Det er et alt andet end behageligt Hverv at omtale Godgørenheden, naar man ikke vil smigre den. Intet kan i højere Grad gøre Regning paa sentimental Sympati end netop denne, og naar den "Godgørende" ser sine Hensigter draget i Tvivl eller sin Gaves Betydning værdsat, vil han altid kunne samle en Flok, der med ham raaber paa Misundelse og Utaknemlighed, og disse Raab vil maaske netop blive mest højrøstede og den sympatiserende Flok størst, naar "Godgøren" i Virkeligheden er en Hykler og Egoist.
Vi staar de Lidende og Ulykkelige saa nær, at Ingen i højere Grad end vi kan føle Anerkendelse for den virkelige Godgørenhed, uden Hensyn til, hvad der formaar at udrette, men ligesaa fuldt som vi anerkende Godgørenheden i og for sig, lige saa bestemt maa vi protestere mod, at den benyttes som Maske for egoistiske Interesser. Hvor meget man end kan bøje sig for Godgørenheden, et kan man dog ikke nægte, nemlig at den virker demoraliserende, og denne dens demoraliserende Natur stiger naturligvis og bliver mere ødelæggende, naar dens Motiv ikke er Uegennytte.
Man gør godt for de Ubemidlede paa to Maader, dels ved direkte at hjælpe dem med Gaver, dels ved at lette deres Forsøg paa at hjælpe sig selv, f. Eks. ved Oprettelsen af saadanne Foretagender som "Arbejdernes Byggeforening". Vi har tidligere bast Lejlighed til at omtale den første Maade al hjælpe paa, i Dag vil vi se lidt paa den anden.
"Arbejdernes Byggeforening" blev stiftet 1865, idet nogle Arbejdere hos Burmeister & Wain enedes om hver Uge at sammenskyde 1 Mark, og ved Hjælp af den Kapital, der derved kunde opspares, at bygge Smaahuse til Selvejendom. Denne Plan var i og for sig god. Ethvert Foretagende, der kan skaffe den virkelige Arbejder et sundt og hyggeligt Hjem, fortjener Paaskønnelse; thi besidder han et saadant, vil hans Trang til ædle Livsnydelser og Kundskaber stige og gøre ham til Forkæmper for Mandens Emancipation. Byggeforeningens Grundide var altsaa, som den burde være; men der kom "Godgørenhed" med i Spillet, ikke uegennyttig, opofrende Godgørenhed, men den hverdagsagtige, den, der ikke giver Æblet bort, forinden den har Pæren, og "Arbejdernes Byggeforening" blev de Velhavendes Malkeko.
Under Paskud af, at denne Forening fortjente Støtte, indmeldte sig og indmelder sig den Dag i Dag en Mængde "Velgørere", som føler sig tilskyndede af deres "gode Hjærter" til at "hjælpe" de Ubemidlede. Disse ædle Sjæle tager indtil 10 Andele - dette forøget nemlig 10 Gange deres Udsigt til at vinde, og deres "gode Gerning" fordobles naturligvis i samme Forhold. Der er vist Ingen, der vilde blive mere indignerede end netop disse Velgørere, hvis man saadan i al i Almindelighed sagde Godgørenheden Ubehageligheder; men dette har naturligvis sin rimelige Grund, der er i Virkeligheden heller ingen, der har mere Grund til at blive indigneret end netop de!
Som foran sagt var det oprindelig Hensigten at lette Arbejderstanden, og kun Arbejderstanden, Erhvervelsen af egne Huse og derigennem sunde og hyggelige Hjem. Det hedder saaledes i en Indbydelse til nævnte Forening: "Den københavnske Arbejder og de med ham i Evne og Kaar Ligestillede bo gennemgaaende usundt, i Baghuse ud til snævre og mørke Gaardsrum, i Kældere eller paa Kviste, flere Familier samlede i én, oprindelig kun for én Familie indrettet Bolig, med et fredsforstyrrende, demoralisende Fællesskab, de, der bo bedst, bo saa indskrænket, at det er næsten umuligt der at føre et sundt Familieliv, som dog er det, der bærer hele Samfundet. I de senere Aar er der her i Byen opført mange store Kaserner, indeholdende et stort Antal Smaalejligheder. Herved er vel Trangen til Smaaboliger afhjulpet; men det uundgaaelige nære Samliv af mange Familier er i høj Grad fredsforstyrrende for hjemlig Hygge og særdeles fordærvelig for Børnenes Opdragelse og sanitære Velvære. Hygge, Fred og Ro forsvinder fra et saadant Hjem og hvor de savnes, der søger Familien udad, Drikfældighed, Usædelighed og Tomhed drage ind, den opvoxende Ungdom ser et slet Eksempel, følger Sporet og saadan forringes Folkets Karakter. En sund og god Bolig er derfor ej alene en Behagelighed, den er et overmaade stort Gode, ved den bevares Menneskets Sundhed, hæves og fremmes dets moralske og aandelige Udvikling. Er det derfor et Offer at afse 35 Øre om Ugen, for derved at have Udsigt til at saa sit eget Hus, eller at kunne faa en god og sund Bolig tilleje, da er Formaalet vel Ofret værd."
Vi vil se, hvorledes man løser denne Opgave, den Opgave at føre dem, der bor i usunde Baghuse, i Kældere, paa Kviste, sammenstuvede flere Familier i en Lejlighed o. s. v., hvorledes man løser den Opgave at føre dem ind i en bedre Tilværelse.
Foreningens Ejendomme fordeles mellem Medlemmerne ved Lodtrækning, og da disse med Hensyn til Resultaterne er saa godt som ensartede, vil vi her indskrænke os til at omtale de to sidste, af hvilke den ene fandt Sted i Juni Maaned d. A., og den anden for omtrent 2 Uger siden.
Ved Bortlodningen i Juni Maaned fordeltes 20 nye Huse i Abildgaardsgade med følgende Resultat: 5 af Husene tilfaldt Personer, der figurerede ved deres Børn, 3 blev vundne af Frøkner, 11 Huse fordeltes saaledeS: 1 Krigsraad, 1 Fabrikant, 1 Hotelvært, 1 Bogholder, 1 Grosserer, 1 Kasserer, 1 Sadelmagermester, 1 Manufakturhandler, 2 Skomagermestre og 1 Lokomotivfører. De var 19 af de 26 Ejendomme, der fandt Anvendelse paa den Maade. Vi gad se de Bagstuer og Kviste, som disse vindende Medlemmer har beboet, forinden "Arbejdernes Byggeforening" hjalp dem til en ordenlig Beboelse.
Maaske vil man antage, at de 5 Børns Forældre hørte Arbejderklassen til; men det er langt fra Tilfældet. Eksempelvis kan anføres, hvad der er meddelt os, at Faderen til den ene af dem selv er Husejer. Ganske vist burde han og de andre "Fædre" kunne være deres "Held" bekendt lige saa godt som Krigsraaden, Grossereren og Fabrikanten; men de generer sig maaske? De har maaske Følelsen af, at det ser mindre kønt ud at de forøge Antallet af deres Ejendomme ved Hjælp af "Arbejdernes" Byggeforening? Ganske vist gør det ogsaa; men det er ikke dem selv, der have vundet, nej. Gud bevares! det er deres Børn, hvis Fremtidsvel maa varetages - og saa beholder de ømme Forældre Gevinsten!
Ved Bortlodningen midt i forrige Maaned var Husenes Antal 25, ogsaa denne Gang i Abildgaardsgade. Af disse fordeltes de 18 til 7 Børn, 4 Fruer, 2 Snedkermestre, 1 Boghandler, 1 Skrædermester. 1 Bogholder, 1 Skomagermester og 1 Værtshusholder. Med Hensyn til Børnenes Forældre, da kender vi kun 2 af dem, heraf er den ene Grosserer, den anden Møbelfabrikant.
Af samtlige de 51 Huse i Abildgaardsgade kom altsaa de 37 i Hænderne paa Folk, der aldeles ikke trænger til denne Hjælp, hvis Hjem i Forvejen baade er rummelige og sunde, og som burde føle Skamrødmen farve deres Kinder, naar vi siger dem, at de, under det falske Foregivende at ville støtte et Arbejderforetagende, ved Hjælp af indtil 10 Andelsportioner har tilvendt sig Smaahuse, der ikke kunne være bestemt for dem, men for fattige Arbejdere. Kun 14 af de 51 Bygninger blev vundet af Arbejderbefolkningen, men det er meget tvivlsomt, om de længe bliver i dens Besiddelse, thi "Godgørerne" ligger paa Jagt efter at afkøbe Arbejderne deres Gevinst for en billig Penge, noget, som de i Følge Foreningens Love har Ret til. Og det kalder man at rejse hyggelige Hjem til dem, der bor i overfyldte og usunde Baghuse!
Det er ikke saa mærkeligt, at de Gader, som "Arbejdernes" Byggeforening har rejst, med Hensyn til Beboernes Livsstillinger staar i en skærende Modsætning til de egenlige Arbejderkvarterer. Disse Gader minder om de saakaldte "bedre" Dele af Byen, i hvilke Mellemklasserne er det overvejende Element. For at konstatere dette, har vi undersøgt Byggeforeningens Gader i det saakaldte Østervolddistrikt. Naturligvis gør Resultatet af vor Undersøgelse ikke Krav paa at være absolut korrekt, vi har rimeligvis hist og her taget sejl, men i det Væsenlige er Efterfølgende rigtigt.
Ifølge vor Undersøgelse er Wiedeweltsgade beboet af 38 Arbejderfamilier og 34 Familier henhørende til andre Livsstillinger. Mestre, Fabrikanter, Handlende, 1 Baronesse o. s. v. Voldmestergade tæller 21 Arbejderfamilier og 47 af andre Livsstillinger. I Hallings er Forholdet 26 mod 36, deriblandt ikke mindre end 12 Mestre og Fabrikanter. Jens Juelsgade møder med 23 mod 15, deriblandt 1 Kaptajn, og endelig i Schmartzgade findes 21 Arbejder- og 31 Ikke-Arbejderfamilier. For disse 5 Gaders Vedkommende afgiver altsaa Byggeforeningen Boliger for 120 Arbejderfamilier og for 163 Familier, der ikke kan henregnes til den egentlige Arbejderstand, eller i det Mindste ikke til dem, der uden Foreningens Virksomhed maatte bo flere Familier sammen i én indskrænket og usund Lejlighed.
For ret at kunne vurdere Resultatet ar den her omtalte "arbejdervenlige" Bestræbelse maa man erindre, at over Halvdelen af dem, der bebor ovennævnte Gader, kun bor tilleje, og deraf danner Arbejderne naturligvis den største Del. Disse familier har ikke noget som helst Haab om at komme til at eje det Sted, hvori de bor. I det Hele taget vil "Arbejdernes" Byggeforening, naar den en Gang afslutter sin Virksomhed, kun have hjulpet en Del af Mellemklasserne til at bo om ikke just bedre saa dog billige end de tidligere var i Stand til, og dette Resultat er blevet naaet med Understøttelse af de Fattiges Penge og under Paaberaabelse af den skammelige Usandhed at ville hjælpe Arbejderne.
Og desværre, i alt for mange Tilfælde hviler Godgørenheden paa slet og ret Løgn, mere eller mindre bevidst maaske, men Løgn alligevel. Det kan være, at der undertiden kastes Brød til de Fattige, men lige saa ofte er det Stene, og lige saa ofte som Kærlighed lige saa ofte følger Haan og Foragt med Gaverne. Og hvad gør saa disse Velgørere, selv dem, der mener det ærligst? De virker kun som Ødelæggere af Arbejdernes Fremskridtsbestræbelser. Nu sløves den ubemidlede Mand ved Almisserne og Naadegaverne. Han lader sin Ret tage bort for Næsen af sig, han finder sig i at dele Udbyttet af sit Arbejde med Per og Povl, der har drevet Tiden ben. medens han forslæbte sig, hans Begreber forvirres, og han føler sig selv ikke som Samfundets Bærer, men som dets Byrde.
Vi sagde foran, at den Grundide, hvorpaa "Arbejdernes Byggeforening" hviler, i og for sig er sund, og vi fastholder denne Anskuelse. Det er de snyltende "Velgørere", dem af de "bedre" Klasser, der under Paaskud af at støtte Foretagendet, løber af med Fordelene. Skal Resultatet af dens Virksomhed svare til Foreningens Principer, da maa "Velgørerne" fjærnes eller der maa anvises dem en Særstilling, som ikke frister deres Egoisme.
(Social-Demokraten 1. januar 1882).
Den 16. juni 1882 beregnede Social-Demokraten at andelen af arbejdere i lodtrækningen i Eckersberggade. Den viste at der var 5 arbejdere, mens 19 var ikke-arbejdere.
Arbejdernes Byggeforening blev om nævnt i artiklen stiftet 20. november 1865 af arbejderne på Burmeister & Wain. Den likviderede den 18. september 1974 og havde da opført 1.740 huse i Københavnsområdet. Før Kartoffelrækkerne i Sverrigsgade (Amager), Schønbergsgade (nedrevet), Nyboder, Krysemyntegade og Olufsvej. Senere Humleby og andre. Et uofficielt formål var også at forhindre radikalering af arbejderne. I 1890 havde foreningen 16.000 medlemmer. Ret hurtigt løb - som artiklen påpeger - ideen med at husene var bygget til fattige arbejdere ud i sandet, og foreningen omtaltes som "Arbejdernes Byggeforening ikke mere var en forening for arbejdere, men en forening for velhavere". Foreningens arkitekt 1874-1903 var Frederik Bøttger, 1903-1930 Christen Larsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar