guvernøren, som varetager Statskassens Tarv, skulde lade denne udrede 20-30,000 Kroner aarlig alene for at opretholde en Privatmand, er jo utænkeligt.
Her er altsaa intet at gjøre for den paatænkte Kommission, undtagen en Gang imellem at lade sig kjøre ud til Plantagen for at nyde en god Middag vg saa, naar det viser sig nødvendigt, fordoble Aarpengen.
Med Hensyn til "Sion Farm" er der ikke meget at sige; den er for nogle Aar siden igjen kommen i Statens Eje og har i den derefter forløbne Tid vel slugt en hel Del Tusinder; men efter at Guvernør Garde har indført dyb Pløjning, er man nu paa gade Veje til at saa dem tilbage. At det er Guvernøren, som tager sig af Dyrkningen, og ikke den af ham udnævnte Plantageinspektør, ligger i, at denne er ikke sagkyndig, en Egenskab, som det synes Guvernør Garde kaster Vrag paa; men mulig er han selv et Universalgeni. der kan bestyre Plantager, Bygningsvæsen, Toldvæsen og meget andet Væsen uden sagkyndig Hjælp.
"Montpellier" er ogsaa kun et Trækplaster paa Statskassen. Bedst for denne vilde det vist være, om Ministeriet forbød Avtoriteterne her at overtage nogen Plantage, da saadant i de fleste Tilfælde kun vil lede til Tab, med mindre det skulde være for at anbringe en dygtig ung Mand som Forvalter; for Tiden er der saaledes Tale om at overtage Plantagen "Upper Love" og give den i Forvaltning til Hr. Prændentskabs Sekretærens Søn.
Da Havnekaptejn Garde i 1872 afløste Guvernør ad interim Bille, sagde et derværende vittigt Hoved: "Nu gaar Bille efter at have reorganiseret Armeen, og Garde kommer for at skabe en Flaade" - og hvis den sidste har haft en stadig og kjær Tanke, siden han kom hertil, har det ganske sikkert været at saa et Orlogsskib stationeret her. Det vil derfor være af Interesse at undersøge, om et saadant Skib kunde have været til nogen egenlig Nytte, og særlig om det mulig vilde have afværget Ulykken i Oktober 1878.
Naar et Orlogsskib har Station her ved Øerne, ligger det som Regel der, hvor Guvernøren residerer, altsaa nu i St. Thomas, og gjør kun korte Besøg fra Tid til anden i St. Croix, eller det sejler til en eller anden fremmed Havn for at vise Flaget, eller det gaar til Søs for al øve Besætningen; men herved er det ikke til noget egenligt Gavn for de dansk vestindiske Øer.
Derefter kommer Spørgsmaalet: Er der nogen Sandsynlighed for, at Ulykken i Oktober 1878 vilde være bleven afværget, hvis et dansk Orlogsskib havde haft Station herude paa den Tid? Svaret herpaa kan kun blive: Ja i det Tilfælde, at Skibet havde ligget ved Frederikssted netop den 1ste Oktober, men af det ovenanførte vil man have set, at Sandsynligheden her for er saa ringe, at den næsten slet ikke kan komme i Betragtning; havde Skibet tilfældig ligget i Kristianssted, vilde dette kun have haft til Følge, at Ulykken havde faaet mindre Udstrækning, og havde det været et eller andet Sted henne for at "vise Flaget" eller til Søs for at øve Besætningen, kunde det lige saa gjerne have været i Danmark. Tilbage bliver der da kun at undersøge, om Skibet vilde have været til nogen Nytte, hvis det havde ligget i St Thomas.
Af Guvernør Gardes Rapport ses, at han fik Underretning om Urolighedernes Udbrud den 2den Oktober Kl 7½ Fmd., og at det engelske Postdampskib "Arno" strax efter blev stillet til hans Raadighed. Naar man kjender disse Postskibe, veed man, at de kunne blive lige saa hurtig i sejlklare som nogen Orlogsmand, hvorfor det kan forudsættes, at Manglen paa en saadan ikke har haft nogen Indflydelse paa Afgangstiden med Militærstyrken fra St. Thomas, og efter at man først var paa Vejen, var det ligegyldigt, om det var Soldater eller Matroser, som skulde bruges imod Urostifterne, eftersom Manden, der skulde lede dem, var den samme.
Det vil vist herefter være klart, at Urolighederne vilde være komne til Udbrud, selv om et Orlogsskib havde hast Station ved Øerne, og til samme Tid være bevist, at et saadant Skib ikke er i Stand til i Fremtiden at forhindre en Gjentagelse. Derfor bør ingen herude raade til at give Penge ud i dette Øjemed, men kun til hvad der kan være os til virkeligt Gavn; at Hjælpen er nær, veed jo nu alle, selv de som af Partihensyn udsprede, at vi kunne vente alt af Regeringen - intet af Rigsdagen.
I mit forrige Brev omtalte jeg, at Hr. pens. Toldkontrollør Birch var bleven valgt til Medlem af Kolonialraadet; men som det var at vente, blev Valget kasseret. Ordføreren for Udvalget til Prøvelse af Valgbrevets Gyldighed, Hr. Overdommer Rosenstand, der er Raadets Formand, skal i Udvalget paa det klareste have bevist, at Valget var gyldigt fra hvad Side man end saa det, ligesom han i selve Raadet erklærede, at der var ingen som helst Grund til at kassere det, for øvrigt henvisende til det af Landfysikus i et tidligere Møde holdte særdeles klare Foredrag. Intet hjalp; et Medlem erklærede, at hvad man end fremførte, saa vilde det ikke have mindste Indflydelse paa Stemmeafgivningen paa hans Side (it would not alter one single vote), og saaledes blev det - 7 stemte imod og 2 for Gyldigheden; Viceformanden, Hr. Byfoged Jürs, der havde indtaget Formandspladsen, erklærede, at hvis der blev afgivet lige mange Stemmer for og imod, vilde han stemme for Gyldigheden, og endelig sagde Hr. Rombodholder og Apotheker Faber, som ikke vilde stemme, særlig fordi et andet Medlem var borte: "Vi vide alle, at en Mand kan komme op til Afstemningsbordet (the poll) med den Hensigt at stemme paa den ene Side, men derefter blive ledet til at stemme paa den anden Side"; han kunde derfor ikke lægge stor Betydning i en Hensigts-Erklæring. Dette sigtede til den af en afvist Vælger afgivne Erklæring om, at det var hans Hensigt at ville have stemt paa Hr. Birch. Skjønt Hr. Faber rimeligvis er særlig sagkyndig i, hvad en Vælger kan bringes til at gjøre, troede dog mange, at han her var gaaet for vidt, og at den Mand, om hvem han i et offenligt Møde havde udtalt sig saaledes, vilde revse ham derfor; heldigvis er dette ikke sket. Udtalelsen er bleven optaget, som den fortjente.
Efter at Afstemningen havde fundet Sted, skal Præsidentskabs Sekretæren have udbrudt: Gid Telegraftovet nu var i Orden - men man maatte have Taalmodighed. Meddelelsen til Guvernør Garde om Sagens Udfald kunde først afsendes med den sædvanlige Post.
Paa Lørdag den 11te skal der foretages Omvalg; Hr. Birch har i den Anledning ladet indrykke i "The St. Thomas Lloyds" en Henvendelse til Vælgerne i Frederikssteds Landdistrikt, hvilken man skal have nægtet Plads i "St. Croix Avis", rimeligvis fordi den omtalte "Gardisternes" Valgmanøvre.
Det i "Morgenbladet" for 1ste Avgust optagne "Brev fra St. Croix" har bevirket en Del Bevægelse her, saa meget mere som alles (maaske med Undtagelse af 4 Mænds) stille Haab deri blev udtalt; ikkun een Indvending imod Brevets Indhold har jeg hørt, nemlig, at man hellere vilde se Hr. Egge som Medlem af Kommissionen end som dens Sekretær.
Selvfølgelig er man her som andet Steds, hvor næsten alle Mennesker kjende hverandre, travlt beskjæftiget med at udfinde, hvem Brevskriveren er; sker det, maa man haabe, at hans Stilling er en saadan, at han ikke kan kastes ud af den.
Ph.
(Morgenbladet (København) 2. oktober 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar