Det blev i Slutningen at forrige Aar i flere Blade meddelt, at en Kone i Stormgade havde mistet Synet ved, at en anden Kone havde kastet hende Svovlsyre i Ansigtet. De nærmere Omstændigheder ved denne Sag, der nu er paakjendt af Kriminalretten, ere i det Væsentlige følgende:
Arrestantinden Maren Kirstine Hansdatter, Christensens Hustru, havde efter i de sidste c. 10 Aar at have levet adskilt fra sin Mand, afskediget Postbud Christensen, uden at gyldig Separation havde fundet Sted, i omtrent 4 Aar staaet i Forhold til en Snedkersvend, der levede separeret fra sin Hustru. I Oktober f. A. begyndte Snedkersvenden, der tidligere havde varet særdeles ordentlig, at blive længe ude om Aftenen, og Arrestantinden, der blev urolig herover, spurgte ham. om han var kommen til at staa i Forhold til et andet Fruentimmer; hertil svarede han Ja og angav. at dette Fruentimmer boede ude paa Frederiksberg men udtalte iøvrigt ikke Noget om. at han vilde forlade hende.
I de paafølgende Dage var Arrestantinden imidlertid plaget af Jalousi, og hun besluttede at skaffe sig nærmere Underretning om. hvem det paagjældende Fruentimmer var. En Aften gik hun derfor hen til det Sted. hvor Snedkersvenden arbejdede, fulgte, da han forlod det. efter ham og saae, at han gik ind i Ejendommen Nr. 7 i Stormgade; et Par Dage efter begav hun sig om Eftermiddagen hen til dette Sted, ventede, til Snedkersvenden kom, og saae ham gaa ind i Stuen over Gaarden; ved at udspørge en lille Pige, hun derefter mødte, erfarede hun Navnet paa den Enke, der beboede den omtalte Stuelejlighed.
De følgende Dage var Arrestantinden stærkt betagen al Frygten for, at Snedkersvenden skulde forlade hende og flytte sammen med den anden Kone. og den 4de November om Morgenen fattede hun da den Plan, ved Hjælp af Svovlsyre at skamskjænde Enkens Ansigt saaledes, at Snedkersvenden skulde fatte Modbydelighed for hende. Hun vidste, at Svovlsyre var et ætsende Stof, men hun havde ikke faaet Tanken om at benytte dette Stof ved at læse i Bladene om. at Andre havde benyttet det paa den Maade, hun paatænkte. Den omtalte Dags Morgen gik Arrestantinden hen paa et Apothek og kjøbte for 12 Øre Svovlsyre, hvilket udgjorde omtrent ½ Pægl. Den Discipel, der expederede hende, forlangte at vide. hvad hun skulde bruge det til, og da Arrestant inden svarede, at det skulde anvendes til Polervand. solgte han hende, som sædvanlig, naar Svovlsyre rekvireres uden nærmere Angivelse af Styrkegraden, at den stærkeste, der haves, det saakaldte crudum, og anviste hende Maaden, hvorpaa hun skulde blande Syren med Vand, naar den skulde bruges til Polervand.
Hun modtog Svovlsyren i en Flaske, som hun lod henstaa i sit Køkken til om Eftermiddagen Kl. 4. da hun tog den og begav sig paa Vejen til Enkens Bolig efter forud nøje at have overvejet, hvorledes hun vilde udføre sin Plan. For at sikre sig imod at blive opdaget, havde hun iført sig sin 15-aarige Søns Frakke og Benklæder og taget hans Hat paa, og for yderligere at give sig Udseende af at være en Mand, kjøbte hun paa Vejen en Cigar, som hun tændte; for at afvente Mørkets Frembrud gik hun en kort Tid over i Buegangene ved Kristiansborg Slot, og da Klokken var henad 5, hældte hun Svovlsyren fra Flasken over i en lille, hvid Syltetøjskrukke, hun havde medbragt, og kastede Flasken i Vandet ved Marmorbroen, hvorpaa hun gik til Enkens Bolig.
Hun gik her gjennem en lang Gang, som fra Gaden fører til Gaarden, satte Krukken med Svovlsyren fra sig paa Trappegangen og bankede derpaa paa Døren til Enkens Lejlighed. Da denne lukkede op, sagde Arrestantinden til hende i et svensk fordrejet Sprog, at den Snedker, der plejede at kumme til hende om Aftenen, holdt udenfor paa Gaden med et Læs Brædder og gjerne vilde tale med "Madam Jensen". Enken ytrede Tvivl om, at det var hende, Snedkeren mente, men Arrestantinden paastod bestemt, at det forholdt sig saaledes. og hun tik da Enken lokket over i Forhuset, ind i den omtalte Gang. Enken gik forrest og var næsten kommen til Gadedøren ud til Stormgade, da Arrestantinden. som imidlertid havde taget Krukken med Svovlsyren op, fik hende til at vende sig om ved at hentyde til hendes Forhold til Snedkersvenden. Dette Øjeblik benyttede Arrestantinden til at kaste Krukkens Indhold i Ansigtet paa hende med de Ord "Uforskammede - , veed Du ikke, at han er gift", eller, som at Skadelidte forklaret "Der har Du det, Din - , fordi Du ligger i med Easmussen". Derpaa undløb Arrestantinden. satte Krukken fra sig et Sted paa Gaden og begav sig hjem. hvor hun skiftede Klæder og hængte sin Søns Klæder paa deres Plads. hvor de senere fandtes, bærende tydelige Spor af at være overstænkede med et ætsende Stof, der ved stedfunden Analyse godtgjordes at være Svovlsyre.
Da Snedkersvenden hen paa Aftenen kom hjem, lod hun, som om Intet var passeret, og gik iseng, her blev hun antruffen at Politiet, som endnu samme Aften indfandt sig ug anholdt hende. Imidlertid var Enken famlende og raabende om Hjælp naaet tilbage til sin Lejlighed; en Læge blev strax tilkaldt, og ved hans Foranstaltning blev hun, meget lidende, kjørt til Kommunehospitalet. Enken er 34 Aar gl., hun havde kjendt den paagjældende Snedkersvend i et Par Maaneder og vidste, at han levede sammen med Arrestantinden. Hun henlaa paa Hospitalet indtil den 8de Januar, da hun, skjønt Sygdommen ikke var fuldstændig afløben, efter eget Ønske blev udskreven. Efter Overkirurgens Erklæringer har Arrestantindens Gjerning ikke medført Livsfare for hende, men derimod har den gjennem Syrens Ætsning paaført hende Tabet af Synet paa begge Øjne for stedse, samt bevirket en Sammenvoxning af begge Øjenlaag og efterladt udbredte, dog forholdsvis mindre vansirende Ar i hendes Ansigt.
Arrestantinden har under Forhørene nægtet at have ved sin Gjerning tilsigtet at dræbe Enken eller at have tænkt sig Muligheden af. at den kunde medføre hendes Død, men det har, afset herfra, været hende ligegyldigt, hvilke saa end Følgerne af samme maatte blive for Enken, idet hun ikke at noget Hensyn hertil vilde have opgivet at bringe den til Udførelse. Medens hun saaledes ikke særlig havde villet berøve Enken Synet, indrømmede hun. at hun meget vel havde indset, at en saadan Skade kunde blive Følgen af at kaste hende Svovlsyren i Ansigtet. Rigtigheden af denne Forklaring fandt Retten ingen Føje til at betvivle, og ved Dommen, som afsagdes i Lørdags, blev Arrestantinden, der er 45 Aar gammel og ikke funden forhen straffet anset efter Straffelovens § 204 med Straf af Tugthusarbejde i 7 Aar. Den Ret til Erstatning for Helbredsudgifter Næringstab. Godtgjørelse for Lidelser, Ulempe, Lyde og Vansir, som omhandles i Straffelovens § 301, blev der ikke Tale om, da Enken havde frafaldet Krav paa Erstatning under Sagen.
(Dagbladet (København) 1. februar 1881. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar