Efter Wien fortsatte (professor) Carl Hansen til St. Petersborg, hvor han optrådte for bl.a. kejser Alexander II.
Om den danske Magnetisør Hansens Ophold i Sk. Petersborg skrives til "Dbl.": Dagens Helt, om man tør bruge et saa stort lydende Udtryk, den Mand, hvis Navn i disse Dage er i alles Munde her i Hovedstaden, er hverken General Skobeleff, skjønt hans fortvivlede Kamp med Tikinserne visselig følges med stor Interesse, ej heller Nordenskiöld, Asiens Omsejler, men Magnetisøren, "Professor" Hansen. Ikke en Gang Adelina Patti kan rose sig af at have haft en saadan Tilstrømning som denne "Professor". For nogle Dage siden havde han endogsaa den Ære at blive indbudt til en Aften hos Storfyrst Wladimir, hvor Kejseren havde indfundet sig for at faa Lejlighed til at beundre hans Experimenter. - Det russiske Selskab, som til alle Tider har været let til at lade sig paavirke, og i hvilket Magnetisme, Spiritisme o. s. v. stedse vil finde en frugtbar Jordbund, har modtaget Hansen som en velkommen Gjæst, der formaaede at trænge den vidtberømte Pelageja, den nyeste og største Stjærne paa Spiritismens Himmel, ganske i Baggrunden. Pressen kom ham heri til Hjælp. Den gjorde - maaske ufrivillig - Reklame og Propaganda for Magnetisøren og behandlede med stedse voxende Vidtløftighed Hypnotismen, som om det gjaldt om den vigtigste Statsaffære, og som om Videnskaben - selv om den ikke havde talt sit sidste Ord i Sagen - aldrig havde beskjæftiget sig med dette Spørgsmaal. Følgerne udeblev ikke. Trods den bidende kolde Vinteraften samlede et talrigt Publikum sig den 5. (17.) Januar foran de forskjellige Indgange til Saltdepotet. Efter kort Tids Forløb blev det store Auditorium fyldt, hvorfor man lukkede alle Dørene. Publikum, som igjennem Bladene var blevet underrettet om, at Adgangen var fri for alle, strømmede i stadig større Mængde til. Fra det pædagogiske Musæums Administrations Side var der ingen Forsigtighedsregler truffet, og det kom snart til stormende Optrin og Uordener. Til den 5. (17.) Januar var der nemlig blevet udnævnt en Kommission til i det pædagogiske Musæum (Saltdepotets Sat) at undersøge Hansens Experimenter. Medens paa den ene Side Medlemmer af Kommissionen, Journalister og andre Personer, som maatte bivaane Forsamlingen, aldeles ikke eller kun efter lang Kamp i den frygtelige Trængsel, ad Omveje, igjennem Gaarde, Kjældere, Bagtrapper o. s. v. kunde skaffe sig Indgang, blev den levende Mur omkring Bygningen stadig utaalmodigere og urimeligere. Paa mange Steder kom det til Slagsmaal, uhyggelig Skrigen og Raaben om Hjælp gjenlød hist og her midt i denne Masse af "Intelligensens" Repræsentantenr, thi det "lavere" Folk havde kun sparsomt givet Møde. Endelig henimod Kl. 9 naaede Ophidselsen sit Højdepunkt, og Bygningen blev formelig stormet. I Gaarden, i Huskarlenes og Oppassernes Boliger, i Korridorerne, over alt rasede Kampen. Massen, som var kilet ind i Huset, vilde bryde Dørene ind til det tekniske Selskabs Musæum og til det pædagogiske Selskabs gymnastiske Afdeling. Hvad man her forsøgte, blev virkelig udført uden for i Panteleimonsgaden. Her blev den store, stærke Husdør sprængt, og Mængden bølgede ind ; en anden og en tredje Dør, - begge med Glasruder - bleve sønderslaaede, og de øvrige Forhindringer, som endnu stode i Vejen, bleve ligeledes snart skaffede til Side. Faa Øjeblikke efter styrtede den støjende, bandende og skrigende Mængde i Peltse og Huer ind i den i Forvejen overfyldte Forsamlingssal. For sent havde man rekvireret Gensdarmeriet. Da det omringede Huset, og flere Personer bleve arresterede, havde Dørene ogsaa for længe siden givet efter for den rasende Mængdes Stormløb. En Oppasser, som havde gjort det tyrkiske Felttog med, ytrede senere: "I Krigen var det dog bedre, der gik det ikke saa strækkeligt til!"
(Kolding Folkeblad eller Sydjydsk Tidende 5. februar 1881).
Marts 1881 var han tilbage i Danmark. I 1882 købte han en stor villa i Gentofte ("Karla Lyst"), Winthers Badevej 2, nu Gammel Vartovs Vej 2. Her levede han tilsyneladende et stille familieliv.
Ifølge Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 4. marts 1881 skulle undersøgelsesdommer Landau i Warschawa have ansøgt om at få tilladelse til at få hjælp til opklaring af et røveri af professor Hansen.
En elev af Hansen, Bøllert blev ifølge Fredericia Dagblad 21. maj 1887 afbrudt i Berlin i Philharmonien at have fået medier til at hoppe rundt på scenen. Det viste sig dog at Bøllert havde betalt hver 3 rigsmark. Det fremkaldte et stormløb af ophidsede tilskuere som ville gennemprygle ham selv om han havde lovet at tilbagebetale pengene. Politiet måtte gribe ind.
I 1889 udgav lægen E. Fraenkel: Magnetisme og hypnotisme (142 sider). Heri skrev han at Mesmer var en svindler og Carl Hansen og Sophus Huth var "moderne efterabere af Mesmer".
Han døde i 1897 i Altona på et kvistværelse i meget sørgelige forhold. Allgemeine Zeitung 25. marts 1897 skrev en ganske kort notits: "Der hypnotiseur Professor Hansen ist gestorben."
Se også samt Anders Enevig: Gøglere, hypnotisører og savoyarder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar