Den 25de Novbr. Kl. 1 om Natten udbrød der paa Hjørnet af Kingsstreet i den vestlige Deel af Christiansted Ild i et Træskuur, tilhørende Hr. H. J. Petersen. Der blæste en stærk Østenvind, som hurtig spredte Gnisterne til de nærliggende Bygninger. Petersens Beboelsesgaard blev frelst, men baade endeel af hans Udbygninger og flere andre Huse (paa Hjørnet mellem Kingsstreet og Kings Cross), tilhørende Miss Rankin, Miss O'Reilley o. A. nedbrændte fuldstændig tilligemed endeel af Indboet. Det lykkedes kun ved den største Udholdenhed fra Brandfolkenes Side at frelse andre nærliggende Huse (deriblandt især Mr. Bradys Gaard) hvis Tage flere Gange stod lys Lue. Indtil Kl. 3 var Faren meget overhængende; først Kl. 4 bleve Brandfolkene Herrer over Ilden. Hele Tiden var Blæsten heftig, og Gnisterne fløi over hele Byen, saa at selv Huse i Strand Street og Princess Street kun frelstes ved Beboernes stadige Aarvaagenhed. Det tilstedeværende Militair ydede fortrinlig Bistand, ligesom ogsaa Befolkningen, især Kvinderne.
Selvfølgelig vare alle Beboerne paa Benene under den heftige Ildsvaade ved hvilken Staden i flere Timer svævede i overhængende Fare. Det uhyggelige forøgedes ved den Opdagelse, man gjorde ved nærmere Undersøgelse af H. J. Petersens Eiendom. hvor Ilden først var opstaaet, at der var tydelige Spor af forsøgt Indbbrudstyveri. En Tyv havde forsøgt at skjære Hul i Skodderne og Døren til det egentlige Varelager for derefter at brække Jernstængerne ud, men havde maattet opgive Forsøget og antages da med Svovlstikker og Lys i Haanden at have ransaget de øvrige Localiteter, hvorved han enten skjødesløst har henkastet de brændende Svovlstikker i det omkringliggende Straa eller af Ondskab sat Ild paa. Politiets Efterforskninger synes til den 11te Decbr ikke at have ført til noget Resultat. At Befolkninger siden den Tid har levet i Frygt for ondskabsfuld Ildspaasættelse, fremgaaer af en Meddelelse af 4de Decbr, ifølge hvilken Christiansted atter blev allarmeret ved Rygter om forsøgt Brandstiftelse paa Mr. Moorheads Huus ligeoverfor den katholske Kirke. Det bekræftedes, at Moorheads Børn om Natten havde hørt to Mænd, der havde sneget sig ind under Husets Galleri, tale sammen; Børnene havde gjort Allarm og Personerne vare løbne deres Vei, men i en Krog ved Galleriet fandt man Apparater til at stikke Huset i Brand: en Pakke Svovlstikker, en Flaske Olie og en Bunke Spaaner, dyppede i Petroleum. Som Følge af denne Opdagelse var det et almindeligt Ønske i Christiansted, at Nattepolitiet maatte blive forøget og skjærpet. Faa Dage efter Ildsvaaden i Christianssted fandt iøvrigt et Indbrud Sted hos Capt. Pantheny i Company Street, hvor Tyven bemægtigede sig nogle Varer og rede Penge. Ogsaa ned denne Leilighed var der henkastet et Stykke Lys i Gaarden.
Iblandt de Mange, der ved Ildsvaaden den 25de Novbr. udmærkede sig ved Aandsnærværelse og Uforfærdethed, nævnes Capt. Thompson fra Skonnerten "Vigilant", som med sin Haaadsprøite bidrog væsentlig til at frelse et af Husene nærmest ved Brandstedet, fra hvilket Gnisterne stadig regnede ned paa ham. Endvidere Mr. Wm. Peedles og Bygnings-Inspecteuren samt Lieutenanterne Schjøtz og Ostermann, der hjalp med at organisere og lede Slukningsarbeidet, og Policeman Jackson. Særlig roses den Ufortrødenhed, hvormed de mange Arbejdere fra Landet, som, allarmerede ved Klokkernes vedvarende Klemten og den ildrøde Himmel vare ilede til Byen, hjalp til med det møisommelige og farefulde Arbeide. Fra Plantagerne "Annas Hope" og "La Princesse" var der i god Tid sendt Sprøiter cg Kar til at bære vand i.
Ved Ilden have endeel Smaafolk mistet alle deres Eiendele. Der er i den Anledning af ansete Mænd udstedt et Opraab, i hvilket hele Christiansted opfordres til ved en Subscription at bevidne sin Taknemlighed for, at det Natten d. 25de Novbr. blev frelst fra en stor Fare.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. december 1880)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar