Johan Gottfred Matthison-Hansen (Johann, Gotfred) (1832-1909) var søn af organisten og komponisten Hans Matthison-Hansen. Han debuterede som organist i Malmø 1856. 1859 blev han organist ved Frederiks Tyske Kirke i København, fra 1871 ved Sankt Johannes Kirke. Han gav i årene 1874-77 over 100 Koncerter i Danmarks købstæder, optrådte 1877 i Hannover, 1878 i Leipzig og 1884 i Weimar. 1881-1909 ved Trinitatis Kirke. Han var en af sin tids betydeligste organister og orgelkomponister. I 1863 fik han Det anckerske Legat og drog på studierejse til Tyskland. Ved hjemkomsten var han sammen med Grieg, Rikard Nordraak og Emil Horneman med til at stifte koncertforeningen Euterpe.
Ved konservatoriets stiftelse 1867 blev han lærer i orgelspil, senere også i klaverspil. Blandt sine elever talte han Johan Bartholdy, Jørgen Ditleff Bondesen, Asger Hamerik, Gustav Helsted, Johan Adam Krygell, P.E. Lange-Müller, Otto Malling og Frederik Rung. I 1891 blev han professor og fra 1900 blev han medlem af bestyrelsen. I en lang årrække afholdt han årligt 3-4 eftermiddagskoncerter i Trinitatis Kirke, hvor han fremførte værker af den klassiske og moderne orgellitteratur. Desuden gav han i årene 1874-1877 ca. 100 koncerter rundt om i danske byer. I 1898 udnævntes han til Ridder af Dannebrog.
En stor del af hans musik er for klaver eller orgel, men han skrev dog også kammer- og orkestermusik og sange.
I forbindelse med Grundtvigs død 2. september 1872 var Matthison-Hansen involveret i en affære. En læge J. H. Matthiessen havde anmodet om at få komponeret musik til en tekst til en march som han havde skrevet. (Den var trykt i Dansk Kirketidende 1872, s. 585-588). Matthiessen der var amatørdigter, påduttede således Matthison-Hansen sit værk. Matthison-Hansen (der dengang boede i Slotsgade på Nørrebro) fik verset forelagt. Efter at have læst digtet, meddelte han først at han havde opgivet at sætte musik til de stive og stridige rytmer i digtet. Men ombestemte sig uden at ane hvem der skulle synge det (i Køge eller kirken?). Oven i det kom der det problem at Matthison-Hansen havde ønsket at overtage hele orgelspillet, men det ville Peter Andreas Fenger (1797-1879) som var sognepræst ved Vor Frelsers Kirke og Grundtvigs ældste dalevende præsteven, ikke vide noget af, han ville ikke afsætte organiset J. A. Gether (1826-1913). Desuden mente han at der ikke kunne blive tid til Matthiessens sørgemarch. Matthison-Hansen talte så med Gether som ikke spændte ben for at han kunne komme og spille sørgemarchen. Men Fenger ville ikke vide noget af det. Den 9. september meddelte Matthison-Hansen at han opgav det hele: Matthiessen havde udsat marschen da det firestemmige mandskor skulle ledsages af en Kragelund-basun. Men også Fenger blev rasende. Men det hele endte dog med at Grundtvigs kiste blev båret ud af kirken til den Matthiessensk-Matthison-Hansenske sørgemarch. I 1873 komponerede han en melodi til Grundtvigs "Sov sødt, barnlille".
Professor Gottfred Matthison-Hansen.
Et 50-Aars Jubilæum.
Der er i Dag forløbet et halvt Aarhundrede, siden den da 27-aarige Johan Gottfred Matthison-Hansen modtog Ansættelse som Organist ved Frederiks tyske Kirke paa Kristianshavn.
Som ældste Søn af den fremragende Orgelspiller og Komponist Hans Matthison-Hansen var han saa at sige prædestineret til musikalsk Virksombed og blev da ogsaa som Barn undervist i Orgelspil af Organist Barth og af sin Fader, Domorganisten i Roskilde. Han tog imidlertid Studenterexamen og begyndte paa Juraen, men snart vandt de kunstneriske Tilbøjeligheder Overhaand, og han kastede sig for Alvor over Musiken.
Som Orgelspiller debuterede Gottfred M.-H. i Aaret 1856 i Malmø og har siden da udfoldet en ganske overordentlig stor og ærefuld Virksomhed som Koncertgiver paa dette Instrument. Ikke blot herhjemme, men ogsaa i Udlandet er hans Navn højt anset som en af de betydeligste Orgelvirtuoser, og hans Kompositioner - af hvilke en Mængde er udkommet i Tyskland - udmærker sig ved dets vægtige musikalske Indhold ikke mindre end ved deres noble og smukke Form.
I Trinitatis Kirke, til hvilken Professor Gottfred Matthison-Hansen har været knyttet siden 1881, har Kunstneren i en længere Aarrække afholdt højst interessante Orgel foredrag med Fremførelse af ældre og nyere Værker, Foredrag. som vandt ualmindelig Tilslutning og Paaskønnelse. Ved det Kgl. Musikkonservatorium er Professoren en lige saa udmærket som afholdt Lærer i Orgel- og Klaverspil.
Med uskrømtet Hjærtelighed vil man da i Dag fra utallige Sider sende den gamle ypperlige Kunstner og den sjældent noble og elskværdige Mand Lykønskninger til Jubilæet i taknemmelig Beundring for hans betydelige og udmærkede kunstneriske Livsgerning.
G. K. H.
(Dannebrog 1. februar 1909)
G. Matthison-Hansen
- - -
Omkring Navnet Matthison-Hansen staar der Glans i den danske Musiks Historie. Den Flensborg Skippersøn, Hans Matthison-Hansen, der som 25-aarig fik Landets bedstlønnede Organistembede, ved Domkirken i Roskilde, blev Stamfader til en Kunstnerslægt, til en Slægt af Musikere, indenfor hvilke den ældstefødte Søn Gottfred Matthison-Hansen var den, der naaede længst ind paa sin berømte Faders Berømmelse.
Johan Gottfred Matthison-Hansen blev født den 1. November 1832 og skal have vist musikalske Anlæg saa tidligt, at han kunde synge Melodier længe før han kunde tale. Af Faderen fik han, som naturligt var, sin første Undervisning i Klaverspil, men fra sit 10. til sit 13. Aar fortsattes Undervisningen, der nu ogsaa kom til at omfatte Musikteori, hos den kendte Organist og Teoretiker W. Barth. Imidlertid viste Gottfred Matthison-Hansen ogsaa Kærlighed til Bogen, og han blev Student i sit 18. Aar og valgte Juraen som Studium. Men efter nogle Aars Tilværelse som Regensianer blev Bøgerne lagt til Side (1855) og Musikken hans eneste Kærlighed; og saaledes perfektionerede han sig i Orgelspil, at han allerede Aaret efter med Held optraadte ved en Koncert i Malmø. Den 1. Februar 1859 ansattes han som Organist ved "Frederiks tyske Kirke" i København, hvorfra han 1871 forflyttedes til Johanneskirken og fra denne igen 1881 som Prof. A. P. Berggreen’s Efterfølger til Trinitatis Kirke.
I Aarene 1862—63 berejste han paa det Ancker’ske Legat Tyskland og optraadte da ved flere Koncerter som Orgelvirtuos. Hjemkommen fra denne Rejse blev han Medstifter af "Euterpe" (se Side 147), og 1867 indtraadte han som Lærer ved Københavns Musikkonservatorium, først i Orgelspil, senere (1884) ogsaa i Klaverspil, og ved denne Anstalt faldt indtil 1905 en betydelig Del af hans Virksomhed, ikke mindst i de sidste fem Aar, da han efter August Windings Død blev Konservatoriets Meddirektør.
Som en Adspredelse i sit Livs lange Arbejdsdag foretog G. Matthison-Hansen flere Rejser, der gjorde ham kendt og æret i Udlandet. Saaledes gæstede han som spillende 1877 Hannover ved "Allgemeiner deutscher Musikverein"s Musikfest, 1878 Leipzig til en Koncert i Thomas-Kirken og 1884 Weimar, hvor Fr. Liszt, med hvem han sluttede personligt Venskab, var blandt hans Tilhørere. Og i Danmark besøgte han 1874—77 forskellige Byer og afholdt omved 100 Koncerter.
"Orgelmesteren" blev han kaldt blandt de danske Orgelspillere. Han var ikke blot Virtuos, en fuldkommen Teknikker og fantasifuld Kolorist, men han var ved sit Instrument en højtkultiveret Kunstner, der med fintmærkende Sans og Smag forenede ægte Begejstring og stor Aandfuldhed. — Sin Autoritet som Kunstner og Orglets Mester styrkede han grundigt ved de Eftermiddagskoncerter — 3 á 4 aarligt — han fra 1883 i ca. 20 Aar gennemførte i Trinitatis Kirke, og ved hvilke en Mængde ny Orgellitteratur lød for første Gang i Danmark. Ogsaa en Del af hans egne Kompositioner fik deres Førsteopførelse her, og som Komponist er hans Navn knyttet til følgende Værker *):
[Her listen]
Af disse Værker vil navnlig Orgelkompositionerne bevares gennem Aarene, thi Orgelkompositionerne er dem, der i stærkeste Grad er Udtryk for det oprindelige hos den hedenfarne Mester; dog er ogsaa Cello-Sonaten (Op. 16), Klavertrioen (Op. 5) o. a. interessante Mindesmærker om en Kunstner, der i en Tid, hvor Gades og Hartmanns Aand "svævede over Vandene", holdt sig fri af Paavirkning fra den Side. Idealerne fra Ungdommen, Wagner og Liszt, svigtede han aldrig, det kendes paa hans Værker, og hans Interesse for det moderne i Tiden og Ungdommens musikalske Radikalisme svækkedes ikke. —
Efter Niels W. Gades Død udnævntes G. Matthison-Hansen til Professor (den 21. Januar 1891 samtidig med Barnekow). Ridderkorset blev ham tildelt den 8. April 1898, og Dannebrogsmændenes Kors kom til at smykke hans Bryst paa 50 Aars Dagen som Organist — og ikke ved Indvielsen af det kgl. Musikkonservatoriums nye Bygning, da et Blad ved en Fejltagelse nævnte Matthison-Hansens Dekoration blandt dem, der uddeltes i den Anledning. — G. Matthison-Hansen, der nød Ry som vor første Orgellærer (han var ogsaa paa det Omraade for at bruge et af hans egne Yndlingsudtryk saa »knusende dygtig«), talte blandt sine mange, mange Orgelelever bl. a. Bartholdy, J. D. Bondesen, Ove Christensen, Geisler, Grieg, Asger Hamerik, G. Helsted, Adam Krygell, Lange-Müller, Otto Malling, Fr. Rung o. m. m. a.
I al sin Færd som Menneske var G. Matthison-Hansen en helstøbt Personlighed, "en Aristokrat som Musiker og Menneske". Paa en Maade kom han til at staa ret ensom i vort Musikliv, men ikke uden Venner, der ærede ham som den rigtbegavede Kunstner og højsindede Mand, og ude i Verden er hans Navn et af de faa danske Musikernavne, der virkelig har fæstnet sig i Musikverdenens Bevidsthed.
*) Fortegnelsen er velvilligt tilstillet Forf. af Fru Professorinde Helga Matthison-Hansen, f. Müller.
(Gerhardt Lynge: Danske Komponister i det tyvende Aarhundredes Begyndelse. 2. udgave 1917. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar