I denne Tid, da flere Fag bestræber sig for at opnaa bedre Levevilkaar, er der ogsaa fra Arbejdsmændenes Side, navnlig Murerarbejdsmændene, gjort lignende Forsøg. Murerarbejdsmændene har fort deres Kamp stille og næsten umærkelig, kun stolende paa deres egne Kroefter, men de har kampet for deres Formaal med Energi, og da derved forskellige Arbejdsgiveres Interesser har lidt et temmelig stærkt Afbræk, er Kampen naaet til det Standpunkt, at de Herrer tilsidst ikke har kunnet finde anden Udvej end at kalde Politiet til Hjælp.
Politiet er nærmest sat til at holde Orden, og i hvert Tilfælde til ikke at blande sig i Befolkningens civile Stridigheder, men naar det gælder at redde Samdundets Matadorer og slaa løs paa de Undertrykte, da er Politiet gerne alfor villig til at blande sig i Sagerne, om disse saa nok saa meget er civile. Vi ved nu ikke, om Politivæsnets Overordnede kender, hvorledes disse Indblandinger idelig foregaa, og vi vil heller ikke tro, at Politidirektøren eller Justitsministeren ved noget derom. Af de Underordnede kan der saa ofte laves dette eller hint, som de Overordnede naturligvis ikke faar Meddelelse om, uden naar den, der lider derved, klager, men hvorofte sker det? Vi skal derfor her give en lille Fremstilling af de Forhold, hvorunder Murerarbejdsmændene har befundet sig i den sidste Tid; tillige ønsker vi at give et Gensvar til de Bemærkninger Hr. Murermester Nikolaisen har fremsat i "Nationaltidende" af 5te ds. Publikum har ved Hr. Nikolaisens Artikel hørt en Røst fra den ene Side, og vi opfordrer nu til ogsaa at høre den anden Part.
Lad os se de Arbejdsvilkaar hvorunder en Murerarbejdsmand lever.
En Murerarbejdsmands Arbejdsaar kan, siden den Bestemmelse er sat, at der ikke maa arbejdes, naar det er mere end 2 [] Frost, knapt beregnes til mere end 8-9 Maaneder. Husker man nu fremdeles, at en Bygning, der er under Opførelse, kun i de første 6-7 Uger kræver fuld Arbejdskrav, og at der efter det Tidsrums Forløb afskediges Arbejdsmænd, vil man indse, at det maatte være et særligt Held, om en Arbejdsmand, naar han afskediges fra den ene Bygning, lige Dagen efter bliver antagen ved en ny; der gaar altsaa nogen Tid tabt for ham, men derved reduceres hans aarlige Indtægt yderligere. Forholdet er saaledes dette: en Murerarbejdsmand maa i de 8 Maaneder af Aaret tjene saa meget, at han kan komme ud af det hel Aaret. Maaske Nogen vil sige, at Murerarbejdsmanden kan søge anden Beskæftigelse i de resterende 4 Maaneder, men hertil maa vi bemærke, at denne Tid netop er den uheldigste Arbejdstid, om Vinteren, naar saa mange Virksomheder [ord mangler]. Det er kun det rent tilfældige Arbeide, der kan være Tale om, og da der er lidt af det, og Mange, der søger det, vil man kunne indse, at det kun er en yderst fin Fortjeneste, der kan kapres. Arbejde maaske for 1 eller 2 Dage til l Kr. 33 Øre pr. Dag, og derefter sædvanlig et Par Uger uden at tjene en Øre.
Hvorledes kommer dog Murerarbejdsmanden igennem med saadanne Lønningsvilkaar ?
Naar den gode Tid er der, koster Murerarbejdsmændene sig Tøj til sig og Sine, forbedrer sit Indbo, saavidt Midlerne strækker, og naar Vinteren kommer sætter han sine Ejendele paa Laanekontorerne. Altsaa, om Sommeren sætter han en Del af sin Kapital fast, og om Vinteren gør han den flydende, som Forretningsfolkene siger, for at skaffe sig Midler til at leve for. Men denne Fremgangsmade er grumme dyr, ti Renterne er Høje, især da Murerarbejdsmændene i Reglen maa søge de private Laanekontorer, da hans Ejendele i Reglen ikke er saadanne, at de modtages paa det kongelige der nede ved Stranden.
Lad os nu se det Arbejde, der er at udfore for en saadan Arbejdsmand ved Bygningerne.
Murerarbejdsmændene bærer Sten, Kalk og Sand op til Bygningerne. De sætter 30-35 Mursten i Stabel, slaar en Kæde om og nu bærer de en saadan Byrde op ligeindtil Taget, det er paa Bygninger, som dem i den nye Stil med 6-7 Etager op ad Stiger udenpaa Huset og i en Højde indtil 80 Trin eller over 30 Alen. Stenene vejer efter deres Kvalitet 4-6 Pund pr. Stk., følgelig bliver den hele Dragt ca 150 Pd.; Arbejdsdagen varer fra 6 Morgen til 6 Aften, og i Løbet af en Dag bæres 3000 og flere Sten op. En Dragt Kalk eller Sand vejer ligeledes ca. 150 Pd. Daglønnen for saadant Arbejde har nu Murerarbejdsmændene i Aar fordret sat, rettende sig efter Etagerne, til 3Kr. 16 Ø., og for de øverste Etager 3 Kr. 75 Ø., men denne Løn er forekommet enkelte af de ærede Arbejdsgivere for høj, og det er derfor kommet til mindre Strejker overfor saadanne inhumane Arbejdsgivere, deriblandt den ovennævnte Murmester C. Nicolaisen. Vi formener, at ogsaa Publikum, nu da det her igennem er blevet oplyst om de virkelige Forhold, med os vil kalde Hr. Nicolaisen inhuman, naar han vægrer sig ved at betale mere end 3 Kr. 32 Øre for et saa svært Arbejde som Murerarbejdsmandens. Til hvad Hr. Nicolaisen forøvrigt fremsætter i sin Artikel i "Nationaltidende" skal vi kun svare med Hensyn til hans Udtalelse om, at Murerarbejdsmændene i den for nogle Aar siden herskende usædvanlig travle Byggeperiode havde 6-7 Kroner daglig; denne Løn har Ingen modtaget i Dagløn, højst har Nogen erholdt 4 Kr. 66 Øre. Under Akkordarbejde modtog vel Arbejdsmændene undertiden en noget højere Løn, men saa arbejdede de ogsaa, saa de var lige ved at styrte, og mangen Gang blev der da baaret indtil 5000 Sten op om Dagen.
Vi kommer nu til Politiets Indblanding. Naar Arbejdsmændene forlader en Bygning, fordi man ikke vil indrømme dem den oven omtalte Løn, er det saa let for vedkommende Bygherre at rekvirere Politiets Assistance. Dersom der var Tale om, at Arbejderne vilde foretage Revolte, kunde vi forstaa Politiets Nærværelse, men de Arbejdsmænd, der har nedlagt Arbejdet, har i det Højeste opholdt sig i Nærheden af Byggepladsen for at meddele andre Arbejdere, der maatte søge Arbejde der, hvorledes Sagerne stod. Dette var naturligvis generende for vedkommende Arbejdsgiver, og der søgtes nu en eller anden Lejlighed til at arrestere denne eller hin for at indjage de øvrige Arbejdere Skræk. Det er os meddelt, at saadanne Anholdte er blevet overfaldne med Hug og Slag af Personalet paa den Politistation, hvor de førtes hen; navnlig skal Stationen paa Graabrødretorv have vist en aldeles uhjæmlet Fremgangsmaade mod enkelte af navngivne Arbejdsmænd. Dette vil vi nu først bede Politidirektøren undersøge; ti vi er overbevist om, at han ikke ved af slige Ting. Tillige er det blevet os meddelt, at man paa enkelte Bygninger, naar Arbejdsmændene lagde ned, har rekvireret Arbejdskraft fra Fæstekontorer. Aldeles ukyndige Folk er blevne sendte hen for at forrette Arbejdsmændenes Gerning. Det har været Folk, som ikke engang har forstaaet at stable Stenene i Dragt, og som under det særdeles farlige Arbejde med at bære dem op har tabt dem ned paa de Efterfølgende, hvorved saavel de selv som de Efterfølgende er komne til Skade. Paa en Bygning i Filosofgangen skal dette navnlig have været Tilfældet, og her var der Politi tilstede; ja, det meddeles, at Betjentene søgte at underrette Fæstemands-Folkene om, hvorledes de skulde bære dem ad, og fulgte dem hen til Stigerne, men der trak de sig skyndsomt tilbage ladende de Ulykkelige selv om at komme op eller falde ned, hvis det skulde hænde. Se, ogsaa dette opfordrer vi de overordnede Politiavtoriteter til at have et Øje med. Fra Politidirektørens Side er der udgaaet adskillige Anordninger til Forhindring af Ulykkestilfælde ved den farlige Stenopbæring. Hvorledes kan da nu underordnede Funktionærer selv medvirke til og overvære saa farlige Eksperimenter som at lade aldeles ukyndige Folk fra Landet eller indforskrevne svenske Bønderkarle bære Materialer op ad de ubekvemme Stiger til en Ny-Bygnings øverste Etager; vi tror derfor bestemt ikke, at Politidirektøren ved af disse Forhold. Endnu vil vi spørge, hvorledes det kan være autoriserede Fæstekontorer tilladt at sende Folk hen til saadant Arbejde, Enhver ved er livsfarligt endog for de mest øvede Folk. For at faa et usselt Salær sælger slige Fæstemænd Medmenneskers Liv og Lemmer, og de Bedragne, som ikke kan eller vil udføre den Art Arbejde videre, naar de først har gjort det første Forsøg, bliver dertil narrede for deres Smule Penge. Vi paastaar, at det er skændigt, om Politifunktionærer er Medvidere og Medhjælpere i saadanne Sager.
Idet vi haaber, at de ovenfor paatalte Tilstande vil blive ændrede, skal vi slutte vor Fremstilling med Opfordring til samtlige Arbejdsmænd om, at de, naar de uden Grund krænkes og tyranniseres af Arbejdsgiverne, da meddeler os saadant, at vi bestemt kan fremdrage saadanne Personer for Offenligheden.
(Social-Demokraten 10. juni 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar