Carl Vilhelm og Johan Peter Jensen ere trods deres unge Alder (19 og 16 Aar) allerede gjentagne Gange straffede og have nu paany faaet Dom ved Kjøbenhavns Kriminalret. Navnlig den yngste har lagt en i Forhold til hans Alder ualmindelig Snildhed og Dristighed for Dagen. Han tjente som Opvarter hos en Værtshusholder og var, eller at have pantsat en Del af sine Klædningsstykker, kommen i Pengeforlegenhed. Han skrev da en Regning til en Kjøbmand i Kjøge paa 57 Kr. 80 Øre, kvitterede med en herværende Guldsmeds Navn, fyldte dernæst en Papæske med værdiløse Sager og Papir og lagde den i et Omslag, hvorpaa han skrev Kjøbmandens Adresse. Den ældre Broder, som derefter indviedes i Planen, skulde levere Pakken til en i en Gjæstgivergaard logerende fragtmand fra Kiøge og søge at formaa denne til at betale Regningens Beløb. Men Forsøget mislykkedes. Fragtmanden nægtede at betale. Dagen efter udfærdigede Johan Peter paany en Regning paa samme Beløb til en Kjøbmand i Frederiksborg, kvitterede den med en herværende Juvelers Navn, lavede en Pakke lig den forrige og lod Broderen præsentere den for en Fragtmand fra Hillerød; men ogsaa dette Forsøg mislykkedes. Et Forsøg med en falsk Regning paa 65 Kr. 70 Øre, kvitteret med Underskriften "C. Nielsen, Fjerhandler" og stilet til en herværende Urtekræmmer for hvem Johan Peter selv præsenterede den til Betaling, mislykkedes ligeledes, og ikke bedre Held havde han, da han to Dage efter ved et Bybud lod en aldeles lignende falsk Regning præsentere for Urtekræmmeren. Da kastede Johan Peter sine Øjne paa en ham bekjendt Folketingsmand, og her lykkedes det. Han vidste, at Folketingsmanden, der boede hos en Enke, var fraværende den 23. Febr. d. A.; samme Dag skrev han en Regning til ham paa 32 Kr., kvitterede den med det opdigtede Navn "B. Frandler, Ny Adelgade 8" og præsenterede den for Enken, der første Gang afviste ham, men da han kom igjen og fortalte, at Folketingsmanden havde forlangt Regningen tilsendt samme Dag og sagt til Overbringerens Principal, at den, saafremt han ikke var hjemme, vilde blive betalt af den, hos hvem han boede, gik Enken ind paa at betale. I de to sidste Ulovligheder havde den ældre Broder ikke Del; med til Gjengjæld havde Carl Vilhelm paa egen Regning øvet følgende: Da han den 4. Febr. d. A. paa Gaden traf et 10aarigt Pigebarn med en Pakke, fik han Barnet til at gaa op i en Ejendom for at udrette et Ærinde for ham, der imens skulde holde Pakken, som han naturligvis fjærnede sig med. Da han imidlertid saa, at den indeholdt en Herrekjole, fortrød han det, især af Hensyn til de Ubehageligheder, han frygtede for at volde Barnet, og sendte samme Aften Kjolen til det Skræderetablissement, hvis Mærke fandtes paa den, og Kjolen kom derved rette Vedkommende i Hænde. - Retten dømte Carl Vilhelm for Falsk og Bedrageri til Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, medens Johan Peter i Henhold til Straffelovens § 37 om en ringere Straf for Personer under 18 Aar slap med 25 Rottingslag for sine Falsknerier.
(Morgenbladet (København) 8. maj 1880).

Ingen kommentarer:
Send en kommentar