01 april 2023

Carl Edvard Melms. (Efterskrift til Politivennen).

Tyveri. Carl Edvard Melms, der forhen oftere er straffet, gik Fredagen den 2den Novbr. f. A. om Middagen for at faae Leilighed til at stjæle ind i et til katholsk Gudstjeneste benyttet Locale, der er indrettet i den den herværende katholske Menighed tilhørende Eiendom i Ny Kongensgade Nr 17. I dette Locale, der ikkun optager Stueetagen i Baghuset til Eiendommen, medens de øvrige Dele af samme benyttes til Skole, Beboelse og Udleie, holdes vel daglig Gudstjeneste i Forbindelse med Skriftemaal og Communion, men der foretages ikke Daab, og det kan derfor ikke ansees som en Kirke. Localet var aabent, da Tiltalte begav sig derind, og han forefandt der to ved Alteret hensatte, den katholske Menighed tilhørende Ringeapparater, der benyttedes ved Gudstjenesten, og som han tilvendte sig i den Tanke, at Apparaternes 3 Klokker vare af Sølv; disse Klokker løsgjorde han, og efter at have forhørt sig hos et Par Guldsmede om deres Værdi, solgte han dem til en Jernkræmmer for 30 Øre, som han brugte til Fortæring; Apparaterne bortkastede han. Disse i Forening med Klokkerne, der atter bleve bragte tilstede, vurderedes tilsamnen til 10 Kr. Endvidere tilegnede Tiltalte sig en Bønnebog, af Værdi 1 Kr. hvilken Bog var glemt i Localet paa et saadant Sled, nemlig en Bænk, at den, da han tog den, maatte betragtes som ude af Eierens Besiddelse, og i Forhold til Tiltalte som Hittegods. Efter det saaledes Oplyste skjønnede Criminalretten, at Tyveriet af Ringeapparaterne ikke kunde tilregnes Arrestanten som grovt Tyveri, og i Betragtning af, at han nu vilde være at dømme for sjette Gang begaaet simpelt Tyveri, fastsattes Straffen til Tugthuusarbeide i 4 Aar.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. januar 1880).


Carl Edvard Melms er omtalt her på bloggen for et indslag om 12. oktober 1869.


12. marts 1880:

Nr. 06. Højesteretssagfører Hansen
contra
Carl Edvard Melms (Defensor Buntzen).
der tiltales for Tyveri.

Criminal- og Politirettens Dom af 6te Januar 1880: "Arrestanten Carl Edvard Melms bor straffes med Tugthusarbeide i 4 Aar og udrede denne Actions Omkostninger, derunder Salairer til Actor og Defensor, Prokuratorerne Delbanco og Kaas, 15 Kr. til hver. At efterkommes under Adfærd efter Loven."

Høiesterets Dom.

Med Bemærkning, at der ikke lindes Anvendelse for Straffelovens 217, idet Tiltaltes Forhold ved at tilvende S14 den i den indankede Dom ommeldte, paa en Bænk i Capellet glemte, Bønnebog ogsaa bliver at betragte som Tyveri, vil Dommen i Henhold til de iøvrigt i samme anførte Grunde — hvorved endnu kun bemærkes, at Tyverierne ere udførte den 2den November f. A. — være at stadfæste.

Thi kjendes for Ret:

Criminal- og Politirettens Dom bor ved Magt at stande. 1 Salarium for Høiesteret betaler Tiltalte til Høiesteretssagfører Hansen og Etatsraad Buntzen 30 Kroner til hver.


I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende mod Arrestanten Carl Edvard Melms for Tyveri anlagte Sag er det ved hans egen med det iøvrigt Oplyste stemmende Tilstaaelse bevist, at han den 2den f. M. har fra et til katholsk Gudstjeneste benyttet Lokale, der er indrettet i den, den fornævnte katholske Menighed tilhørende Eiendom Ny Kongensgade Nr. 17, og hvortil Adgangen dengang var aaben, stjaalet to bemeldte Menighed tilhørende, til Brug ved Gudstjenesten bestemte Ringeapparater, tilsammen af Værdi 10 Kr., som vare hensatte ved Alteret, samt tilegnet sig en Hubert Adolf Wasserfall tilhørende Bønnebog af Værdi 1 Kr., der var glemt i Lokalet paa et saadant Sted, at den, da Arrestanten tog den, maatte betragtes som ude af Eierens Besiddelse og i Forhold til Arrestanten som Hittegods. Da det ommeldte Lokale, der ikkun optager Stueetagen i Baghuset til ovennævnte Eiendom, medens de øvrige Dele af Eiendommen benyttes til Skole, Beboelse og Udleie, og hvori vel daglig holdes Gudstjeneste i Forbindelse med Skriftemaal og Kommunion men ikke foretages Daab, ikke kan ansees som en Kirke, vil Tyveriet af Ringeapparaterne ikke kunne tilregnes Arrestanten som grovt, og denne, der er født den 14de December 1833 og oftere forhen er straffet, senest ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extrarets Dom af 12te December 1874 efter Straffelovens § 232 for 5te Gang begaaet simpelt Tyveri med Tugthusarbeide i 3 Aar, vil nu være at dømme efter samme Lovbestemmelse for 6te Gang begaaet simpelt Tyveri, og idet den i Sagen udstedte Actionsordre ikke findes derfor al være til Hinder, efter Lovens § 247 efter Omstændighederne til lige Arbeide i 4 Aar."

(Højesteretstidende 1880-1881).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar