I et Brev fra Amerika til "Jyllp." skrives: Den 21. Maj 1879 kom en dansk Mand til Newyork. Hvorfra og Hvordan? Jo se: Manden var c. 60 Aar gammel og kunde ikke ernære sig selv i Danmark, og da nu et Sogneraad i Aarhusegnen tænkte, at han kunde leve i mange Aar og være Sognet til stor Byrde, saa blev det besluttet, at Manden skulde udvandre. Det kunde jo kun koste c. 190 Kr. at saa ham til det forjættede Land, og saa var man fri for ham for Resten af hans Levetid. Manden indvilgede i at rejse, da man vel sagtens havde fortalt ham om Guldklumperne, som ligge over alt her og kunde samles op uden Udgift. En Udvandringsagent i Aarhus sendte ham til Baltimore, d. v. s. Dampskibet kom til Nework, og her blev Rasmus landsat, uden Ven, uden Arbejde, og uden at kunne arbejde. Tænk Eder, Landsmand, denne gamle Mands hjælpeløse Stilling! Hvad vilde I gjøre, om I stode her i denne store Stad ligesom den gamle Mand, lige saa forladte og hjælpeløse? thi han var hjælpeløs. I Amerika bruger man Folk, som kunne arbejde, men ikke Folk, som ere udslidte i Danmark. En Rormand havde, for dog at hjælpe ham lidt til Rette, givet ham en Seddel med følgende Inskription paa Engelsk: "En stakkels dansk Udvandrer beder Dem vise ham hen til nogle skandinaviske Folk, hvor han kan saa Arbejde." Men der var ingen Skandinaver, som kunde give ham Arbejde. Nogle Svenske og Normænd spurgte mig, om det var Maaden, hvorpaa vi behandlede vore Fattige i Danmark! Hvad skulde jeg svare? Den gamle Mand, som stod ved Siden af mig, var jo et levende Bevis paa dansk Sogneraads Humanitet. Nu havde han faaet sin Frokost og Middagsmad Danmark og nu skulde han til Amerika for at faa sin Nadver, der, hvor ikke en Sjæl bryder sig om ham, hvor Ingen forstaar hans Tale, og hvor ikke saa meget som en Kammerat fra Fattighuset vil trykke hans Øje til og tilhviske ham et Farvel i det Sprog og en Hilsen fra det Land, han af sin Konge havde været kaldet til at forsvare. Han bar nemlig Medaljen 1848-50 paa sit Bryst. Jeg følte mig virkelig skamfuld tilmode, som Dansk betragtet, over den hele Historie, og jeg indhentede Underretning om Manden. Skulde jeg møde flere Oldinge herovre, behandlede paa samme Maade, skal jeg sende Dem, Hr. Redaktor, nøjagtige Oplysninger om Sagen, for om muligt at saa en saadan Uskik hæmmet. - Skulde der ikke være en eller anden Maade at faa slige Sogneraader draget til Ansvar paa, saaledes, at der bliver udvist Humanitet mod de Fattige; vi henstiller det til vedkommende Ministerium, at der maa blive skredet ind mod slige Skandaler som ovennævnte.
(Social-Demokraten 10. februar 1880).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar