Roskilde, den 6 Januar 1880.
Landsoverretsdom. Landsoverretten har den 30. December 1879 afsagt Dom i en fra Roskilde Kjøbstads Extraret indanket Sag mod Arrestantinden Jensine Frederikke Eriksen for Tyveri og Bedrageri. Efterat Arrestantinden efter det under Sagen Oplyste d. 28te Mai f. A. c: 1879 under Foregivende af paa nogle Dage at ville reise til Kjøbenhavn havde forladt sin Tjeneste hos en Gaardmand i Allersløv, indfandt hun sig samme Dag i Kjøbmand Sass Nielsens Boutik i Præstø, hvor hun i den Hensigt at besøge Kjøbmanden ved at udgive sig for en Datter af en Skolelærer i Udby fik udleveret paa Kredit forskjellige Manufakturvarer til en samlet Værdi af c. 173 Kroner. Af disse solgte hun for at faae Reisepenge til Kjøbenhavn et Shawl til en i Præstø boende Marschandiser, fra hvem Kjøbmand Nielsen senere har faaet det tilbage. Ogsaa de fleste af de Øvrige Varer har han ved egen Foranstaltning faaet tilbageleverede. Efter sin Ankomst til Kjøbenhavn stiftede Arrestantinden paa Gaden Bekjentskab med Værftsunderofficeer M.'s Hustru og efterat hun d. 3. Juni næstefter havde tilbragt Dagen hos disse Folk, for hvem hun foregav, at hendes Forældre boede i Glostrup, og at hun agtede at tage med Udvandrerskibet til Amerika, laante hun om Aftenen, da hun tog Afsted og det var Regnveir, en gammel Silkeparaply, som hun lovede at bringe tilbage den følgende Dag, men istedetfor tog hun den med sig til Roskilde og forærede den til en Fæstekone, hos hvem hun havde faaet Logis. Paraplyen er under Sagen tilbageleveret Eieren. Ved Hjælp af bemeldte Fæstekone, for hvem Arrestantinden foregav at hedde Emma Johansen og være Datter af en Gaardmand Johansen i Lundby, og hvem hun endogsaa fik til under denne Adresse at skrive til den foregivne Fader om hendes Skudsmaalsbog og om Penge til hende, erholdt Arrestantinden nogle Dage efter Tjeneste hos Hestehandler Christen Jensen i Roskilde, men var allerede ved Tjenestens Tiltrædelse bestemt paa ikke at forblive i samme. Da hendes Huusbond anden Dagen efter var i Marken, benyttede hun hans Fraværelse til at bestjæle ham. Idet hun med Nøglen til et Klædeskab, som hun fandt kunde passe, aabnede en Skuffe i hans Skrivebord og tilegnede sig 140 Kroner. Efterat have begaaet Tyveriet gik hun hun i en Boutik og kjøbte forskjellige Beklædningsgjenstande, vendte derpaa tilbage til sin Huusbonds Bolig. Iførte sig de fleste af de kjøbte Gjenstante og fjernede sig derefter medtagende Nøglen til Stue- og Kjøkkendøren. Hun begav sig derpaa tilfods til Hedehusene, kastede Nøglen fra sig paa Veien og tog derefter med Jernbanetoget til Kjøbenhavn. Den 16de Juni næstefter traf Arrestantinden i Frederiksberg Have paa Fyrbøder N. P. S.'s Hustru, og da hun hørte at denne stammede fra Thisted, udgav hun sig for en Datter af Arrestforvareren sammesteds ved Navn Hulda Andersen, hvem hun kjendte og formeente at ligne. S's Hustru, der kjendte Arrestforvarerens Familie, troede dette Foregivende og indbød Arrestantinden til at følge med sig hjem, gav hende Nattelogis, og blev der derhos truffet Aftale mellem dem om, at Arrestantinden skulde logere hos Fyrbøder S. for 1 Kr. daglig. Arrestantinden benyttede imidlertid den følgende Dag sin Tilstedeværelse paa dennes Bopæl til at sætte sig i Besiddelse af et Sølvcylinderuhr med vedhængende Guldkjæde, der henlaae i en uaflaaset Kommodeskuffe, samt af et iøvrigt saagodtsom værdiløst Stykke af en sort Gummikjæde, der ligeledes hang ved Uhret. Efterat have fjernet sig med de stjaalne Gjenstande bortkastede hun Gummikjæden, men solgte Uhret med Guldkjæden. Disse sidste ere under Sagen tilbageleverede Eieren. Arrestantinden er ligeledes sigtet for Bedragert mod Arbeidsmand Hans Peter Sørensens Hustru af Freerslev Mark. Da Arrestantinden vedholdende har benægtet dette og der ikke derfor - som i Underretsdommen antaget - kan ansees at være tilveiebragt et tilstrækkeligt Beviis, har Overretten frifunden hende for det tilsigtede Bedrageri.
For de begaaede Tyverier og Bedragerier er Arrestantinden - som er født d. 19. September 1856 og tidligere oftere er straffet, sidst ifølge Hvedbo Herreds Extraretsdom af 22 Februar 1877 for Tyveri og Bedrageri med Forbedringshuusarbeide i 1 Aar - ved Underretten anseet med Forbedringshuusarbeide i 2 Aar og Overretten har stadfæstet Underretsdommen saavel i Henseende til den valgte Straf som i Henseende til den Arrestantinden paalagte Erstatning af 140 Kroner til Hestehandler Christen Jensen af Roskilde, hvorimod Overretten, som anført, har frifunden Arrestantinden, forsaavidt angaaer det ovennævnte Bedrageri mod Hans Peter Sørensens Hustru og den Sidstnævntt tilkjendte Erstatning af 4 Kr. Overretten har derhos stadfæstet Underretsdommens Bestemmelser om Aktionens Omkostninger samt paalagt Arrestantinden at betale Salær til Aktor og Defensor for Overretten 25 Kroner til hver.
(Roskilde Avis 6. januar 1880).
Tyveri og Hæleri. Jensine Frederikke Eriksen, der i Aaret 1856 blev født paa Straffeanstalten paa Kristianshavn og som senere som straffet Person har tilbragt flere Aar i Forbedringshuset, var under en i Lørdags af Kriminalretten paakjendt Sag tiltalt for Tyveri og Hæleri, idet hun i August Maaned d. A. dels havde forøvet 7 Butikstyverier og herved frastjaalet 4 Guldsmede her i Staden hver en Patsch, 2 Guldsmede henholdsvis et Armbaand og en Medaillon, og en Uhrmager et Uhr, dels i tyvagtig hensigt indfundet sig i en Guldsmedebutik, men Intet stjaalet i denne, da Lejligheden dertil ikke var hende gunstig. Værdien af de stjaalne Gjenstande blev ansat ialt til 168 Kr. Arrestantinden var dameklædt og synes at have forstaaet at omgive sig med et Skær af Dannelse, hvilket uden Tvivl har bidraget til, at saa mange af Tyverierne lykkedes. Efter at være lommen bort fra vedkommende Butiker med bestjaalne Gjenstande, har hun straks pantsat disse og forbrugt Pengene til at leve for. Under Forhørene tilstod Arrestantinden, at hun ligeledes i August Maaned d. A. en Dag havde foretaget en Lysttur til Dragør, at hun under Opholdet her var gaaet Ind i et Hus for at saa noget at drikke, at hun i Huset traf en lille Pige, som gik ud af Stuen for at hente Vandet, og at Arrestantinden benyttede dette Øieblik til af en Pung, der laa paa en Kommode eller et Bord, at udtoge 6 Kr., som hun brugte til sit Underhold. Arrestantinden blev udfulgt til Dragør for at paavise Stedet, hvor hun begik dette Tyveri, og det viste sig da, at hun ikke var i Stand hertil, men skjønt der til Bestyrkelse af Arrestantindens Tilstaaelse ikke blev oplyst noget sikkert, kunde Tilstaaelsen ikke forkastes. Arrestantinden fandtes ved sin Anholdelse i Besiddelse af 2 Laanebeviser for Pantsætning af en Medaillon og en Brystnaal, og da hun blev foreholdt at have stjaalet disse Smykker, nægtede hun dette, men tilstod, at hun havde besørget dem pantsatte for en af hende navngiven kvindelig Person, og derefter tilforhandlet sig Laanebeviserne, uagtet bemeldte Person forud havde sagt hende, at hun havde stjaalet Smykkerne. Eieren af disse har ikke kunnet skaffes til Stede under Sagen, ligesom det heller ikke oplystes, i de overhoved havde været Gjenstand for Tyveri; men Retten fandt dog ikke Føie til at forkaste Arrestantindens Forklaring, og hendes Tilstaaelse i saa Henseende blev derfor lagt til Grund ved Sagens Paadømmelse. Straffen for Arrestantindens Forhold i det Hele fastsattes til Tugthusarbeide i 3 Aar.
(Nationaltidende 20. november 1882).
26 Aar i Tugthuset. Det 51aaarige Fruentimmer Jensine Frederikke Eriksen har alt i alt tilbragt 26 Aar af sit Liv i Tugthus og Forbedringshus, og stadig spores der ingen Bedring hos hende. Hun vedbliver at være lige saa tyvagtig og uforbederlig som hidtil og har endnu ikke givet Tegn til at ville blive et nyttigt Individ. Nylig blev hun sluppet ud af Tugthuset, hvor hun har siddet i 3 Aar for Tyveri.
Næppe var hun kommet ud, før hun forfærdigede et falsk Bønskrift, med hvilket hun gik rundt til Fængselsselskabets Damer og tiggede. Naar hun saa Lejlighed til det, stjal hun som en Ravn. Fra en Dame i Nørrefarimagsgade stjal hun et Ur og flere andre Værdigjenstande. Saa blev hun nappet og blev lille Juleaftens Dag idømt 4 Aars Tugthusarbejde. (Aftbl.)
(Holstebro Avis 29. december 1893).
I 1893 må artiklens Jensine være 37 år, så muligvis er der tale om en anden. Eller at avisen er forkert informeret. Ved folketællingen 1901 ses artiklens Jensine at være indsat som straffefange på Christianshavn, ansat hos Grosserer J. Madsen & Co.
I april 1903 blev en Jensine Frederikke Eriksen fundet død ved selvmord - hun havde drukket karbolsyre - ved Kildeøen i Dyrehaven. Hun angaves da til at være ca. 40 år gammel (artiklens Jensine var født i 1856, hvilket passer med at hun i 1903 var 47 år) og klædt som arbejder i sit søndagstøj. Hun boede på Lille Enghavevej 9, stuen hos skomager Simonsen. Lille Enghavevej blev i 1904 ændret til Hedebygade. Hun var ansat som budkone ved dagbladet "København". Hendes regnskaber var ikke i orden, hvilket angives som mulig årsag til hendes selvmord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar