Den 16. ds. blev en ældre Kone begravet paa Frederiksberg gamle Kirkegaard ved Kirken. Da Liget var sænket i Graven og Præsten efter at have forrettet Jordpaakastelsen havde forladt Kirkegaarden, hørte nogle Personer af det temmelig talrige Følge en i Kiøbenhavn boende Detailhandlerske, der stod i deres Nærhed, sige "Hvor bliver Carl af, han vilde spytte paa Graven", og straks derefter steg den Afdødes 54 Aar gamle Søn op paa Graven og spyttede ned paa Kisten, hvorefter det fornævnte Fruentimmer fjernede sig, idet hun sagde: "Se saa, nu kan hun ligge med alle sine Forbandelser", hvorhos hun derefter brugte i høi Grad uhøviske Udtryk mod den Afdødes Søns fraskilte Hustru, der var til Stede paa Kirkegaarden. Det Passerede vakte naturligvis stor Forbitrelse, men det lykkedes dog at forhindre, at der blev lagt Haand paa Sønnen og det nævnte Fruentimmer. Sagen blev derefter anmeldt for Politiet, og i det derefter afholdte Forhør vedgik Sønnen at have spyttet paa Moderens Kiste efter forudgaaet Overlæg, fordi hans Moder efter hans Mening i hendes levende Live havde behandlet ham meget slet. Ifølge § 47 i Politivedtægt for Frederiksberg Kommunes Bydistrikt maa paa Kirkegaard ingen med Hensyn til Stedet upassende Opførsel finde sted, og Sønnen erlagde derfor den for Overtrædelser af Vedtægtens Bestemmelser fastsatte største Bøde, nemlig 100 Kr., medens Detailhandlersken betalte en Bøde af 20 Kr.
(Nationaltidende 27. juni 1882).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar