Difteri eller strubehoste er en akut bakterieinfektion. Bakterien producerer et giftstof, som kan spredes med blodet og medføre sygdom i hjertet og nervesystemet. I 1881 udbrød en mindre epidemi i fiskelejet Skovshoved der var begyndt at blive tilholdssted om sommeren for velhavere.
Om Landliggen.
(Af Cancelliraad,Birkedommer U. Schow).
Den Dipheritisepidemi, som har grasseret langs Kysten i Nordre Birk, men nu synes at ville trække andre Steder hen, forekommer mig at have givet en alvorlig Advarsel mod den Maade, paa hvilken en stor Deel af Kjøbenhavns Beboere ligge paa Landet i Sommertiden. Jeg taler selvfølgelig ikke om dem, der boe i deres egne velindrettede Landsteder eller om dem, der indlægge sig paa de to store Badehoteller paa Klampenborg og Skodsborg, der med tilhørende Collager vistnok yde Alt, hvad der med Billighed kan forlanges, saavel i sanitaire Henseende som med Hensyn til Hygge og Comfort; heller ikke sigter jeg til dem, der tage Ophold i Kroerne i Skovshoved, Taarbæk, Skodsborg eller Vedbæk, der jo nu ogsaa af Gierne benævnes Hoteller, eller til dem, der boe i Villaer eller Huse, der ere byggede og indrettede til tilleie; men jeg sigter til det store Fleertal, der, trods at det til daglig er langt bedre vant, dog indlogerer sig hos den i Fiskerleierne Skovshoved, Taarbæk. Skodsborg og Vedbæk boende faste Befolkning, der jo i Almindelighed bestaaer af Fiskere, Smaahandlendw og andre mindre Næringsdrivende, der aldeles ikke ere indrettede paa at modtage Logerende. Leierne knibe, stuve og pakke sig ofte sammen i et utroligt lille Rum, medens Eierne med Familie boe paa Loftet eller i ethvert Fald i et endnu mindre Rum end Leierne. Det er ubegribeligt, at disse sidste, blot for at komme til at ligge paa Landet, kunne finde sig i Opholdet i Boliger, hvor der er lavt til Loftet, Værelserne smaa, Væggene tynde og utætte og Gulvbrædderne løse og som Følge heraf give fri Adgang for Fugtighed, tilmed da der som oftest ingen Kjælder er under Huset m. m, hvorfor man maa give Afkald paa enhver Bekvemmelighed og Hygge.
Det Hele bliver saa meget mere ubegribeligt, som Folk, der ligge paa Landet, jo i Almindelighed ingenlunde høre til de Ubemidlede, og derfor, uden nogetsomhelst pecuniairt Savn godt kunde anvende større Udgifter til bedre Boliger; men det gjælder jo om at faae en Bolig saa nær ved Vandet som muligt, men med saa ringe Bekostning som muligt.
Betragtet som en Art Penitense eller frivilligt Exil, man hver Sommer paalægger sig, for ved Modsætningen at komme til en tilforladelig Overbeviisning om, hvormeget bedre man har det i sit gode og komfortable Hjem i Kjøbenhavn, kan en saadan Landligger maaskee have sin Betydning; men det forekommer mig. at fordi man vil ligge paa Landet, behøver man, naar man ellers har Raad dertil, ikke at boe som Jøderne ved Babylons Floder og man bør heller ikke gjøre det.
En saadan Leveviis, selv om den er om Sommeren, har nemlig efter min Mening sin Høist betænkelige Side. For en haardfør Befolkning, der er vant til Vind og Veir og i det Hele taget til et Friluftsliv, kunne de førnævnte Boliger, naar ingen Leiere indtages, maaskee være tilstrækkelige; men for en kjøbenhavnsk Befolkning, der ganske mangler disse Betingelser, og hvis daglige Liv og Huusvæsen er indrettet paa en heelt anden Maade, ere de sandelig ikke tilstrækkelige.
Skjøndt jeg ikke er lægekyndig, forekommer det mig indlysende, at en saadan forandret Leveviis, hvor Mange under et stærkt vexlende Klima færdes i tynd Beklædning deels paa Søen, deels ved det saa meget yndede Croquetspil seent ud paa Aftenen og i det vaade Græs, maa, navnlig under Omgivelser, der let ved den stærke Sammenpakning af Mennesker blive munde, medføre en langt større Modtagelighed for Forkjølelse og derfor ogsaa for Smitte af enhver Art, end under de tilvante daglige Forhold, og jeg troer ikke, at man behøver at søge den opstaaede omhandlede Epidemi i andre Omstændigheder end i de her Paapegede; nogen anden Aarsag til den er da hidtil heller ikke funden, trods al anvendt Umage. De enkelte første Sygdomstilfælde kunne jo meget let være bragte ud med fra Kjøbenhavn, hvor Sygdommen, efter hvad der er meddeelt, har været tilstede, om end ikke som Epidemi, saa dog i længere Tid, og naar den da har fundet særdeles gunstige Betingelser for sin Udbredelse, er den pludselig brudt ud som Epidemi. Accurat som med nærværende Epidemi gik det med Choleraen i Kjøbenhavn i Aaret 1853; efterat der i Løbet af en 8 Dages Tid var forekommet nogle spredte Tilfælde, brød den pludselig ud over hele Byen i al sin Voldsomhed.
Spørgsmaalet er nu, hvorledes man paa bedste Maade saavidt muligt for Fremtiden skal søge at undgaae stige Hjemsøgelser ved disse saa meget besøgte Kyststrækninger med saa yndige Omgivelser som saa andre, saa at Badegjæsterne med Ro i Sindet kunne søge den Rekreation og Vederkvægelse, hvortil saa mange trænge, og de, der med stor Bekostning have søgt en Erhvervskilde ved at sørge for Badegjæsternes Ophold og Adspredelse, ikke gjentagende udsættes for betydelige Tab.
Efter min Mening vil der kun kunne raades Bod paa Ondet ved et ligefrem Forbud mod at benytte en stor Mængde af de hidtilværende Boliger til Udleie for Badegjæster, være sig til Familier eller enkelte Personer, samt ved et bestemt Paabud om flere indgribende Foranstaltninger i sanitair Henseende. Dette kan vel ved første Øiekast synes en haard Forholdsregel, men ved nærmere Betragtning vil det vise sig ikke at være det, og i ethvert Fald anseer jeg slige Foranstaltninger for nødvendige. Man maa gaae ud fra, at de, der ville have deres By betragtet og benyttet som et Badested og nyde de Fordele, som dermed følge, ogsaa maae finde sig i overfor det Almene at underkaste sig de Regler, som i saa Henseende maa træffes, og de deraf følgende Pligter kunne ikke tilsidesættes. Ville Eierne imidlertid ikke dette, maae de finde sig i, at det forbydes dem at leie ud. Ligesom det Offentlige til Leieren maa kunne sige: "Vil Du ligge ved et Badested, maa Du finde Dig i at have de og de Udgifter til en hensigtsmæssig Bolig," saaledes maa det Offentlige ogsaa kunne sige til Grundeieren: "Vil Du leie Din Bolig ud, skal Du have den indrettet paa den og den Maade."
Man kan naturligviis ikke forhindre Folk fra at udsætte sig for Forkjølelse, men kan og bør forhindre, at de flytte ind i uhensigtsmæssige Boliger og der sammenpakke sig saaledes, at der opstaaer Fare baade for dem selv og Andre. Der kan selvfølgelig Intet være til Hinder for, at Fiskerne fremtidig ved Siden af deres Egenskab som Værter drive Fiskeri, forudsat at de iagttage de fornødne Reenlighedshensyn, men da det er en bekjendt Sag, at Fiskeriet paa Strækningen fra Kjøbenhavn til Helsingør kun giver et meget ringe Udbytte, idet de fleste af Fiskerne ere Fiskehandlere, der kjøbe, navnlig ved deres Hustruer, Fisk i Kjøbenhavn og forhandle den paa Landet, troer jeg ikke, at det vil volde dem nogen sær Bekymring i den egentlige Badesaison ganske eller tildeels at opgive det egentlige Fiskeri og selv overtage den Handel med Fisk, som nu drives af deres Koner og Døttre, hvilket jo i sig selv vilde være naturligere.
Saavidt jeg veed, er der ved Badestederne i Tydskland, hvortil der jo aarlig i nogle Maaneder finder en særdeles stor Tilstrømning af Mennesker Sted, en meget streng Control med Hensyn til Alt, hvad der vedrører Sundhedsvæsenet, idet Stedets Politiøvrighed ikke blot har at eftersee de Leiligheder, der anmeldes til Udleie, og bestemme, hvor mange Gjæster, der maa optages i hvert Værelse, men tillige har at paasee, at Alt, hvad der henhører til den offentlige Reenlighed, overholdes, foruden en Mængde andre Ting, sigtende til at forhindre Udbrud af farlige Sygdomme og Epidemier. Hos os er der, om end vore Badesteder ere af en anden Natur end de tydske Badekuranstalter, den meest ubundne Frihed til at indrette sig, som man vil; der er vel eller burde ialfald være i hvert Sogn Sundhedsvedtægter, men deels er det ifølge Lovgivningen ingen Forpligtelse at have Sundhedsvedtægter og deels slaae de ikke til for vore Badesteder; de kunne i Almindelighed være tilstrækkelige under almindelige Forhold paa Landet, hvorfor de ogsaa med faa Forandringer lyde temmelig eens, men hvor Forholdene udvikle sig extraordinairt, navnlig saaledes, at disse komme Kjøbstadsforhold nær, blive de i flere Henseender mangelfulde, og hele Strandveien i Birket kan jo næsten betragtes som en Forstad til Kjøbenhavn.
At indføre en lignende kontrollerende Myndighed ved vore Badesteder, som finder Sted i Tydskland, baade med Hensyn til Boliger og med Hensyn til Alt, hvad der vedrører Sundhedsvæsenet i det Hele, vilde vistnok være i høi Grad ønskeligt. Her er ikke Stedet til nærmere at gaae ind paa en Specifikation af de enkelte Forretninger, der burde henlægges under en slig Control, men denne burde i alt Fald have Myndighed til at forbyde Brug af Huse og Boliger, der ikke frembyde tilfredsstillende Betingelser, ubetinget paabyde Anskaffelse af godt Drikkevand, Ophør af visse Kreaturhold samt Indførelse af et ordnet Cloaksystem og Renovationsvæsen og Forbud mod Alt, hvad der fra Beboernes Side kan give Anledning til Vandets Forurenelse, hvori der bades. Det var vel i sig selv det Rimeligste, at en saadan Myndighed overdroges Politimyndigheden; men saadanne som Forholdene nu ere, har i Almindelighed denne Øvrighed saa meget Andet at tage vare, at der neppe vilde kunne levnes ham Tid dertil, og der mangler desuden Hjemmel i Lovgivningen til at overdrage ham en saadan Myndighed, hvorfor Lovgivningsmagten i saa Fald maatte træde til. Skjøndt jeg anseer det for mindre heldigt, at en saadan controllerende Myndighed overdrages de communale Autoriteter, fordi modstridende Interesser let ville gjøre sig gjældende, kunde der dog med en god Villie fra Sogneraadenes Side udrettes ikke saa Lidt i denne Henseende, navnlig ved at udarbeide Tillæg til Sundhedsvedtægterne for de paagjældende Sogne, som angaae de berørte Forhold, og derefter søge at faae dem approberede af Justitsministeriet.
Den Iver, som nogle Sogneraad med Politiets Hjælp have udviist under Epidemien for at afværge dens videre Udbredelse, kan maaskee være en Borgen for, at de med lige Iver ville gaae ind paa de her paapegede Foranstaltninger. Men disse ville selvfølgelig udkræve baade Tid og Penge. Imidlertid tvivler jeg ikke om, at meget med en god Villie allerede kunde iværksættes inden næste Badesaison, og hvad Pengene angaace vilde Sogneraadene vistnok med Lethed kunne komme ud over denne Vanskelighed, navnlig forsaavidt Udgifterne kun foreløbig skulle udredes af Sognecommunernes Kasse.
At der ved Gjennemførelsen af de ovennævnte Foranstaltninger skulde kunne resultere noget Tab for de nævnte 3 Kystcommuner, Gjentofte, Lyngby og Søllerød, kan aldeles ikke antages; thi eftersom der reiser sig flere hensigtsmæssige Boliger og de hygieiniske Foranstaltninger blive bedre, vil ogsaa Badestederne blive mere og mere besøgte og derved ogsaa Skatteevnen større. Men at Noget skulde kunne opnaaes ved frivillig Overeenskomst fra de faste Beboeres Side, tør næppe ventes.
Omstændighederne have viist, hvor uforberedt man har været til at møde en Epidemi som den omhandlede; skulde Ulykken atter indtræde, saa lad der dog ialtfald være gjort, hvad der kan gjøres.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. juni 1881, 2. udgave)
Om Landliggen. Hr. Redacteur! De Udtalelser, som ere fremkomne fra Birkedommer, Cancelliraad Schow og fra en senere Indsender, L. S. i "Berlingske Tidende", have givet Anledning til megen Discussion herude ved stranden, ikke mindst blandt den fast bosatte Deel af Befolkningen, som i de senere Aaringer har havt en regelmæssig aarlig Indtægt af at leie Værelser ud til Landliggere fra Hovedstaden. Man indrømmer, at der kan gjøres ikke saa Lidt for bedre Sundhedsvilkaar i Fisterleierne langs Kysten, at der bl. A. bør sørges for godt Drikkevand, et ordnet Kloaksystem og Renovationsvæsen og Forbud mod at kaste snavs i Søen i Sommertiden, samt endelig at enkelte Huse eller rettere Rønner trænge stærkt til Eftersyn; men videre vil man nødig gaae i sine Indrømmelser, thi Eierne af de mindre Hilse holde paa, at en Control med deres Værelser, som tilbydes til Sommerbrug, eller med det Antal Personer, der optages i samme, vilde være en høist ubillig og trykkende Foranstaltning, saa meget mere, som Folk i Kjøbenhavn kunne vælge deres Leiligheder, som de ville og boe saa Mange sammen, som de finde for godt (?) uden Indblandtng fra det Offentliges Tide. De finde, at Hr. Birkedommer Schow har givet et for mørkt Billede af disse Værelser med lavt hængende Lofter, tynde og utætte Vægge, løse Gulvbrædder og Fugtighed overalt; de finde navnlig, at deres Huse, der jo ogsaa beboes om Vinteren, ere nok saa gode, som de "Villaer," der ere byggede med det særlige Formaal for Øie kun at leies ud om Sommeren. Det er en Selvfølge, mene de mindre Huuseiere, at naar de af en eller anden Comission blive tvungne til at gjøre betydelige Forbedringer ved deres Huse "eller i modsat Fald til at give Afkald paa at leie dem ud, ville Sommerleilighederne blive dyrere, og en betydelig Deel af Kjøbenhavns velstillede Middelstand, hvis Medlemmer som Haandværkere og Handlende maaskee ofte boe paa de mindre sunde Krog af Byen, og som nu paa en billig Maade i Sommertiden kunne faae en let Adgang til den friske Luft, til Skoven og Søen, vilde isaafald blive tvungne til at opgive denne Nydelse, hvortil de trænge fuldt saa meget, som Størsteparten af dem for hvem større eller mindre Udgifter ikke spille nogen synderlig Rolle.
Man vil kunne finde dette Raisonnement naturligt fra Eiernes Side, der søge at værne om deres egne Interesser, men Spørgsmaalet er, om disse Interesser virkelig og i Længden beskyttes bedst paa den Maade, at man med Hensyn til Boligerne overlader Alt til den Enkeltes Forgodtbefindende og det private Initiativ. Den iaar herskende Epidemi synes, hvor ringe dens Udstrækning end har været, at indeholde Beviis for det Modsatte. Sagen er den, at den indfødte Befolkning kun meget utydelig gjør sig Rede for, at Stedet ikke paa eengang kan vedblive at være Fiskerleie med al dettes naturlige Frihed og Oprindelighed, og tillige et af Tusinder søgt Badested med Sommerboliger, og at altsom hver til Bebyggelse skikket Plads bliver optagen, og Husene opføres tæt ved Siden af hverandre, det oprindelige Fiskerleie umærkelig maa omdannes og som Følge deraf maa underkaste sig de Forholdsregler, der ere nødvendige, naar mange Mennesker boe tæt sammen. Efter den Udvikling, Landliggeriet har taget i det sidste Aarti, synes det at kunne forudsees, at Strandveien om ti eller tyve Aar snarere vil ligne et (vel ikke tæt bygget) Fortsættelse af Østerbrogade, der strækker sig heelt ud til Vedbæk, end enkelte Landsbyer og Fiskerleier. De Regler, der kunne gjælde for spredt liggende Huse paa Landet, kunne isaafald ikke længer finde Anvendelse, og det forekommer mig at være rigtigere og mere svarende til de faste Beboeres Interesse inde og frivillig at imødekomme disse Fordringer, end saa længe som muligt at modsætte sig dem. Ville de have Fordelene af Landliggeriet, maae de ogsaa finde sig i de dermed følgende formeentlige Ulemper.
Noget anderledes forholder det sig med Hr. Birkedommer Schows Forslag om, at Fiskerne i Sommertiden skulle opgive deres sædvanlige Beskjæftigelse for at være Værter eller Fiskeprangere. Som Grund for dette Forslag anføres, at Sommerfiskeriet er saa ringe, at det uden at forvolde Tab kunde opgives. Hertil maa bemærkes, at Fiskerne endeel af Sommeren have en ikke ubetydelig Indtægt af Reiefiskeriet, ligesom der ogsaa herfra lidt paa denne Tid drives heldigt Fiskeri ved Stevns, Falsterbo og andre Steder; men selv om Fiskeriet i Sommertiden gav nok saa ringe en Indtægt, vilde den Fordeel, Sommerbeboerne i sanitair Henseende kunde have af, at det ophørte under deres Ophold, ganske sikkert ikke veie op mod den Uorden, der vilde komme ind i Fiskerbefolkningens Liv, ved at den, skjøndt Søen havde Noget at byde, udelukkende helligede sig Prangervæsenet eller sin Stilling som Huussvært.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. august 1881. 2 udgave).
Fotograf Niels Christian Hansen (1834-1922): Vilhelm Christian Sigurd Topsøe (1840-1881). Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
En af årsagerne til at difteritis fik så stor opmærksomhed, var måske at et af de første ofre (11. juli 1881) var den i "højere kredse" bekendte redaktør Vilhelm Christian Sigurd Topsøe (1840-1881) som var tilknyttet Højre-avisen Dagbladet. Han fik et imponerede gravsted på Assistens Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar