Skønt Spørgsmaalet om Prostitutionens Fjernelse fra Holmensgade, ved den i Mandags af Borgerrepræsentationen vedtagne Opfordring til Magistraten, er, om ikke bortfaldet, saa skudt ud i en vistnok fjern Fremtid, er der dog ved den nævnte Lejlighed faldet Udtalelser, som vi tror at burde imødegaa, medens Spørgsmaalet endnu er oppe.
Egentlig er det ikke Holmensgade, vore Bemærkninger gælde. Den er kun Anledningen. Det kunde tænkes, at Spørgsmaalet dukkede frem igen under en eller anden Form, og det er med denne Mulighed for Øje, at vi tager Ordet paa andre Gaders Vegne. Flere af de ærede Borgerrepræsentanter, men især Hr. Møbelfabrikant Larsen, havde tilegnet sig det Syn paa Sagen, at en Omordning var let at iværksætte, "da dennes (Holmensgades) Beboere let vilde kunne fordeles i forskellige Gader, hvor det slet ikke vilde mærkes". I Anledning af denne Yttring af Hr. Larsen, skal vi fortælle ham en lille sandfærdig Historie, der, samtidig med at den afgiver en ganske god Illustration til vore Avtoriteters Maade at arrangere Prostitutionsvæsen paa, tillige maaske kan bringe den ærede Borgerrepræsentant til Erkendelse af, at om en "Fordeling" end er "let at iværksætte", saa er det aldeles umuligt at foretage den uden at genere andre Gaders Beboere i høj Grad, end sige, at gøre det saaledes, at "det slet ikke vilde mærkes".
I Midten af det gamle København findes der en ganske lille Gade, som kaldes "Lille Regnegade". Gaden var i mange Aar et Slags Terra inkognita for en stor Del af Kobenbavnerne. Den var, hvad den endnu er, "lukket i den ene Ende", som det hedder, og følgelig kan den ikke glæde sig ved nogen Færdsel. Folk søgte ikke Gaden, naar de ikke havde bestemt Ærinde der. Stille, ja næsten idyllist henlevede Gadens Beboere deres Liv, uberørt af den store Bys Tummel. Det var en hel Begivenhed, naar en "fuld Mand" ubekendt med Farvandet, forvildede sig op i denne Krog, hvor man ikke kendte til anden Adspredelse end den, at være Tilskuer ved de Lege, som Gadens altid stærkt repræsenterede Ungdom gav til Bedste.
Da Dampkøkkenet blev anlagt, begyndte Lille Regnegade at "komme i Velten". Mange Lækkermunde skulde hen og smage de dejlige gule eller graa Ærter, og saa fik de med det samme Lille Regnegade at se! Af Dampkøkkenets Ruiner og Aske rejste sig som en ny "Fugl Føniks": "Aftenstjærnen". Hvad Lille Regnegade ikke havde været bekendt for, saa blev den det nu. Den kan være god nok, denne Berømmelse, men naar den skal ske paa Bekostning af Ens Fred og Ro, saa er der Maade med Behageligheden. Vi skal ikke her opregne alle de Forstyrrelser af Gadens gamle Fred, som "Aftenstjernen" har fremkaldt, siden den viste sig paa Lille Regnegades Himmel. Den offentlige Politirets Protokoller vil kunne gøre dette meget bedre end vi. - Mennesket kan vænne sig til meget i denne Verden, og Beboerne af Lille Regnegade har efterhaanden drevet det dertil, at de ikke en Gang vækkes, naar om Natten Dansesalonens "Nymfer" hvinende og skrigende flygte henad Gaden, forfulgt af deres skinsyge eller drukne Kavallerer, og de vende sig kun om paa den anden Slde, naar et Slagsmaal udfægtes efter alle Kunstens Regler lige udenfor deres Sovekammervinduer.
Formodentlig er Rygtet om denne Beboernes ualmindelige Evne til at taale, trængt frem til højere Steder, og man har vel der tænkt som saa: Kan lille Regnegades Beboere taale det, saa maa de kunne taale mere! Men, enten man nu har tænkt dit eller dat, eller man slet ikke har tænkt,- hvad der forresten er det sandsynligste, - saa er den Ting en Kendsgerning, at lille Regnegade nu ikke blot har "Aftenstjærnen", den har ogsaa Templer for Prostitutionen.
Det var sidste Efteraar, at Gadens Beboere en skøn Aften gjorde den Opdagelse, at deres egen Gade var indviet til venus vulgivaga. Det var ikke nok, at den for faa Aar siden ukendte Gade ved Danseknejpen havde opnaaet en meget tvivlsom Berømmelse, den skulde ogsaa være berygtet!
Tror De, Hr. Borgerrepræsentant, at saadan Noget "slet ikke mærkes"? - Vedkommende Avtoritet, det maa vel være Hr. Crone, gjorde Begyndelsen med at tillade Etableringen af et saadant "Hus", hvor der indstalleredes to eller tre "Piger". Nogle af Gadens Husejere henvendte sig da med en Besværing til Politiinspektøren, idet de gjorde gældende, at naar det tillodes Prostitutionen at have Tilhold i Gaden, vilde andre Ejendomme tabe i Værdi, idet de ældre respektable Lejere vilde flytte *), og det blev da vanskeligt for Ejerne at faa deres Lejligheder udlejet igen paa samme Vilkaar som tidligere. Tillige gjorde betyde disse Mænd opmærksom paa den Gene, det er sor Naboer og navnlig for Genboere, naar Nabohuset eller Huset lige over for benyttedes som Bordel.
Politiinspektøren indrømmede Rigtigheden af det Altsammen, men maatte beklage, at der ikke var noget at gøre ved Sagen. Det System, skal han have ytret, som nu var bragt i Anvendelse, skulde først prøves, og man kunde ikke opgive det, selv om det var til Ulempe for Enkelte. Ved samme Lejlighed skal han have stillet i Udsigt, at hele lille Regnegade med Tiden vilde blive indviet til Prostitutionens Tjeneste, fordi Avtoriteterne syntes, at den særlig egnede sig til dette Brug!
Men hvorledes det nu end forholder sig med denne Udtalelse og denne Mulighed, saa er det vist, at da April Flyttedag kom, blev endnu en Ejendom i Gaden tildelt den samme Udmærkelse, og der er altsaa nu to "Huse", som bidrager deres til at skaffe lille Regnegade et Ry, som dens gamle Beboere sikkert aldrig har glædet sig til, at den skulde opnaa.
Paa et halvt Aar et foruroligende Fremskridt hen imod det forjættede "hele Gaden"!
- Hvis Hr. Borgerrepræsentant Larsen en Dag vil beære Lille Regnegade med et Besøg, vil han snart komme til Erkendelse af, at han tog fejl, da han sagde at "det slet ikke mærkes". Og hvis han da ikke selv, som Fremmed, kan "mærke" de Ulemper, som Gadens Beboere lider under, saa vil enhver Familie i Gaden, af dem, der er saa uheldige at høre til Genboerne, kunne forklare ham, hvor uheldigt det er, naar en Families Medlemmer, navnlig de kvindelige, og de større Børn, "for visse Aarsagers Skyld" ikke mere kan nærme sig deres egne Vinduer. De vil gøre Hr. Larsen forstaaeligt, at det maa saare en ung Kvindes Blufærdighed at være ufrivilligt Vidne til, at en kvindelig Medskabning ovre i det andet Hus kommer tilsyne i stærkt blottet Tilstand, og senere i temmelig let Negligé anstiller Observationer i aabent Vindu. De vil saa ham til at indse, at det vækker Bekymringer hos Forældrene, at deres Børn ved Dag og ved Aften saa at sige nødes til at vær Vidner til den Trafik, som Prostitutionslivet fører med sig. Desuden hører det ikke til Sjeldenhederne, at Vedkommende tillader sig Friheder, som ikke skal omtales nærmere her. Det kan være, at Hr. Larsen hertil vil svare, at de anførte Klagepunkter vedrører Overskridelser, som de Vedkommende ikke uden Straf kan tillade sig. Men Hr. Larsen ved nok. at "det gaar ikke saa strengt til, som Præsten præker", og at Teori er Et og Praksis et Andet. Politiinspektøren havde paa en Maade Ret, hvis det er rigtigt gengivet at han sagde, at Gaden "særlig" egnede sig til det tidtnævnte Brug, thi den er i "særlig" liden Grad Genstand for Politiets Opmærksomhed. Deraf følger, at saadanne Forseelser mod det Sømmelige, som her er fremdroget, lettere finder Sted.
Det Anførte vil uden Tvivl overbevise Hr. Larsen om, at hans Kollega i Repræsentationen, Hr. Jensen, havde fuldstændig Ret, naar han sagde, at "det vilde være Uret mod andre Gader, at flytte Prostitutionen derhen fra Holmens gade", thi hvad her er sagt om Lille Regnegade, vil naturligvis komme til at gælde enhver anden Gade, der nu eller senere besværes med Prostitutionen, enten den nu flyttes fra Holmensgade, eller etableres som nyt Led i det avtoriserede System.
I Anledning af en Bemærkning af Hr. Højestereisadvokat Henrichsen, om at der i Holmensgade ikke var Persienner, men kun gennemsigtige Gardiner for Vinduerne, udtalte Hr. Borgmester Hansen den Anskuelse, al "Spørgsmaalet om Persienner eller Gardiner havde virkelig meget lidt at betyde". Vi tør forsikre Borgmesteren om, at hvis han selv boede i Holmensgade, eller blot i Lille Regnegade, vilde han snart blive af en ganske anden Mening. Han vilde ubetinget anbefale Persiennerne. Skønt, naar Borgmesteren med sine Damer ikke kan passere Farvergade, hvor der er Persienner, uden at blive "meget generet", saa vilde han ikke lade det blive ved denne Reform. Han vilde finde endnu mere Grund til at fjerne Prostitutionen fra Lille Regnegade end fra Farvergade, hvad han truede med, og i Forvisningen herom vil vi slutte med Ønsket om, at Hr. Borgmester Hansen ret snart vil opslaa sin Residents i Lille Regnegade. "Aftenstjernen" vil kunne blive en ganske udmærket Borgmesterbolig! -ø-
*) Det er vitterligt, at i det sidste Halvaar er to Familier flyttede fra Gaden af den Grund.
(Social-Demokraten 26. august 1881).
Artiklen blev kommenteret i Social-Demokraten 31. august 1881.
Det første dampkøkken blev oprettet i 1856: "Kjøbenhavns Dampkøkken" i Regnegade af direktør Hellmann. Flere provinsbyer fulgte, og J. F. Johansen & Co. byggede et dampkøkken i Studiestræde nr. 88, flere kom til på Christianshavn, Nørrebro, og Borgergades Dampkjøkken 1863. Stort set intet synligt er bevaret i dagens bybillede.
I 1865 blev dampkøkkenet ombygget til dansesalonen "Aftenstjernen" af kommerceråd og vekseler Isak Wulf Heymann. Han ejede i forvejen to kendte ølhaller på Vesterbro og Frederiksberg: "Thors Hal", "Valhalla". Øl blev leveret fra hans bryggeri "Svanholm" på Vesterbro. Desuden en "øltunnel" på Østergade, "Rydbergs Kælder". "Aftenstjernen" havde navn efter en stor gas-stjerne anbragt over orkesterpodiet. Den blev også kaldt "Stjernen". Politidirektør Crone så med velvilje på at et stort danselokale i stedet for mange små dansebuler. Det var hovedsagelig folk fra det ilde berygtede Vognmagergade-Brøndstræde-kvarter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar