24 april 2023

Underviisningsanstalter for Damer. (Efterskrift til Politivennen)

Der foreligger Beretning for de sidste Aar om de af Annestine Beyer og Dhr. G. Bohr og R. Femmer bestyrede Undervisninganstalter for Damer. Den 11te Februar 1861 aabnede de en Underviisningsanstalt for Damer, der vilde underkaste sig den i Henhold til allerhøieste Resolution af 4de November 1852 for Skolelærerinder anordnede Exam. Dette Cursus er et Par Aar ældre end nogen anden Underviisningsanstalt, som forbereder til denne Prøve. I April 1874 udgaves en Beretning om Virksomheden i de forløbne 13 Aar i hvilke de havde dimttieret 133 Damer, hvoraf 107 havde opnaaet første Charakter, heraf 4 med Udmærkelse. 20 anden og 1 tredie. 3 de sidste 4 Aar have af de Damer, der have modtaget deres Uddannelse i denne Anstalt, 77 underkastet sig Prøver; af disse opnaaede 60 første Charakteer, deraf 7 med Udmærkelse, 13 anden. 1 forlod Examen paa Grund af Svgdom, og 3 bestode ikke.

Af de 10 examinerede Viceinspectricer ved Kjøbenhavns Almueskoler have de 6 modtoget deres Uddannelse i denne Afdeling; af de 160 examinerede Lærerinder, der ere ansatte ved Almueskolerne i Kjøbenhavn og paa Frederiksberg, ere 102 udgaaede fra samme Cursus; desuden er der ikke mange Byer i Danmark, hvor man er bleven enig om, at examinerede Lærerinder skulle ansættes ved Borgerskolerne, hvor ikke en eller flere af Eleverne herfra have opnaaet Ansættelse. Cursus for Skolelærerinder har paa Grund af Elevernes Antal i flere Aar været deelt i 2 sideordnede Afdelinger med 28 (om Sommeren 30) ugentlige Timer i hver. I Hovedafdelingen modtages kun nye Elever hvert Aar 1ste November. Til det forberedende Cursus staaer Adgangen altid aaben.

Cursus for Privatlærerinder har været afholdt siden 1870 efter den Plan, der er lagt for Uddannelsen af Lærerinder ved de offentlige Skoler. Underviisningen skeer gjennem tre halvaarlige Afdelinger med 24 ugentlige Timer i hver. I ingen Afdeling optages flere end 15 Elever. Afgangsprøven, der ikke paatvinges Nogen, men er Gjenstand for frit Valg, er hidtil bleven tagen af 51 Damer.

Siden ifjor er Frøken Anna Brosbøll indtraadt i Bestyrelsen. For Tiden besøges disse Curser af 72 Damer, hvoraf 17 kun deeltage i eet eller flere Fag.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. oktober 1880).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar