24 april 2023

Polititilsynet i Nordre Birk. (Efterskrift til Politivennen)

Naar en Indsender i dette Blad for 4te d. M. anker over, at der ikke er etableret en Natpatrouilletjeneste i Omegnen af Ordrup og Jægersborg Allee, og foreslaaer, at Kjøbenhavns Politi skal yde det herværende Politi Assistance under extraordinaire Forhold, da skal jeg dertil bemærke, at en Patroulllering som den ovennævnte strax er bleven iværksat, men derfra og til Tyvenes Paagribelse kan der ofte være et langt Spring. Extraordinair Hjælp kan under visse Omstændigheder være nødvendig og benyttes ogsaa af mig om Sommeren, navnlig ved Jernbanestationerne, men jeg har en lang Erfaring for mig om, at man staaer sig bedst ved at benytte sin egen Politistyrke, hvis Interesser væsentlig ere knyttede til Stedet. Skulde en stadig Natpatrouilletjeneste udføres heri Jurisdictionen eller blot i en Deel af der, navnlig langs Strandveien og de tilstødende Sogne, vilde dertil udkræves en Styrke, som ikke kunde være mindre end Kjøbenhavns, men paa at fremskaffe en saadan kan der naturligviis ikke tænkes for Tiden; hvorledes imidlertid Forholdene undertiden temmelig hurtigt kunne udvikle sig, kan man ikke vide, men for ethvert Politi er det i ethvert Fald umuligt at forhindre Forbrydelser, om de end kunne vanskeliggjøres og hemmes ligesom det ogsaa i Almindelighed er umuligt strax at paagribe Forbryderne, da man ikke er alvidende. Forholdene synes mig desuden for Øieblikket heller ikke at være af særdeles extraordinair Natur. Med den Politistyrke, jeg har heri Birket - 24 Politibetjente og en Politiassistent - ere dog saa godt som alle grovere Forbrydelser blevne opdagede og straffede, og naar der i Sommertiden gjerne begaaes endeel mindre Forbrydelser, navnlig Tyverier hos Sommerbeboerne, maa dette nærmest tilskrives disse Beboeres ofte ubegribelige Sorgløshed med Hensyn til Tilsyn med deres Eiendele. Man bør huske paa, hvad man ikke gjør, at man boer nær ved en stor By, og at Folkemængden og dermed Færdsel og Trafik tiltager Dag for Dag; men desværre troe de fleste Sommerbeboere, at de, naar de blot komme bort fra Kjøbenhavn, om ikke længere end til Skovshoved eller Taarbæk, kunne leve ligesaa trygt som i Abrahams Skjød. - Forøvrigt forbereder jeg et Andragende til Kjøbenhavns Amtsraad, der altid har viist udmærket Imødekommenhed med Hensyn til Politivæsenet om en Forøgelse af Politistyrken heri Birket.

Det er en Unøiagtighed i Referatet, naar det siges, at Jens Børge Jensen blev greben i en veigrøft; han blev anholdt spadserende fra Kjøbenhavn - hvor han havde opholdt sig skjult i omtrent 1 Aar efter sin Tilbagekomst fra Amerika - for at stjæle et eller andet Sted.

U. Schow,
Birkedommer.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. oktober 1880).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar