Magnetiseur Professor Hansen (II: Ringtheater, Wien)

Den danske Magnetiseur, "Professor" Hansen, som for en Række Aar siden gav Forestillinger paa det herværende Folketheater, har den 3dte ds. produceret sig paa Ring Theatret i Wien, hvor hans Optræden gav Anledning til flere tumultuariske og komiske Optrin, der efterfulgtes af Arrestationer. Strax ved Professorens Indtræden viste det sig at Publicum var deelt i to Leire, Troende og Vantroe, de Sidste uheldigviis i Majoriteten. Dr. Hansen, som syntes at blive lidt ilde tilmode ved den Piben, han hilsedes med af de Sidste, yttrede at han var forkjølet og derfor vilde forkorte et Indledningsforedrag og strax skride til Experimenterne. Det første "Medium", som efter Professorens Opfordring betraadte Scenen, var en Yndling med blaae Briller og røde Bakkenbarter, som allerede ved de tidligere Forestillinger havde vist Professoreren udmærkede Tjenester som Knægængen Engletilbeder og Kartoffelspiser samt Polkadandsen. Men Publicum gjenkjendte Øieblikkelig denne blaa-rødeYngling og raable: "Det er jo den Samme som de andre Dage!" Nogle velklædte Personer, deriblandt en bekjendt Tandlæge, der havde meldt sig som Frivillige, bleve næsten alle afviste, og med Tandlægen mislykkedes Experimenterne aldeles! Professoren trykkede nu et yngre Medium paa Panden; men Knøsen reiste sig med en truende Mine og raabte: "Tryk mig dog ikke saaledes!" Der lød nu Bravoraab og Piben fra Publicum. Med den Følgende mislykkedes Experimenterne ligeledes, men da Professoren vilde sende ham bort som ubrugelig, rettede det undervurderede Medium sig til sin fulde Høide og raabte: "Hr. Professor, De er Svindler!" Herover opstod der en saa mægtig Storm i Theatret, at Magnetiseuren blegnede. "Ja," vedblev den Paagjældende. "ved Prøven har jeg paa Deres Opfordring lukket Øinene for at maatte blive og kunne desmaskere Dem." Ved disse Ord opstod der en Skrigen og et Spektakel hvis Lige kun sjeldent er blevet hørt i noget Theater. "Ned med ham! Ud med Hansen!" lød det fra alle Sider. Ogsaa de følgende Experimenter mislykkedes, og da Touren kom til Ynglingen med de blaae Briller og røde Bakkenbarter, vilde Tumulten ingen Ende tage. "Aa!" raabte man, "det er jo Hverdagsmediet! Ham kjende vi! Det er jo hver Aften den Samme!" Dette Mediums Modtagelighed og bratte Overgange fra den ene Tilstand ttl den anden, vare ogsaa af den Natur, at selv de meest Lettroende maatte ane Uraad. Professoren søgte nu i sin Nød nye Frivillige, men ogsaa denne Gang bleve alle der havde et intelligent Udseende, afviste. Et Experiment med Farcedigteren Wolf, hvem Professoreren vilde bringe til at glemme, hvad han hed, mislykkedes paa den meest komiske Maade. Istedetfor at afbryde Forestillingen, experimenterede Hansen videre og med større og større Uheld. Han vilde nu ved Bestrygninger gjøre Knæleddet stivt paa et ungt Menneske; da opstod der høie Skrig: "Det er jo en af Opvarterne hos Restaurateuren her neden under!" Nu afbrød Hr. Hansen omsider Forestillingen med de Ord, at det ikke lod sig gjøre hver Dag at anstille vellykkende Experimenter. Da Tæppet faldt, opstod der en infernalsk Tumult. En ung Krabat steg op paa Scenen lige ved Siden af Hoflogen, i hvilken Erkehertug Albrecht sad, og angreb Hr. Hansen i en længere Tale. "Ned med ham!" lod det fra den ene og "Talefrihed!" fra den anden Side. Den unge Mand blev overleveret til Politiet. To andre Rolighedsforstyrrere havde allerede tidligere havt samme Skjædne. Theatrets Directrice fandt sig tilsidst foranlediget til at gjøre Erkehertug Albrecht en Undskyldning; men Erkehertugen svarede: "Om Alt end ikke er lykkedes idag for Hr. Hansen, anseer jeg ham dog ikke som nogen Svindler. Jeg kjender en Personlighed, paa hvis Vidnesbyrd han beraaber sig og dette Vidnesbyrd er mig Garanti nok." Mærkelig nok synes det ikke at ville blive Hr. Hansen forbudt at fortsætte Forestillingerne.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. februar 1880).

Magnetiseur Hansen i Wien har i Mandags givet en Extraforestilling for den østerrigske Hovedstads Politi og i selve Politiets Localer i den indre Stad ved Schottenring. Her vare store Politi- og Regjeringsraader samt over 20 Politibetjente tilstede. Flere Commissairer og Betjente, der meldte sig frivilligt som "Medier", blev tilbageviste som "uimodtagelige", hvorimod Experimenterne med en af Politiets Vagtmænd, Kumpfe, lykkedes fuldstændig. Han begyndte paa Magnetismens Commando at bede, blev stiv, lod Hansen staa paa sig osv. Samme Dags Aften gav Hansen en af sine sædvanlige Forestillinger, der dog var mindre heldig. De fleste Medier vare yderst gjenstridige; navnlig mislykkedes det at lade dem fortære en raa Kartoffel istedetfor en Pære og ride omkring i Stuen paa en Stol. Søvndyssede bleve flere, men ikke tilstrækkelig, idet de smilede over deres egen Tilstand. Publicum forholdt sig skeptisk; det lo, naar et Experiment lykkedes, men endnu mere, naar det mislykkedes. Ved de sidste Forestillinger har der altid været en stærk Afdeling Politi tilstede for at forhindre Uordener, og navnlig for at beskytte "Medierne", der i Publicums Øine ere underkiøbte af Hansen og Medhjælpere ved hans magnetiske Kunster. "Neue freie Presse" har bedet en af Wiens første Naturforskere og Læger om at udtale sig om Sagen, men denne har erklæret, at Emnet ikke taaler nogen alvorlig Behandling. Iøvrigt advares svage, nerveuse Personer imod at lade sig bruge som Medium.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. februar 1880).

En beretning fra en forestilling findes af Captain H. J. Myhlertz: En Aftenunderholdning med Magnetiseuren "Professor" Hansen. Illustreret Tidende nr. 1068, 14. marts 1880.