Det kgl. Landhusholdningsselskab holdt som meddelt i Forgaars Aftes et Møde paa Prinsens Palais, i hvilket Landbrugskandidat, Assistent Maar indledede en Diskussion om Anvendelsen af Affaldet fra de store Byer.
Taleren vilde behandle det foreliggende Æmne fra et landøkonomisk Standpunkt; det lægevidenskabelige, som spillede en nok saa væsenlig Rolle, vilde han i det væsenlige se bort fra. - Hvad Havet tidligere opslugte her - Affaldet fra hele Byen - bortførtes nu i Form af 2 Hovedgrupper pr. Are: Menneskeexkrementerne og Dagsrenovationen. De første udgjorde omtrent pr. Individ aarligt 1000 Pd.; men heraf udgjorde Urinen de 90 pCt. Værdien af den i dette Kvantum samlede Mængde af Kvælstof, Fosforsyre og Kali ansloges til en Værdi af henimod 10 Kr. Hertil maatte imidlertid bemærkes, at en stor Mængde (overvejende af Urinen) ikke opsamledes, men paa forskjellig Maade gik tabt, saaledes at det, der blev tilbage, selvfølgelig ikke nær var lig med den anførte Værdi Der beregnedes, at Renovationskompagniet saaledes kun bortførte omtrent 2/3 af Vægtmassen.
---
Fra et landøkonomisk Synspunkt maatte Hovedvægten lægges paa, at Ekskrementerne naaede Landbruget i saa frisk Tilstand som muligt. Dette kunde ske under 4 Former: som ublandet, i blandet Tilstand (flydende), som Kompost og endelig som Pudrette. Hvad den første Form angik, var den jo gammel og prøvet: --- Amager var det første Sted, hvortil Latrinen kjørtes ud. Oprindelig benyttedes Grubesysstemet; nu brugtes alene Tøndesystemet; Renovationskompagniet, der opstod i halvfjerserne, benytter alene dette sidste, hvis praktiske Fordele Taleren derefter udførligen oplyste.
Anvendelse af Latringødningen havde til sine Tider været meget vidstrakt i Kiøbenhavns Omegn. Landbrugerne indskrænkede i den Anledning endog Besætningerne, da deres Gødningsproduktion til Dels blev overflødig. Men Følgen af denne overdrevne Anvendelse blev færre Fold og Halm af slet Kvalitet, indtil landbrugerne lærte at anvende det i den rette Forbindelse med Staldgødning. Erfaringen gik bestemt i den Retning, at al Latringjødning var særdeles virkende ved Grøntsager, Rodfrugter og Grønafgrøder, mindre ved Bælgsæd, Rug, Byg og Havre og aldeles forkastelig til Hvede (som det paastodes, at den gav Rust), ligesom den maatte anvendes i smaa Portioner (kun 1 Læs pr Td Land af det samlede Areal).
- - -
At udføre Exkr. i Kompost synes lidet tiltalende. Transporten fordyres og den iværksatte Blanding stod Landmanden sig bedst ved at foretage selv. Derimod var Omdannelsen til Pudrette naturligvis meget anbefalelsesværdig, naar den skete efter rationelle Principer: Transportomkostningerne reduceredes, Gødningen fandt et større Marked, og Fordelingen over Arealet blev mere ensartet.
- - -
Taleren gik derpaa over til at skildre den saakaldte Dagrenovation og dens Fjernelse fra Gaderne, særligt for Kjøbenhavns Vedkommende. Værdien af det bortkjørte var ikke ringe ringe; paa Lossepladserne gjennemsøgtes Indholdet omhyggeligt, det brugelige opsamledes, Resten kastedes for de Svin, som holdtes paa saadanne Pladser, og det hele solgtes endelig, naar Svinene tilstrækkeligen havde gjennemrodet det, til Omegnens Landmænd for ½ Kr pr. Læs. Anvendelsen af det steg Aar for Aar. Gødningen viste sig, "da den jo var meget blandet med Sand, særlig hensigtsmæssig paa Lerjorder, og i Modsætningen til Latringødning kunde denne Gødning bruges hyppigt til samme Jorder og var langsom virkende og ikke slappende. Enkelte Jordbrug anvende indtil 20 Læs aarligt pr. samlet Areal og særligt til de langstraaede Afgrøder; af disses ensidige Dyrkning fremkom imidlertid en meget uren Jordbund, hvilket dog næppe direkte hidrører fra Fejskarnsgødningen. Man antog, At Kbhvn aarligt leverede omkring 50,000 Læs Skraldgødning og 30-40,000 Læs af Gadeopfejning c: Gødning til omtr. 1½ Kvadratmil, naar man regner 10-20 Læs pr. Td. Land. Det var en OPgave for Landmændene at bringe den hele Handel ind i et fast Sport, fremtvinge Analyser, hvor det lod sig gjøre, og undgaa al Vilkaarlighed og Tilfældighed.
I den derpaa følgende livlige Diskussion, sporedes det tydeligt at der særlig tillagdes Spørgsmaalet om Natrenovationens heldige Bortskaffelse betydelig Vægt ...
- - -
Viceinspektør Ambt fandt, at Byere vare fuldt berettigede til i Spørgsmaalet om Renovationens heldigste Bortskaffelse at sætte de landøkonomiske Hensyn til Side, særligt da den for Kbhn. trufne Ordning viste saa ufordelagtige økonomiske Resultater. Byen betalte 157,000 Kr. om Aaret for at faa Renovationen bort, og Renovationskompagniet solgte kun for 92,000 Kr.
- - -
(Morgenbladet (København) 31. marts 1882. Stærkt forkortet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar