Det er ikke godt at vide, om der nogensinde har eksisteret Mennesker, der har taget Forargelse over at se en Præst, en af de hellige Guds Mand, rose og smigre de største Slyngler og de værste Syndere, naar disse tilfældigvis var godt forsynede med Penge eller sad inde med den øjeblikkelige Magt i Samfundet! Hvis der virkelig har varet en Tid, hvor dette vakte Forargelse, er det umaadeligt længe siden; thi der er ikke nu Spor tilbage af Indignation hos vor Slægt over den Slags præstelige Handlinger. Man betragter det nutildags for lige saa naturligt, at en Præst logrer for Rigdommen som at en Købmand gør det, og man ræsonnerer som saa, at den Ene lige saa godt skal leve som den Anden, og at det dog egenligt kun er Forretninger altsammen.
Naar Alt kommer til Alt er det dog i Grunden kun gammel Vane, der faar En til at ræsonnere saaledes. Ret beset er det virkelig grimt, naar en Præst det ene Øjeblik hykler streng Retfærdighed og tordner løs som Dommens Engle paa den yderste Dag mod de Fattige, der tyer til hans Bistand, medens han det næste kryber i Støvet, bukker og skraber for Jorddrotterne og Pengematadorerne. Det er grimt, siger vi, og efterhaanden, som Udviklingen skrider frem, vil Harmen mod dette Forhold vokse og feje det bort som al anden Umoralitet. Men som sagt, for Tiden er den offenlige Mening endnu ikke saa moden, at Indignation over den Slags er levende.
Hr. Pastor Evaldsen, Sognepræst ved Frederiksberg Kirke, gik imidlertid forleden Dag saa vidt i den ovenfor antydede Retning, at vi ikke vil tro, at den offenlige Mening kan forsvare at holde sig passiv i dette Tilfalde. Sagen er i Korthed den, at Brygger Jacobsen jun. havde faaet fuldført et nyt Bryggeri ude ved Valby som et Supplement til de derværende Carlsberg-Bryggerier. Det nye Bryggeri døbtes "Valby". For at gøre Festiviteten i det Hele taget saa højtidelig som mulig blev Pastor Evaldsen anmodet om at indvie Foretagendet; og han vægrede sig ikke derved, han slog til, og han holdt et salvelsesfuldt Foredrag over den betydningsfulde Begivenhed, at de bajerske Bryggerier var blevne forøgede med et til.
Nytten, som den store Bajerskøl-Produktion har gjort Jordelivet, for at bruge et Præsteudtryk, kan vel være tvivlsom nok; men endnu mere tvivlsomt er det, om der er "stor Glæde i Himlen" over Familien Jacobsens Virksomhed derude ved Valby. Vi tro det ikke. Vi tro, at om der i det Hele taget er Engle til, hvis gode Humør er afhængigt af de syndige Menneskers Gøren og Laden, da maa de vel snarere græde end le ved at se de Jacobsenske Bryggerier vokse op som Paddehatte. Vi er ikke Afholdenhedsmand, ikke paa nogen Maade, vi tillægger just heller ikke en Præsts Handlinger nogen overdreven stor Betydning, og vi kan som en Følge deraf se med et tolerant Blik paa Pastor Evaldsens Optræden ved nævnte Lejlighed; men trods dette forekommer denne os at være saa uforsvarlig og saa prostituerende for ham og for den Kirke, han tjener, at Kultusminister Scavenius ikke skulde betænke sig et Øjeblik paa at give ham en Reprimande.
Vi tvivler ikke om, at Pastor Evaldsen ved nærmere Overvejelse vil indrømme dette. For Øjeblikket er det vel Guldet, der blænder ham, og som faar ham til at overspringe sine teologiske Dydsprinciper; men lad ham tænke sig, at samtlige Ølbryggere og Brændevinsbrændere, ogsaa dem, der hverken har Raad til at honorere eller forære i samme Stil som Jacobsen, kunde finde paa at ville have deres Brænderier og Bryggerier indviede af ham, og lad ham endvidere tænke sig, at Værtshusholdere efterhaanden som de aabner nye Beværtninger, ville opfordre ham til at holde salvelsesfulde Aabningstaler mod en Godtgørelse af fri Frokost eller Lignende; han vilde formodentlig betakke sig i begge Tilfælde; men med hvilken Ret? Med hvilken Ret vilde han sige Nej til Høeberg, naar han har sagt Ja til Jacobsen, og med hvilken Ret vil han sætte de Etablissementer lavere, der forhandler spirituøse Drikke, end dem, der producerer saadanne?
Vi skal sige det: Med den Ret, som Præsterne nu en Gang har givet sig til at behandle de Rige efter andre Principer end de mindre Bemidlede! Havde Brygger Jacobsen jun. ikke været Frederiksberg Sogns Pengematador, saa havde han ikke faaet Frederiksbergs Sognepræst til at begaa denne Fadæse! Men hvor lange vil Præsterne kunne holde sig oppe i den almindelige Agtelse efter saadanne Beviser for Mangel paa Moral og Mangel paa almindelig sædelig Bevidsthed.
(Social-Demokraten 24. august 1881).
Fotograf Jens August Schultz (1841-1888): Chisten Ewaldsen (1819-1893). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Christen Ewaldsen (1819-1893) blev ordineret 1876. Inden han kom til Frederiksberg Kirke, var han præst i Flensborg indtil 1864 og en kort tid redaktør på Flensborg Avis. Han oversatte danske salmer til tysk for at bygge bro mellem de to sprog. I 1880 blev Frederiksberg sogn opdelt i flere sogne. Det havde da 60.000 sognebørn. Sct. Thomas Sogn som det første. Annekssognet Hvidovre lagt ind under Jesuskirken )1891) der finansieredes af Carl Jacobsen. Ewaldsensvej på Frederiksberg er opkaldt efter ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar