Bankassistent, kasserer, redaktør og agitator Johanne Petersen-Norup (1879-1950) blev tidligt engageret i fredssagen. Dansk Fredsforening (DF) var præget af de radikale. Hun var rådsmedlem og afløste Frederik Bajer. 1910 med i Bureau international de la Paix i Bern, senere Geneve, Fredrik Bajers sekretær i 3 år i den danske interparlamentariske gruppe i Rigsdagen. Frederik Bajer var medstifter af Dansk Fredsforening i 1882. Han fik Nobels Fredspris i 1908).
Dansk Fredsforening.
Aarsmødet i Kolding.
I Lørdags holdt Dansk Fredsforening sit Aarsmøde paa "Alhambra" i Kolding. De Delegerede benyttede Formiddagen til at bese Ruinen og Museret, hvis Bestyrelse var mødt for at vise Deltagerne omkring.
Kl. 12 præcis aabnedes Aarsmødet. Der var kommen et halvt Hundrede Delegerede til Stede.
Formanden, Folketingsmand Niels Petersen, bød Velkommen, hvorefter Koldingkredsens Formand, Inspektor Thau blev valgt til Dirigent. Hr. Thau takkede for Valget og bød de Delegerede et velkommen til Kolding.
Formanden afgav derefter en udførlig Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Han begyndte med at mindes det afdøde Hovedbestyrelsesmedlem, Lærer P. Chr. Hansen i Haarslev.
Derefter gav han en kort Omtale af den udenrigspolitiske Situation. Naturligvis saa Fredsvennerne og Militaristerne ganske forskelligt paa den. De sidste brugte stadigvæk Balkankrigen som et Skræmmebillede. Krigen i Europa maatte komme! Fredsvennerne holdt paa det modsatte, og vi har faaet Ret. Vi er naaet dertil, at en Konflikt paa Balkan ikke kan medføre en europæisk Konflikt. Militaristerne fantaserede om, at naar de sloges ved Konstantinopel, var det absolut nødvendigt, at vi foretog os noget ved København, og saa fandt de Hullet i Nordfronten. Men denne militaristiske Agitation afviste Fredsforeningen ved Startningen af Fredsbureauet i København, som tog Luven af de andres Agitation. Jo mere denne ebbede ud, jo kraftigere tog den københavnske Afdeling af Fredsforeningen fat. Ogsaa Aarhusforeningen har virket godt udadtil og indadtil. Blandt dem, der har gjort et Arbejde for Fredsforeningen.
Der var særlig Grund til at mindes Fru Luise Nørlund, som altid stod til Tjeneste, naar vi ingen andre kunde faa. Der er i det hele udfoldet et betydeligt Arbejde, som ogsaa har baaret Frugt. Aaret udviser Opgang i Medlemsantallet i de gamle Foreninger og Oprettelsen af nye Foreninger.
Vor Forening giver sig ikke af med aktiv Politik. Kun naar denne kommer ind paa de Omraader, hvor Foreningen har sit Arbejdsfelt, tager den naturligvis fat. Men for at slaa til Lyd for vort Program, udsendte vi til Valget "Fredsbladet" i 20,000 Eksemplarer, og de fandt rivende Afsætning. Forhaabentlig har de gjort deres Nytte. Paa saa godt som alle Tribuner blev der endvidere stillet Spørgsmaal til Kandidaterne af vore Medlemmer.
I Løbet af Aaret er der bleven holdt et nordisk Fredsmøde i Christiania. Forhandlingerne paa dette viste, at der er Omraader, hvor nordiske Fredsvenner ikke blot kan arbejde sammen, men hvor de bør gøre der. Særlig havde det glædet Taleren, at der indenfor de nordiske Rigers Fredsvenner viste sig fuldkommen Enighed med Hensyn til den neutrale Stats paastaaede Pligt til at stille et effektivt Forsvar paa Benene i tilfælde af en eventuel Neutralitetskrænkelse.
I Fjor holdt vor Forening 20 Aars Jubilæum. Da vi begyndte, var Talen om Neutralitet ny for de fleste. Nu er erklærer vedvarende Neutralitet anerkendt af alle Partier i vort Land. Foreningens Fremtidsopgave maa da være den at faa taget Luvet af den Paastand at det er en neutral Stats Pligt at stille et effektivt Forsvar op, hvis vor Neutralitet krænkes. Vi er imidlertid klare over, at Neutraliteten kun dyder en ufuldkommen Betryggelse. - I desto højere Grad maa derfor kæmpe for Voldgiftstankens Sejr.
Der er dem, som mener, at de staar i en politisk Organisation, som ogsaa kæmper for Neutralitet, saa har de over for Fredssagen gjort deres Skyldighed. Men det er en Vildfarelse, thi denne Sag er kun et enkelt Punkt paa de politiske Partiers Programmer, og der kan komme Tider, hvor Partierne maa rette hele deres Opmærksomhed paa andre Spørgsmaal. Som for Tiden. Der maa derfor være en Organisation, som holder Ideen vedlige. Og det gør Fredsforeningen. Arbejd derfor paa at styrke Fredsforeningen ved Tilgang af nye Medlemmer og Oprettelsen af nye Foreninger! (Stærkt Bifald).
Inspektor Thau takkede for den fyldige Beretning.
Fr. Bayer (Haandklap): Der var to Ting. som jeg ikke hørte Formanden omtale i hans iøvrigt udmærkede Beretning, to Ting, som efter min Mening bør omtales. Den første er, at et Medlem af Hovedbestyrelsen nu er Landets Konseilspræsident (Bifald) og den anden er, at vor udmærkede Formand er blevet Medlem af Rigsdagen (fornyet Bifald), hvor han vil gøre sig til Talsmand for de gode Tanker, han har fremført her i Dag. Vi Danske har en Fejl. Naar vi har fundet noget, der dur, saa bruger vi det til altfor meget. Kunde Formanden ikke sige noget af alt det meget fra sig, som han har taget paa sig.
Frøken Petersen-Norup, København, oplæste en Artikel, som Formanden havde nægtet Optagelse i "Fredsbladet". Det var en begejstret Hymne til Formandens Pris. Frøkenen opfordrede derefter Foreningen til i højere Grad end hidtil at tage Kvinderne i sin Tjeneste.
Købmand Chr. Jensen, Aarhus, slog til Lyd for et aarligt tilbagevendende Stævne paa Himmelbierget den første Søndag i Juni Maaned. Det vilde blive et virksomt Led i Agitationen. (Hør).
Ingeniør Forchhammer sluttede sig til Frøken Petersen-Norups Opfordring om at faa Kvinderne mere med i Foreningens Arbejde Men vi maa ogsaa have Ungdommen med. Hvad Fremtidsarbejdet angik, anbefalede han at virke med Udsendelsen af Pjecer og af Fredsbladet. Pjecerne skulde ud til de lunkne, og Fredsbladet burde findes alle Steder, hvor der kom Folk, i Lægers Venteværelse og lignende Steder. Derved vilde der skabes en hel Basis for Annoncer. Næste Aar - 50 Aaret for den sidste slesvigske Krig - maa vi være forberedt paa en vældig militær Agitation. Vi led Nederlag ganske vist, men Folk er glemsomme, og Militaristerne vil sikkert benytte Lejligheden til at drive Agitation paa denne historiske Dokumentation af vor fuldkomne militære Afmagt. Fredsforeningen bør møde denne Agitation ved at fremstille de sande Aarsager til Krigen og Nederlaget i 1864. (Hør).
Fyrbøder Petersen, Aarhus, anbefalede Afholdelsen af et nordisk Fredsmøde i København næste Aar, da vi havde haft Fred i 50 Aar. Endvidere slog han til Lyd for et Fredsmærke.
Formanden: Lad os være klar over Hovedlinjerne og sætte vore Kræfter ind paa det, der kommer til at ligge for. Hvis vore Modstandere vil slaa Mønt af 1864, saa gør de os en stor Tjeneste dermed. Thi her staar vi overfor historiske Kendsgerninger, som ikke kan bortfortolkes. I Fr. Bayers Pjece "Da det danske Slesvig gik tabt" har vi et udmærket Grundlag for en Modagitation. For at kunne imødegaa de andre med Vægt, maa vi først vide, hvorledes de griber Sagen an. I Norge og Sverrig forbereder de et større Fredsstævne 1914 i Anledning af, at der i 100 Aar ikke har været Krig i Norden. Derfor kan vi ikke holde nordisk Fredsmøde i København for 1915.
Efter at Formanden havde takket Deltagerne i Debatten, godkendtes Beretningen.
(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 14. juli 1913)
Hun var medstifter 1910 af foreningen International fredsvenlig ungdomsgruppe, som var et forsøg på at samle ungdommen i Skandinavien, flere europæiske lande og Amerika. Opfordringen til at få den mandsdominerede forening til at øge opbakningen til ungdomsforeningen lykkedes ikke. I 1914 skiftede foreningen navn til Pax. Foreningen udgav bladet Pax fra 1914 med hende som redaktør. Foreningen var den første som tog fredsarbejdet op blandt skolebørn. Hun så arbejdet med denne forening som et modstykke til de mere militaristiske ungdomsbevægelser, som var i voldsom vækst i årene op til Første Verdenskrig. Medlemmerne var fortrinsvis børn og unge fra familier af radikal eller socialdemokratisk observans. Fra 1914 blev der arrangeret samaritterkurser, hvor medlemmerne kunne deltage, ligesom der var mulighed for at dyrke idræt inden for foreningens rammer. Der blev arrangeret rejser til udlandet, særlig til det øvrige Skandinavien, og afholdt møder med foredrag og underholdning.
Hun var formand for Dansk Freds- og Folkeforbundsforenings Københavns-kreds i 3 år og medlem af foreningens hovedbestyrelse i 10 år, Æresmedlem af Fredsforbundet i 1916. Johanne Petersen Norup deltog i kvindeforeningernes deputation til kongen i forbindelse med grundlovstoget 1915. Hun var endvidere aktiv i radikal partipolitik. (Se Personalhistorisk Tidsskrift 1998:2)
"Ford-ekspeditionen" var en uofficiel amerikansk fredsbevægelse som var organiseret af den ungarske pacifist, kvindesagsforkæmper og pressesekretær for International Woman Suffrage Alliance i London Rosika Schwimmer (1877-1948) og finansieret af bilfabrikanten Henry Ford. I Oslo havde Olga Ott bakket op om ekspeditionen - hun var kritiker af dansk neutralitet og gullaschbaronerne. Hun var desuden veninde med forfatteren Karin Michaëlis (1872-1950) - gift med Sophus Michaëlis 1895-1911. Karin Michaëlis husede før udbruddet af 2. verdenskrig flygtede tyske emigranter, bl. a. Bertolt Brecht. Ford-ekspeditionen kom den 30. december 1915 til København:
Ford-Ekspeditionen.
Fn Gave til Fredsarbejdet i Danmark.
Medens Ford-Ekspeditionens Medlemmer har opholdt sig her i Landet, har den været bistaaet af en Komite, bestaaende af Herrerne Olaf Forchhammer og Dr. Louis Frænckel samt en Frøken Petersen-Norup.
Denne Komite har nu modtaget en Skrivelse fra Ekspeditionen med Tak for dens Medhjælp og med en Sum af 10,000 Kr., der skal benyttes til at "fremme det betydningsfulde Arbejde for Freden, der er bleven udført paa en saa heldig Maade under Komiteens Ledelse i København", som det hedder i Skrivelsen.
De Penge er givet godt ud. -r
En Sympatitilkendegivelse.
Ekspeditionen har fra dansk Side modtaget en Hilsen, hvori der udvikles en stærk Følelse af den Idealisme, der har ført Ekspeditionen til en fremmed Verdensdel for at arbejde for Fredens Sag, samt en Forstaaelse af, at Foretagendet har været Genstand for megen Miskendelse, og Ønsker om Lykke og Held til Ekspeditionens fremtidige Arbejde.
Blandt Underskriverne er Højesteretssagfører, Dr. Jur. Ernst Møller. Kontorchef Frederik Steenberg, Fru Emma Hørup, Forfatteren Sophus Michaëlis, Kriminalretsassessor Jesper Simonsen.
(Fyens Stiftstidende 7. januar 1916),
Fredsexpeditionen i København.
Den danske Delegation
Freds-Expeditionens Afrejse fra København er nu endelig fastsat til Fredag Formiddag Kl. 9½. Expeditionen tager med extratog til Gedser, og hvis Eftersynet i Warnemünde ikke bliver altfor vidtløftigt, vil Pilegrimmene antagelig Lørdag Eftermiddag være i Haag, hvor "Hotel Wittebrügge" kan forberede sig paa nogle livlige Dage.
Med den Rundhaandethed. der hele Tiden har præget Ford-Expeditionen, er der uddelt smukke Gaver til de Damer og Herrer, der her har vist dem Tjenester. Fru Oda Nielsen har saaledes faaet sendt en kostbar Sølv-Bowle og Kammersanger Cornelius har modtaget en lignende Gave.
Desuden havde man i Gaar travlt med den endelige Sammensætning as den danske Delegation, der skal følge med Fredstoget til Haag. Den kom til at bestaa af Hr. Fredrik Bajer, Kommandør Bluhme. Frk. Henny Forchhammer og hendes Broder. Hr. Olaf F., Dr. Louis Frænkel, Frk. Johanne Petersen-Norup og Forfatteren Sven Lange. Maleren Johannes Hohlenberg skal fungere som Sekretær.
(Østsjællands Folkeblad. Dagblad for Storehedinge-, Faxe- og Kjøgekredsen 7. januar 1916)
Ford-Expeditionen.
Hvad der kom ud af den.
Under Freds-Expeditionens Ophold i Haag enedes Deltagerne fra Danmark, de Forenede Stater, Holland, Norge og Sverrig om følgende j Udtalelse:
"Vi Deltagere i Henry Fords Freds-Expediton, tilhørende fem neutrale Nationer, vil, inden vi skilles for at gaa tilbage til vore Hjemlande, udtale vor enstemmige Tilslutning til den Plan, som er lagt for Expeditionen, og som gaar ud paa at arbejde for en varig Fred, bygget ikke paa militære Hensyn, men paa Retfærdighed eg Humanitet. Vi mener, at de psykologiske Forudsætninger nu maa være til Stede for Rustningernes Afskaffelse efter almindelig Overenskomst) i Forbindelse med Indførelise af en international Retsordning, som vil betrygge Individernes og Folkenes lige Udviklingsret under Værn af politisk, økonomisk og aandelig Frihed. Overvejelsen af diet nærmere Grundlag for en saadan Retsordning overlades til den neutrale Konference, som i Følge Expeditionens Plan skal nedsættes.«
Efter en Afstemning mellem Deltagerne i Expeditionen er Stockholm valgt til Sæde for den ovennævnte permanente neutrale Konference.
(Jyllandsposten 22. januar 1916).
Johanne var medlem af Kvindernes Fredsforbund (stiftet 1916).
Den 23. juni 1923 var der indsamlingsdag for fredssagen:
Fredsdagen i Gaar"
Den forløb vellykket og endte med en lille Festlighed.
- Hvorledes er saa Fredsdagen gaaet i Aar, spurgte i Aftes Formanden for "Dansk Fredsforening", Frk. Johanne Petersen-Norup.
- Ganske udmærket, lød Svaret. Publikum har vist sig saa velvillige, at vi kunde have solgt mange flere Mærker, hvis vi havde heft flere Sælgere til vor Raadighed her i København.
- Hvor mange Penge tror De, Dagen her indbragt?
- Det er fuldstændigt umuligt at sige endnu, men det er mange Tusinder. Der er gennemsnitlig mellem 50 og 100 Kr. i hver Bøsse, og vi her haft en c. 500 Bøsser ude; men men skal vogte sig for et opstille Regnestykker paa Grundlag heraf. Vi mee vente og se, hvilket Resultat, Bankoptællingen kommer til.
"Fredsdagen", der saaledes havde faaet et ideelt Forløb, endte med en lille Festlighed i Studenterforeningen, hvor Frk. Petersen-Norup bød velkommen og rettede en Tak til alle dem, der havde gaaet med Bøsserne Dagen igennem. Derefter fulgte en lille Aftenunderholdning. Storm-Petersen havde lovet at komme til Stede, men var i sidste Øjeblik blevet forhindret, hvad der dog ikke gjorde nogen Skaar i Aftenens Glæde. Man sluttede af med en lille Dans, og det blev Midnat, inden hver gik til sit.
Condy.
(København 24. juni 1923).
I 1927 ophørte Pax med at reklamere i DFs tidsskrift Fredsbladet, men foreningen eksisterede til midten af 1930’erne. Opereret november 1924 hos professor Gammeltoft på Rigshospitalet.
I 25 år sad Johanne i bestyrelsen i Dansk Fredsforenings Københavnskreds, i 3 år var hun kredsens formand og i ti år var hun sekretær i foreningens hovedbestyrelse.
Hun var stadig formand for Pax i 1930’erne og fra 1930 tillige formand for Kvindernes Fredsforbund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar