19 april 2023

Troppernes Indkvartering. (Efterskrift til Politivennen)

paa Marschen til og fra Lejren ved Hald.
(Fra Silkeborg-Egnen).

Paa ethvert Sted i Landet hilser man vist med Glæde Synet af vore raske Soldater og nyder gjerne den Adspredelse, deres Nærværelse fremkalder; og det ikke mindst her i Jylland, hvor Befolkningen i saa Henseende vist tør kaldes særdeles loyal. Men, naar man, som Tilfældet er her paa Egnen, hvert Aar har en Extra Tilgift i Form as en mangen Gang meget byrdefuld Indkvartering uden passende Vederlag for samme, saa forsvinder desværre største Delen af det fornøjelige for os ved Lejrsamlingen i det hele og ved Hen- og Hjemmarschen især. Et gammelt Ord siger, at alle Veje føre til Rom; men man skulde næsten fristes til at tro, at den højstærede Krigsbestyrelse kun vidste 3 Veje til og fra Lejren ved Hald. Af disse, der ere hele Befolkningen vel bekjendte, skulle de to lades uomtalte, medens den 3die, der passerer Silkeborg og Egnen derfra langs Chausseen til Viborg, er den Route hvorfra nedenstaaende Kjendsgjerninger ere hentede.

Indsenderen skal ej fordybe sig i, hvor vidt disse Marschture ere gavnlige for Soldaterne. De militære Autoriteter maa bedst vide, om en Spadseretur f. Ex. fra Lejren ved Hald og her til Silkeborg, stundom endog igjennem Byen, i alt ca. 4½ Mil, er gavnlig for en Mand med fuld Oppakning i Hundedagsvarme ; men at han dertil skal være belæsset med Brød og øvrig tør Kost for flere Dage er, synes mig, lovlig meget forlangt. Soldaten kommer altsaa, i Reglen i meget medtaget Tilstand i Kvarteret, hvor Værten som bekjendt har at give ham Middagsmad og Natteleje; men da Soldaten ej selv med fører tør Proviant, da Marketenderen stundom er indtil I Mil borte, og alle Omgivelser ere tilpakkede med Indkvartering, er man selvfølgelig moralsl forpligtet til ogsaa at sørge for, at han tillige faar noget Aftensmad, og næste Morgen er vel ingen Vært barbarisk nok til at lade en Mand rykke ud paa en 4 a 5 Mils Tur uden forinden at sørge sor, at han faar noget baade vaadt og tørt at styrke sig paa. Saa rejser Soldaten og nu kommer Afregningen i Form af en Godtgjørelse af 27 Øre (skriver syvogtyve Ore) pr. Mand af Menige og Underofficerer; men hvor langt denne "Godtgjørelse" rækker, kan enhver selv forstaa, uden at jeg behøver at nævne Exempler, hvor det har kostet Værten mere end de 27 Øre blot at opdrive Halmen til Indkvarteringen.

Officererne skulle som bekjendt betale for sig; men da man her i Jylland ej er vant til at tage Betaling for ydet Gjæstfrihed, er det en Selvfølge, at man siger "intet skyldig", hvilket vist ogsaa altid er ærlig ment, saa meget mere som der i mangt et Hus sikkert maa gjøres saadanne Ophævelser for at tage mod Officerer, at det vil falde vanskeligt for Værten at afgjøre, hvor stor Bekostning der ved denne Lejlighed er blevet ham paaført; at den er for stor til at kunne dækles af den Betaling, man med Billighed kan forlange af en Officer, er ham klart, og derfor tier han, hvilket forøvrigt ofte falder naturligt, da der er Officerer, som rent glemme, at der existerer et Pengespørgsmaal i Anledning af Kvarteret.

For bedre at anskueliggjøre Berettigelsen af foranstaaende Betragtninger, skal jeg tillade mig at nævne et Par Exempler: En Mand, der ejer en Gaard paa 6 a 7 Tdr. Hartkorn i Nærheden af Silkeborg, blev i 1877 belagt med Indkvartering tre Gange, to Gange paa Opmarschen med henholdsvis 1 Kaptajn, 1 Løjtnant og 15 Underofficerer og Menige, og Dagen efter en Ritmester, en Løjtnant 12 Underofficerer og Menige med 15 Heste. Mandskabet blev forplejet efter bedste Evne og en Godtgjørelse modtaget af 27 Øre pr. Mand. Paa Hjemturen en Løjtnant samt 18 Underofficerer og Menige, ligervis forplejet og godtgjort. 1878 var jo Lejren ved Eremitagen, men 1879 fik samme Mand paa den udgaaende Øvelse til Silkeborgegnen m. v. indkvarteret fra Herredskontoret: En General I med Abjutant, 2 Oppassere og 5 Heste, samme Dag fra Sognefogden 1 Officerer, 11 Underofficerer og 43 Menige. De sidstnævnte rejste Dagen efter, medens Generalen med Følge blev paa 3die Fag. Kontant Udgift ved denne Lejlighed var ca 70 Kr., medens Erstatning blev udbetalt med 1 Kr. 62 Øre (Mandskabet blev nemlig ikke forplejet) og det kostede det dobbelte af Erstatningen blot at saa ryddet op efter Indkvarteringen. Lægges hertil, at sligt ja altid indtræffer i Landboernes allertravleste Tid, vil det være klart, at denne hvert Aar gjentagne Indkvartering maa blive en Byrde for Egnen; thi Exempler som ovenanførte ere langtfra sjældne. Men Jyderne ere loyale, ville gjerne gjøre det behageligt for Soldaterne og tie stille om end Erstatningen er lidt tarvelig. I Byerne er Forholdet jo til Dels et andet; men det vides dog med Bestemthed, at mangen Vært her i Silkeborg, hvem Forholdene forbød selv at modtage sin Indkvartering, har paa et Værtshus eller andet S'ed maattet betale 1 Kr. 50 Øre a 2 Kr. pr. Mand pr. Dag, medens han selvfølgelig selv har modtaget de sædvanlige 27 Øre.

Indsenderen, der tror at turde regne sig for loyal Undersaat og Soldaterven tillige, har paa Grund af disse Egenskaber altid gjort sit til at skaffe sin Indkvartering saa god Forplejning osv. som muligt, saa meget mere som Soldaten i Reglen haardt kan trænge dertil; men han kan paa ingen Maade sige, at Regeringen ved den Erstatning, der bydes, opfordrer til saadan Beredvillighed. Kommer der Indkvartering flere Dage hvert Aar, og man hver Gang efter at have forplejet den ordenlig modtager en Opmuntring af 27 Øre pr. Mand, da spørger mon uvilkaarlig, hvorfor gjør Regeringen sit til at sætte Soldaterne paa Sulteføde, naar disse have saa drøje Marschture? Og svares der, at Værterne skulle forpleje Soldaterne ordenlig, saa spørger jeg atter: Hvorfor paalægger Regeringen de samme Egne af Landet samme Extraskat hvert Aar? Thi intet Steds her til Lands kan en tilnærmelsesvis anstændig Forplejning leveres for 27 Øre pr. Dag, og Faktum er, at de samme Egne have Indkvartering hvert Aar, om end ikke altid i lige stort Omfang (i Aar kun een Dag), medens her en halv Mil mod Vest i al Fald i de sidste 5 Aar aldrig har været Indkvartering.

Naar Lejrmandskabet ved at afholde Øvelser beskadiger Marker, der bære Sæd eller Græs osv., bliver Skaden altid erstattet ordenlig, og, naar Generalstaben i indkvarterer sine Guider omkring i Landet, ere disse aflagte saaledes, at de kunne betale for Kvarter, hvad rimeligt kan være; men naar Soldaterne marschere til eller fra Lejren, ere de henviste til, i al Fald i særdeles mange Tilfælde, at nøjes med Maden til de ovenomtalte 27 Øre om Dagen med Tilgift af det, som deres Værter godvillig række dem.

Indsenderen tror ej, at det er Regeringens Mening, hverken at Soldaterne skulle til Dels leve af Beboernes Almisser, ejheller at enkelte Landstrækningers Indvaanere skulle specielt være trykkede af en aarlig extra Udskrivning til Militæret, og tillader sig derfor ærbødigst at forespørge: Kunde det mulig ej være Soldaterne ligesaa tjenligt og Landet ligesaa billigt, at Befordringen til og fra Lejren ved Hald skete pr. Jernbane? Svares derpaa Nej, spørges der videre: Var det da ej muligt, at andre Marschruter til og fra Lejren afvexlende kunde benyttes? Bliver Svaret herpaa atter benægtende, skal jeg endnu kun trætte med eet Spørgsmaal til: Var der da ikke en Rimelighed for, at Forholdet blev ordnet saaledes ved en passende Kvartergodtgjørelse, at saavel Beboernes Tarv i de hjemsøgte Landsdele som Soldaternes kunde derved ske Fyldest? N.m

(Morgenbladet (København) 3. august 1880).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar