Socialistisk Møde. Som allerede meddelt iaftes, var afdøde Redacteur Brix' Lig efter Ønske af den, der her paa Pladsen repræsenterede hans eneste efterlevende Slægtning, i al Stilhed igaar Morges tidlig blevet bragt fra hans Bopæl til Garnisons Kirkes Capel. Samtidig havde Politiet, som ligeledes meddeelt, tilkjendegivet de Personer, der havde indbudt til at føre Liget i Procession med Faner Onsdag Aften fra "Herolden"s Contoir til Capellet, at enhver Sammenstimlen i dette Øiemed vilde blive betragtet som Gadeopløb. For at haandhæve, at denne Tilkjendegivelse blev efterlevet, var der iaftes samlet en anseelig Politistyrke i Nærheden af "Heroldens" Contoir. Ude for dette, hvor den Afdødes Billede var blevet udstillet, samlede der sig efterhaanden endeel Mennesker, men de forsvandt uden Ordensforstyrrelser, da der bleve uddeelt en Løbeseddel med Meddelelse om, at Politiet havde forbudt Processionen, og at der i den Anledning vilde blive afholdt et Extramøde i Forsamlingslocalet i Rømersgade. I dette samlede der sig efterhaanden herved et Tusinde Mennesker, saa Mange, som Localet kunde rumme. Under megen Larm paahørte de Førernes og Andres Taler, hvori navnlig Politiet blev angrebet for, at det skulde have bortført Liget og derved gjort sig skyldig i et Overgreb. Enkelte Talere fremsatte den Formodning, at Liget mulig slet ikke var ført til sit forelødige Bestemmelsessted og raabte paa, at man skulde vandre ud til Garnisons Kirke for at forvisse sig derom, "selv om Jerngitteret om Kirken skulde splintres derved". Da man fra Talerstolen udpegede, at der blandt de enkelte civile Betjente, der vare tilstede, fandtes den Betjent, som havde arresteret "Heroldens" Ansvarhavende, vendte de Tilstedeværende sig i Salen mod ham, og da hans Kammerater kom ham tilhjælp, bleve de alle med Magt trængte ud af Salen. Da der imidlertid kort efter viste sig en større uniformeret Politistyrke, ført af Politiassistent Hjort, tabte Larmen i Salen sig, og Forsamlingen skiltes ad i flere Hobe. Da den største af disse, som talte omtrent 450 Personer, hujende og raabende var kommen ud for Concert Boulevard, mødte den pludselig en Politistyrke af c. 30 Mand, som med dragne Stave i et Nu splittede den ad. Hermed var Roligheden gjenoprettet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. juni 1881, 2. udgave).
Harald Brix's Ligbegængelse fandt ikke, som annonceret, Sted i Aftes, idet Liget allerede i Gaar Morges Kl. 4, paa Foranledning af den Afdødes Slægtninge, blev bortført i al Stilhed, ligesom Politiet, som en Følge heraf, nedlagde Forbud mod den i den Anledning arrangerede Procession. Kl. 8 havde der dog samlet sig en Mængde Mennesker udenfor "Herolden"s Kontor og paa Boulevarden, ligesom en talrig Politistyrke under Assistenterne Thalbitzer og Korn holdtes i Beredskab. Senere paa Aftenen fandt Politiet sig foranlediget til at afspærre Rømersgade saavel ud mod Gotersgade som ud mod Frederiksborggade, til stor Forskrækkelse for de ærede Beboere af Gaden, der saaledes pludselig fik en lille Forsmag paa den i Tyskland saa almindelige Belejringstilstand.
I ForsamIingsbygningens store Sal havde Heroldisterne sammenkaldt til et Arbejdermøde, der med Hr. Forsberg som Dirigent tog sin Begyndelse henimod Kl. 9. Bager Tøpervien aabnede Modet med en Meddelelse om de nærmere Omstændigheder ved den Afdødes Bortførelse om Morgenen. Efter ham havde en Del forskellige Talere Ordet, dels for - trods deres "store Sorg" og "Øjeblikkets Alvor" - at udskælde det socialdemokratiske Arbejderparti, dels for at meddele Oplysninger om Hr. Brix's sidste Tid og Ligets Forsvinden. Det fremgik af de forskellige Taleres Beretninger, at det var "Herolden"s Ekspeditrice, Mad. Jensen, der bar Skylden for, at den Afdøde var blevet bortført, uden at de ledende Mænd af hans Parti vidste noget derom, idet hun egenmægtig og i al Hemmelighed havde udleveret Liget. Flere af Talerne opfordrede derfor ogsaa Md. Jensen til at møde paa Talerstolen og klare for sig, uden at hun dog fandt sig foranlediget til at esterkomme Opfordringen; dette bevægede Dirigenten til at erklære, at nu havde han et ganske andet Syn paa Mad. Jensen end han før havde hast. Ved Mødets Slutning valgtes en Deputation, bestaaende af 3 Mænd, der som Repræsentanter for Forsamlingen skulde ledsage Liget til Aalborg.
Under Mødet fandt der en temmelig heftig Scene Sted, idet en Del af de Tilstedeværende pludselig trængte sig sammen om en i Salen værende Opdagelsesbetjent, Hr. Rudolf Petersen, og tvang ham ud af Døren. Umiddelbart derefter viste der sig imidlertid først en mindre Politistyrke, der besatte Salen, og derefter en større. Den sidstnævnte trængte under to Assistenters Ledelse ind i Salen med Raabet: "Plads for Politiet! Politiet har ret til at overvære Forhandlingerne!". Da ingen bestred denne Ret, og da Mødet for øvrigt sluttedes under god Ro, fik dette Politibesøg heldigvis ingen Betydning.
(Social-Demokraten 2. juni 1881)
Harald Brix's Ligbegængelse og det københavnske Politi.
Under en stærk Politieskorte afgik Torsdags Eftermiddags Harald Brix's Lig med Dampskibet til Aalborg, og det tør saaledes antages, at den Strid, som har været ført mellem hans nærmeste politiske Venner og det københavnske Politi, om hvem, der skulde besørge den Afdødes Begravelse, har fundet sin endelige Afslutning. Politiet har sejret!
De nærmere Omstændigheder ved hele denne Sag, hvilken vi foreløbig omtalte i Torsdags, foreligger endnu ikke saa fuldstændig oplyst, at man kan se klart i den. Men det synes dog nu at være afgjort, at Københavns Politi her har spillet en Rolle, der er aldeles enestaaende i den civiliserede Verdens Historie.
Det var bestemt, at Harald Brix's Lig Onsdag Aften Kl. 8 skulde føres til Garnisons Kirkes Kapel ledsaget af et Følge af Arbejdere, saa stort som dette kunde blive. Fra Kapellet skulde det saa senere afgaa til Aalborg. Ifølge en mellem Hr . Brix's Venner og hans Søster ført Korrespondance havde denne Intet imod at Ligbegængelsen fandt Sted saaledes, og Tirsdag Aften følte Alle sig overbevist om, at Begravelsen vilde foregaa som paatænkt, idet der ingen Uoverensstemmelse i saa Henseende fandtes mellem dem, som havde Ret til at tale med i denne Sag.
Onsdag Morgen Kl. 4 indfandt der sig imidlertid, som allerede meddelt her i Bladet, udenfor Brix's Bolig en Rustvogn ledsaget af Politi. Den Afdøde blev udleveret af den i Øjeblikket tilstedeværende Mad. Jensen, og Liget bortkørtes. Senere udstedtes et Politiforbud mod, at det paatænkte Ligtog samledes ved Nørre Boulevard, og to nærmere betegnede Mænd gjordes ansvarlig for hvad mulige Ekscesser denne nye Genistreg af Politiet kunde medføre. Forskællige Forsøg, som gjordes dels hos Pastor Skouboe dels hos Etatsraad Crone paa at faa Liget tilbageleveret, besvaredes paa en haanlig Maade med Afslag.
Dette er Politiets Medvirkning i denne Sag, saa vidt den er kendt. Men denne Medvirkning forekommer os at være saa uforsvarlig, saa hensynslos og despotisk, at den fortjener den skarpeste Paatale.
Med hvilken Ret har Politiet afhentet den Afdøde saa tidlig paa Morgenen, at det næsten kan betragtes som en "natlig Ekspedition". Der er vel anført, at det var efter Ønske af den Afdødes Efterladte, men der er ikke ført noget som helst Bevis for dette, og jo mere man tænker derover, jo Usandsynligere synes det En ogsaa at være. Hvis de nærmest Beslægtede ønskede Liget udleveret, saa behøvede de hverken at have Politiets Assistance dertil, idet Ingen kunde nægte dem at komme i Besiddelse af det, og Afhentningen behøvede endnu mindre at være foregaaet ved Nattetid. Dette er det ene! Det næste er Forbudet mod, at Ligtoget samledes. Man kan ikke frigøre sig for den Tanke, at det Politiet egenlig har villet er at forbyde dette Ligtog, og at det har fjernet Liget for at kunne dette; men med hvilken Ret forbyder det københavnske Politi et Ligtog at samle sig her i Byen, og med hvilken Ret lægger det et saadant Tog Hindringer i Vejen?
De to Spørgsmaal: Ligets Fjernelse og Forbudet mod at Følget samlede sig i Ro og Orden, disse to Spørgsmaal forekomme det os er dem, som i denne Sag har Krav paa den største Interesse, og som fortjener den nøjeste Undersøgelse, hvis ikke Politivilkaarligheden en skøn Dag skal vokse os Alle over Hovedet.
Det fejler ikke, at den offenlige Opmærksomhed i dette Øjeblik er henvendt paa denne Sag. Et enkelt Provinsblad "Sorø Amtstidende" har allerede gjort den til genstand for nogle træffende Bemærkninger, og overalt, hvor der røber sig et demokratisk Sindelag, vil der rejse sig Protest mod Etatsraad Crones plumpe Maade at haandhæve den offenlige Ro paa. Det nævnte Blad skriver bl. A. Følgende, idet det omtaler det københavnske Politis Forfølgelsessyge: "En saadan Behandling og overhovedet en saadan Optræden fra Myndighedernes Side er ikke blot oprørende, men ogsaa uklog; man gør den Paagældende til en rasende og uforsonlig Modstander af det Samfund, der har mishandlet ham og hos hans Tilhængere og Meningsfæller vækker man et Nag, der ikke saa let eller saa snart lægger sig igen. Det herskende Parti her i Landet har saa mange Synder paa sin Samvittighed og er saa villig til at vise Overbærenhed med sine Egnes Overtrædelser - vi skulle blot minde Benaadningen af de to Officerer, der vare dømte for Mishandling af Rekruter paa Jægersborg - at det burde føle sig opfordret til i det Mindste ligesaa megen Overbærenhed overfor de Mænd, der havde helliget sig til Arbejdsklassens Bedste." Men ikke nok med, at Avtoriteierne hos os viser en vidt forskællig Optræden, naar det gælder visse Klasser i Samfundet, og naar det gælder Arbejderne, det adskiller sig ogsaa ikke saa lidt fra Udlandets Avtoriteter i Retning af en human Fortolkning af Lovene. Det er ikke saa længe siden, at der i Tyskland døde to Socialdemokrater, der hver for sig havde gjort sig fortjent til deres Meningsfællers Sympati. Den ene var Boghandler Geibi i Hamborg, den anden var Typograf Heinsch i Berlin. Begge disse Mænd fulgtes hver for sig til Graven af en Menneskemængde paa over 20,000 med utallige Faner, men det ellers saa brutale tyske Politi respekterede dog Dødens Alvor og lagde ikke Togene nogen som helst Hindringer i Vejen.
Vi har fremdraget disse Eksempler for at stille det københavnske Politis Optræden i et klart Lys. Men som sagt, denne Optræden maa ikke faa Lov til at passere upaatalt. Redaktoren af "Sorø Amtstd." Hr. Tauber, har allerede vist sin Interesse for denne Sag, og vi henstiller derfor til ham i hans Egenskab af Folkethingsmand at rette en Forespørgsel til Justitsministeren om Politiets Opførsel ved denne Lejlighed.
(Social-Demokraten 4. juni 1881).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar