Vi meddelte forleden, at der var forefaldet nogle Optøjer paa Nørrefælled, som udartede til et formeligt Slagsmaal imellem en civil Urostifter og nogle af 2den Væbningsbataillons Mandskab, formodentlig fordi Bataillonen med dens tapre Officerer i Spidsen ikke formaaede at arrestere Urostifteren, før han var slaaet halvt eller helt fordærvet. Senere er der forefaldet en lignende Episode paa Rosenborg Eksercerplads, som dog heldigvis endte uden Blodudgydelse. Grunden til disse Episoder er naturligvis at søge i selve Krigsgalskaben og ikke sjældent findes den snævrere Grund dertil i d'Hrr. Officerers alt andet end fornuftmæssige Optræden overfor Mandskabet. Et Bevis paa, hvorledes Hadet og Misfornøjelsen imellem Mandskabet og Officererne udsaas af de Sidstnævnte, forefaldt i Gaar Aftes, da Væbningen trak hjem fra Skydeøvelserne paa Amager, dels under Kommando og dels enkeltvis, idet en Premierløjtnant af Artilleriet anholdt en af de enkeltvis gaaende Væbningsmænd, fordi han ikke gjorde Honnør for ham paa reglementeret Maade. Manden trak sit Gevær an, men dette har formodentlig ikke været tilstrækkeligt for Premierløjtnanten. Af Indignation herover lodder en svag Mumlen iblandt de tilstedeværende Væbningsfolk, og af disse anholdt den "tapre" Premierløjtnant En under det Paaskud, at han havde streget haanligt efter ham. I Følge Væbningsmandens egen og i Følge de Tilstedeværendes Udsagn har han ikke givet sin Misfornøjelse tilkende paa nogen som helst Maade, men ikke desto mindre noterede Premierløjtnanten Mandens Nummer og Navn, og da en Officers Udsagn gaar og gælder for at være sanddru, naar det ikke strider alt for meget imod Fornuften, er det meget sandsynligt at baadc den Væbningsmand, der "ikke hilste reglementeret", og den, der siges at have raabt efter Løjtnanten, vil blive straffet.
(Social-Demokraten 21. juni 1882).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar