Svend Dahl: Vore Biblioteker. (Efterskrift til Politivennen)

Vore Bibliotheker

Af Underbibliothekar v. det kgl. Bibliothek Svend Dahl

I.

Ogsaa udenfor Fagfolks Kreds er det næppe ukendt, at der i de senere Aar or begyndt at komme Fart i vort Bibliotheksliv. Ikke blot er de store videnskabelige Bibliotheker bleven taget i Brug i en Grad som aldrig før, men det offentlige Bibliotheks Betydning for Folkeoplysningen er bleven sat paa Programmet, "Bibliotekssagen" er bleven rejst. Det er ikke uden Fare for et Spørgsmaal, naar der gaar "Sag" i det. Det store agitatoriske Apparat, som maa sættes i Bevægelse, medfører let, at der tales mere, end der handles (og man har i Bibliothekssagen vel ikke helt undgaaet dette), og samtidig med, at Sagens Tilhængere organiseres, bliver ogsaa Modstanden mod den mere bevidst. Skønt det skulde synes at være en tiltalende Opgave at fremme og imødekomme Læselysten i et Folk, hvor Læsefærdigheden er saa almindelig som i vort, og som er saa oversvømmet af Foredrag og andre af "det levende Ord"s Velsignelser, vil Bibliothekssagen stadig møde en hel Del Modstand, navnlig af passiv Art. Men Modstanden vil blive stedse svagere, og allerede nu er der skabt et solidt Grundlag for fremtidig Udvikling.

Folkebibliothekernes Historie gaar her ligesom i Tyskland tilbage til sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede, den altfor lavt vurderede Oplysningstid. Men Folkebibliotheket i moderne Forstand er af langt nyere Dato. Forbilledet er hentet fra Amerika, hvor der siden 1850erne er opvoxet et Bibliotheksvæsen af storslaaede Dimensioner. Et offentligt Bibliothek i helt samme Forstand som det amerikanske "free public library" faar vi ganske vist aldrig, dertil er vore Samfundsforhold alt for forskellige fra de amerikanske, og det vilde være urimeligt at overføre en tro Kopi af det amerikanske Bibliothek hertil, bl. a. fordi vort Skolevæsen er det amerikanske saa langt overlegent, at en stor Del af det Arbejde, som i Amerika tilfalder Bibliotheket, hos os er henvist til Skolen. Men i en meget væsentlig Henseende bør Forbilledet følges saa nøje som muligt: vore Folkebiblioteker maa som de amerikanske søge at komme i Forbindelse med alle Samfundslag og ikke nøjes med at være Almuebiblioteker med hele det deraf følgende Proletarpræg, saadan som de opruidelig er anlagt. Paa Skolevæsenets Omraade er Almueskolen i Færd med ogsaa i Byerne at arbejde sig op til at blive en virkelig Folkeskole; en tilsvarende Udvikling kan og skal fuldbyrdes for Bibliothekernes Vedkommende.

I det hele taget er det nærliggende og ikke uberettiget at sammenligne Skolevæsen og Bibliotheksvæsen, saa nær beslægtet som deres Betydning for Samfundet er. Og vil man da spørge, hvad der af offentlige Midler anvendes paa disse to Institutioner, kan Svaret bedst gives med et Par bestemte Exempler Københavns Kommune ofrer aarligt ca. 90,000 Kr. paa sine offentlige Bibliotheker, medens Skolevæsenet koster den omtrent 5 ½ Mill. Kr. Esbjerg giver sit Bibliothek gratis Lokale, Lys og Varme og 1700 Kr. aarlig, men betaler ikke mindre end 200,000 Kr. til sit Skolevæsen. 10 af vore 75 Købstæder har overhovedet intet offentligt Bibliothek. Og Statens samlede Tilskud til Folkebibliotekerne er ca. 55,000 Kr. Endvidere: kun 10 Købstadsbiblioteker og ca. 70 Landbogsamlinger er i kommunalt Eje, de øvrige ca. 900 ejes af Foreninger; kun i 4 Købstæder er der ansat Folk, for hvem Biblioteksarbejdet er en Livsstilling, i aIle de andre Byer og i de mange Hundrede Landbogsamlinger besørges det som en Frigerlinger besørges det som en Fritidssyssel, for hvilken der kun de færreste Steder ydes noget Vederlag. Man tænke sig vort Skolevæsen i lignende Grad baseret paa privat Initiativ og frivilligt Arbejde!

Selv under saadanne økonomiske Vilkaar er det dog ingenlunde Smaating et offentligt Bibliotkek kan udrette, naar blot Ledelsen er i de rette Hænder. Til Belysning heraf kan peges paa Forholdene i en By som Holbæk. I denne Bys gamle, uanselige Klosterbygning har "Holbæk Amts Folkebogsamling" sine Lokaler; den ejes af en Forening og er ikke stor, kun paa ca. 8000 Bind, men ikke desmindre i mange Retninger en Fremtidens Type, et Mønster til Efterfølgelse. Bibliotheket virker som Centralbiliothek for Amtet, d. v. s. det samvirker med Amtets Landsbybogsamlinger og Læseforeninger, saaledes at disse fra Centralen kan laane større og kostbare Værker, som de ikke selv kan overkomme at anskaffe, og det udsender til Amtets Herregaarde Bogkasser med Læsning for Gaardens Tyende og Arbejdere; i dets Bestyrelse sidder Repræsentanter for Amtsraadet, Byraadet og Sognebogsamlingerne. Fra denne Institution udlaantes i 1914-15 til 672 Laanere 53,842 Bind (hvoraf de 30 % var oplysende Litteratur) eller næsten dobbelt saa mange, som laantes fra Det kgl. Bibliothek i samme Tidsrum, og Læsestuen læsøges aarligt af ca. 16.000 Personer. Trods denne i Forhold til Byens Størrelse imponerende Virksomhed koster Bibliothekets Drift aarligt kun ca. 5000 Kr., af hvilke Kommunen udreder de 1000, hvilket vil rige, at den til dette Formaal kun anvender af sine samlede Udgifter. Og lignende Tal kan nævnes andre Steder fra; i Silkeborg, der ogsaa ejer et af de virksomste Bibliotheker, er det aarlige Udlaan 42,000 Bind og Budgettet ca. 4000 Kr.

Den ovenfor beskrevne Organisationsform, som fører Betegnelsen "Centralbibliothek", er endnu kun gennemfort i Holbæk og i Vejle, men Staten har ydet den sin Tilslutning ved al give et særlig stort Tilskud til disse to Byers Bibliotheker paa Betingelse af, at der i Spidsen for dem stilles en faguddannet Bibliothekar, og det er kun et Tidsspørgsmaal, naar andre af de førende Bibliotheker, som Silkeborg, Esbjerg, Aalborg, Lemvig og Næstved, følger efter og udvides til Centraler. Maalet er at faa et Centralbibliothek for hvert Amt eller maaske endog for hver større Købstad med dens Opland. Den naturlige Afslutning paa dette System vil da Statsbibliotheket i Aarhus kunne blive, Over-Centralen, hvortil Centralerne rundt om i Landet henvender sig, naar deres egen Bogbestand ikke slaar til overfor Laanernes Krav. En god Støtte for Centralerne vilde Stiftsbibliothekerne og de lærde Skolers Bibliotheker kunne blive, naar deres Bogskatte blev tilgængelige for det stedlige Folkebibliothek. Som Forholdene er nu, ligger disse store, værdifulde Bogsamlinger næsten ubenyttede hen (et Stiftsbibliothek paa ca. 40,000 Bind bar et aarligt Udlaan af ca. 500 Bindl), og vil end en stor Del af deres Bogmasse, den gamle theologiske og klassisk-filologiske Litteratur, aldrig blive taget synderlig i Brug, indeholder de dog mange Værker netop af den Slags, et Centralbibliothek har Brug for. Et Samarbejde er da ogsaa et enkelt Sted kommen i Gang, idet Næstved Folkebibliothek - trods sin ringe Størrelse et af vore fremmeligste - har faaet Adgang til at skaffe sit Publikum Bøger til Iaans fra Herlufholms Skoles righoldige Samlinger. Dette Exempel burde ikke blive staaende som det eneste; der kræves her blot en bedre Organisation, ikke forøgede Pengemidler.

(Nationaltidende 5. februar 1916, 2. udgave). 

Elfelt & Co: Svend Dahl ved skrivebord. Det kongelige Bibliotek. CC-BY.

Vore Bibliotheker

Af Underbibliothekar v. det kgl. Bibliothek Svend Dahl

II

(Sidste Artikel.)

Centralbibliothekstanken er ikke det eneste Udslag af Bestræbelserne for at støtte de mange mindre Bogsamlinger i Smaabyerne og ude paa Landet. Saavel fra Statens Bogsamlingskomité som fra Statsbiblioteket i Aarhus udsendes nu hvert Aar en Række "Vandrebogsamlinger", d. v. s. smaa Samlinger af Bøger (mest belærende Litteratur og ofte om et bestemt Emne), som i en Bogkasse udlaanes til et Landsbybibliothek, en Læseforening eller en Studiekreds og derfra udlaanes videre til Medlemmerne. Fra Statsbiblioteket er der i Løbet af et halvt Aar udsendt 147 Bogkasser med næsten 3000 Bind. Her har man altsaa for hele Landet sat den samme Virksomhed i System, som den enkelte Central udfolder indenfor sin begrænsede Kreds, og at dømme efter den Succes, Vandrebogsamlingerne har havt i Amerika og Tyskland, vil de ogsaa her i Landet, hvor Kommunikationen er saa let, faa stor Betydning.

En Særstilling indenfor Bibliotekernes Kreds indtager Københavns Kommunes Folkebiblioteker. Forholdene i Hovedstaden er i mange Retninger forskellige fra Provinserne, paa en Gang lettere og vanskeligere. Lettere fordi man her i selve Byen har store videnskabelige Almen- og Fagbibliotheker at støtte sig til, vanskeligere fordi Livet i en Storby er saa mangfoldigt, at Bibliotheket har svært ved at gøre sig gældende blandt de talrige Konkurrenter, som bejler til Publikums Gunst. Men ogsaa her er man i de seneste Aar begyndt at røre kraftigt paa sig. At der i den Rentzmannske Nikolaj-Bygning skal indrettes Lokaler for Byens Centralbibliothek, er kun et enkelt, særlig iøjnefaldende Tegn derpaa. Der findes i København foruden dette Hovedbibliothek, som omfatter ca. 5000 Bind Faglitteratur samt en Del udenlandsk Skønlitteratur og Musikalier, 6 Hovedbibliotheker i de forskellige Bydele. Endnu trænger disse Bibliotheker til at udvides og forbedres og til at faa bedre Lokaler, men den Omordning, som har fundet Sted i 1912-14, har i al Fald skal i Rammerne for en moderne Bibliotheksrorganisation.

Overensstemmende med de heldige Erfaringer, man alle andre Steder har gjort, blev Laanekontingentet ophævet, saa at alt Udlaan nu er gratis; Aabningstiderne udvidedes, der ansattes et særlig uddannet Personale under Ledelse af en Stadsbibliotbekar, og der indførtes de moderne tekniske Methoder, som er uddannede i Amerika og især gennem Statens Bogsamlingskomité bleven udbredt her i Landet, saasom "aabne Hylder", ny Udlaansnotering, Decimalklassedeling i Katalogerne. I den nylig udkomne Aarsberetning meddeles nogle Tal, som illustrerer Resultaterne af alt dette: 1911-12 var Laanetallet ca. 7000, Læsesalsbesøget 123,000, 1914-15 er de tilsvarende Tal 13,300 og 150,000; Budgettet er samtidig voxet fra 69,500 Kr. til 90,700 Kr. Der anføres ogsaa en Række Exempler paa, hvor mange Gange i Aarets Løb  Bøger af specielt fagligt Indhold har været udlaant, og man forbavses ved at se, at f. Ex. Sandfeld-Jensens Sprogvidenskaben har været ude 11 Gange, Kock Sprogets Forandring 12 Gange, Hagem Arveligbodsforskning 13, Murray og Hjort: Atlanterhavet 21, Bergson: Intuition och intelligens 8, Fejlberg: Om størst Udbytte af Sjælsevner 18, Wimmer: Degenerede Børn 16, o. s. fr. Det er slet ikke lettilgængelig Litteratur, der her er Tale om, og Tallene tyder paa, at de Kredse, der soger Kommunens offentlige Bibliotheker, er ved at udvides med nye Befolkningslag.

Skeptikere vil overfor al denne Statistik hævde, at et Biblioteks Værdi i Oplysningsarbejdet ikke kan maales i Tal, hvor omhyggeligt de end er samlede; det kommer ogsaa an paa, hvorinde Bogerim benyttes. Der er noget sandt i denne Betragtning; Tallene giver ingenlunde no￾get udtømmende Billede af Bibliotekets Virksomhed, og indrømmes maa det ogsaa, at trods Statistikens stadige og stærke Stigen, er der endnu store Kredse af Folket, som Bibliothekerne slet ikke har faaet Tag i, alle dem, som faar hele deres Læselyst tilfredsstillet af Aviserne og, naar det kommer højt, et illustreret Ugeblad. Arbejdet for at føre disse Kredse ind i Bøgernes Verden tilkommer dog først og fremmest Skolen og navnlig Fortsættelsesskolen; det maa være Skolens Sag ikke blot at lære sine Elever at læse, men ogsaa at indpode dem en Sans for Læsning, som kan holde sig ud over Skoleaarene; formaar Skolen ikke det, vil det offentlige Bibliothek heller ikke kunne naa sit Maal fuldtud. Netop nu er der mellem Bibliothekerne og vore Efter- og Aftenskoler begyndt et Samarbejde til hvilket man maa knytte de største Forventninger.

*

Der kunde endnu fortælles meget om vore offentlige Bibliotheker; hvad her er fremført er kun Brudstykker, ikke noget Helhedsbillede. Man vil have faaet et Indtryk af, at der paa dette Omraade virker mange gode Kræfter, men de virker for spredt og ujævnt; dansk Bibliotheksliv er i høj Grad udviklet i Frihed. Opstaaede ved privat Initiativ og virkende med frivillig Arbejdskraft har vore Folkebiblioteker hidtil været næsten helt afhængige af tilfældige lokale Forhold og Personer. Det er klart, at denne Tilstand kun kan være et Begyndelsestadium, og der har i den senere Tid hævet sag enkelte Røster for, at Tiden snart maatte være inde for en Lovgivning paa dette Omraade, saa at man kom ind under faste Former, uden at det nuværende frie Liv derfor blev kvalt Paragraffernes Spændetrøje. Utvivlsomt er dette rigtigt. Naar en Gang Tiderne atter bliver saadanne, at Rigsdagen kan tænke paa andet end Maximalpriser og anden Dyrtidsøkonomi, vil det være en smuk og taknemmelig Opgave for Ministeriet at forelægge den Forslag til en Bibliothekslov for Danmark.

(Nationaltidende 7. februar 1916, 2. udgave). 

Den ønskede bibliotekslov blev  til i 1920, hvorved bibliotekerne blev flyttet fra foreninger til staten. Folkebibliotekernes opgave blev at “Udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. En del af formålet med denne bibliotekslov var at nå til enighed om, hvilken litteratur der skulle findes på bibliotekerne, samt hvem der skulle styre bibliotekerne.