Grønnegade. I den tidligere omtalte Sag, under hvilken en Arbeidsmand paa Holmen ved Navn Peter Bendt Hessel tiltaltes for at have dræbt sin Hustru, er nu afsagt Dom ved Criminalretten, hvorved han, der har været arresteret under Sagens Behandling, er bleven anseet med 8 Aars Tugthuusarbeide efter Straffelovens § 191. Sagens nærmere Omstændigheder ere følgende: Arrestanten, der er ca. 51 Aar gl., blev i 1876 ægteviet til sin Hustru Bodil Kirstine Petersen. der var ca. 1 Aar yngre end Manden. Deres Ægteskab var barnløst, men de samlevede med hinanden og boede senest i Ejendommen Nr 17 i Grønnegade, 1ste Sal over Gaarden. I de sidste Aar var Forholdet mellem dem blevet meget ulykkeligt, Skjænderi og Slagsmaal fandt ideligen Sted mellem dem, baade ved Dag og Nat. De førte jevnlig Klage over hinanden paa vedkommende Politistation, men forligtes atter her hver Gang. Anledningen til at et saadant Forhold udvikledes mellem dem, maa i det Hele antages at have været den, at Hustruen var forfalden til Drik og i høi Grad forsømte Arrestanten og sit Huus, ogsaa sin egen Person; ogsaa de jevnlig mellem dem stedfundne Slagsmaal tør antages i Reglen at have været fremkaldte ved Trætterier fra hendes Side, der bragte ham, som var hidsig og opfarende, ud af Ligevægt. Var det imidlertid først kommet til Slagsmaal, sparede han hende ikke, men tilføiede hende enkelte Gange endog ikke ubetydelige Saar, medens hun med sine Negle forkradsede ham i Ansigtet. Han havde i de 3 sidste Aarstid havt Arbeide som Dagleier paa Orlogsværftet og har stedse opført sig meget tilfredsstillende, ligesom han i det Hele synes at have været flittig og sparsommelig, ligesom han i Reglen ikke nød mere af Brændeviin end hvad han ialtfald kunde taale. Naar han om Morgenen gik til sit Arbeide, fulgte hun efter ham, idet hun udskjældte ham paa Veien derhen; flere Gange er han staaet op om Natten og har tilbragt denne under aaben Himmel eller paa Politistationen, en enkelt Gang hos en af sine Kammerater, fordi hun ikke lod ham i Fred i Hjemmet. Den 13de Januar d. A. var hun paa den nævnte fornærmelige Maade fulgt efter ham, da han om Morgenen gik paa Arbeide, og havde der iøvrigt som sædvanligt fundet Slagsmaal Sted imellem dem. Da han den paafølgende Dags Eftermiddag forlod sit Arbeidssted, var han i Følge med sin foromtalte Kammerat, der kjendte Forholdet mellem ham og Hustruen, og hvem han havde fortalt det Dagen forud mellem dem Passerede. Han brugte ved denne Lejlighed en Yttring til denne Kammerat om, at der naturligviis ventede ham ny Ufred, naar han kom hjem til sin Kone, hvorefter Kammeraten raadede ham til at flytte fra hende. Han kom denne Dag - den 14de Jannar - hjem Kl. 3½ Efterm. og var fuldstændig ædru. Ved sin Hjemkomst traf han sin Hustru beskjænket; hun begyndte strax at skjælde ham ud, idet hun sigtede ham for at have stjaalet noget Flæsk fra Kjøkkenet; heraf opstod et Skjænderi mellem dem, der endte med, at hun greb en Glaskarasse og, idet hun holdt denne om Halsen, slog hun ham med den i Tindingen, saa at den sloges istykker og der tilføiedes ham et dog ubetydeligt Saar paa det ramte Sted. Oprørt i høieste Grad herover og overvældet af Følelsen af det Utaalelige deres Samliv fattede Arrestanten, der aldrig for vil være omgaaedes med nogen Tanke i saa Henseende, det Forsæt at dræbe sin Hustru; han greb hende derfor og kastede hende, alt medens hun som sædvanlig kradsede ham, over paa Sengen, hvor han med Haanden lagt over hendes Strube, holdt hende, der laa med Ansigtet vendt opad, trykket mod Sengepuden saalænge, indtil hun, efterat have udstødt et Par Skrig, ikke længere gav Livstegn fra sig, og han antog, at hun var død. Efter et kort Ophold i Hjemmet gik Arrestanten hen paa Vestergade for at udføre et Arbeide, han havde paataget sig for en derboende Mand; han forblev imidlertid kun en kort Tid her, idet han, efterhaanden som hans oprørte Stemning fortog sig, fortrød, hvad han havde gjort, og vendte hjem for at see, om hans Hustru muligviis dog kun havde været besvimet og endnu stod til at redde. Umiddelbart efterat være kommen hjem blev han imidlertid anholdt af en fra Stationen til Gjerningsstedet afsendt Politibetjent. Medens Arrestanten behandlede sin Hustru paa den ovenanførte Maade, havde en Enke, der boede tilleie hos dem, 2 Gange aabnet Døren fra sit Værelse til det af Arrestanten og Hustru beboede paaklem, og i den Tro, at det var et af de sædvanlige Slagsmaal, der fandt Sted mellem dem, opfordret Arrestanten til at skaane sin Hustru, men var bleven afviist af Arrestanten med en i en truende Tone fremført Yttring om, at hun skulde passe sig selv. Hun var derefter gaaet bort en kort Tid, og da hun vendte tilbage, mødte hun Arrestanten paa Trappen just som han var ifærd med at begive sig hen til sit omtalte Arbeide paa Vestergade; han bad hende om ikke at gaae ind til hans Hustru, da denne sov, men hun gik alligevel ind til denne, som hun fandt liggende paa Sengen saaledes, at Fødderne hang ud over Sengekanten, og da hun ved at føle hendes Haand mærkede, at denne var kold, blev hun ængstelig og gjorde strax Anmeldelse paa 2den Politistation, linder de" herfra trufne Foranstaltninger konstateredes Arrestantens Hnstrues Død først af en tilkaldt Barbeer, derefter af en tilkaldt Læge, og Arrestanten blev, som foranført, anholdt. Efter hvad der af Retslægen i hans til Retten afgivne Erklæring er udtalt i Henhold til Arrestantens Tilstaaelse og en ved den foretagne legale Section af Liget funden Plet paa Halsens Forstade er Arrestantens Hustrues Død foraarsaget ved Kvælning ved Tryk paa Halsens Forflade.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. april 1882. 2. udgave).
Drabssag. Høiesteret paakjendte idag den tidligere heri Bladet omtalte Sag, hvorunder Arbejdsmand Peter Bendt Hessel, boende i Grønnegade heri Staden, havde tilstaaet at have den 14de Januar d. A. dræbt sin Hustru Bodil Kirstine Petersen. Ved Criminal- og Politirettens Dom var Tiltalte, der er 51 Aar gammel, anseet efter Straffelovens § 191 *) med Straf af Tugthuusarbeide i 8 Aar. Høiesteret fandt, at Tiltalte havde været i det i Straffelovens § 187 **) nævnte Tilfælde; og med Hensyn herpaa ansaae Retten ham efter Slutningsbestemmelsen i ovennævnte § 191, hvorefter Straffen fandtes at kunne bestemmes til Tugthuusarbeide i 5 Aar.
*) § 191 bestemmer, at naar Nogen forsætlig dræber sin Slægtning i opstigende Linie eller Ægtefælle, med hvem han lever i Samliv, skal han have sit Liv forbrudt eller straffes med Tugthuusarbejde paa Livstid; dog fan Straffen under særdeles for- mildende Omstændigheder gaae ned til 8 Aars Tugthuusarbeide. og i det i § 187 nævnte Tilfælde endog til 2 Aars Strafarbeide.
**) § 187 bestemmer, at naar Drabsmanden har udøvet Gjerningen i en ved Mishandling eller grov Fornærmelse imod ham selv eller hans Nærmeste af den Dræbte fremkaldt oprørt Sindsstemning, kan Straffen nedsættes til 2 Aars Forbedringshuusarbeide eller under særdeles formildende Omstændigheder til Fængsel, dog ikke under 1 Aar.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 26. juni 1882).
Hendes død blev anmeldt for skifteretten (Hun blev dræbt) 18. januar 1882. I januar 1883 var der proklama i Bodil Kirstine Hessel, f. Petersen og arbejdsmand Peter Bendt Hessels bo. Den endelige opgørelse forelå i maj 1884. Peter Bendt Hessel der var født ca. 1829, døde formentlig i 1888, altså kort tid efter udståelse af straffen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar