Vestindien. Ved Folketællingen i 1880 havde de dansk-vestindiske Øer en samlet Folkemængde af 33,763 Personer, hvoraf 18,430 paa St. Croix, 4389 paa St. Thomas og 944 paa St. Jan. Ved Folketællingerne i 1870, 1860 og 1841 udgjorde Øernes Befolkning henholdsvis 37,821, 38,231 og 40,955 Individer. Af disse kom i Aaret 1870 22,760 paa St. Croix, 14007 paa St. Thomas og 1034 paa St. Jan, i Aaret 1860 henholdsvis 25,294, 13,463 og 1574 og I 1841 henholdsvis 25,264, 12.776 og 2555. Fra Tællingen i 1870 til Tællingen i 1880 er altsaa Folketallet, naar man betragter alle 3 Øer som Helhed, formindsket med lidt over en Tiendedel. Formindskelsen falder saavel paa Byerne som paa Landdistrikterne, om den end er langt stærkere for Landdistrikternes end for Byernes Vedkommende, henholdsvis 21,1 pCt mod 2,2 pCt. Ser man dernæst hen til de enkelte Øer, er Folkemængden ligeledes aftaget paa de to af Øerne, nemlig St. Croix og St. Jan. Formindskelsen har været stærkest paa St. Croix, hvor Folketallet endog er aftaget med henimod en Femtedel, mindre for St. Jan, idet Befolkningen her kun er formindsket med lidt over en Tiendedel. Paa begge Øer viser Nedgangen i Folkemængden sig saavel i Byerne som paa Landet, om den end har været af meget forskjellig Størrelse i de enkelte Byer og Landdistrikter. Stærkest er nemlig Befolkningens Aftagen i St. Croix Landdistrikt, med mellem 27 a 28 pCt, mindst i Byen Kristiansted, med Mellem 3 og 4 pCt. Hvad derimod Øen St Thomas angaar, er Folketallet tiltaget med henimod 3 pCt. Forøgelsen falder nærmest paa Landdistriktet, idet Befolkningen her endog er tiltaget med henimod 13 pCt. Det statistiske Bureau gjengiver en Skrivelse fra Guvernementet om Aarsagerne til den betydelige Nedgang i Folkemængden paa St. Croix, der selvfølgelig ogsaa har vakt Betænkelighed hos de paa Øen værende Myndigheder. Det hedder i denne: "Af Nedgangen falder 1525 paa den egenlige Bybefolkning, 2803 paa den Befolkning, der lever af Landbrug, og Nedgangen er foranlediget dels derved, at Dødsfaldene paa Øen i Tiaaret have oversteget Fødslerne med 1253, dels ved at et vist Antal Individer ere omkomne under Oprøret uden at komme paa Dødslisterne, dels ved, at en ikke ringe Udvandring antages at have fundet Sted. Den dybere liggende Aarsag til, at Dødsfaldene saa betydelig have oversteget Fødslerne, maa søges i det lave Standpunkt, hvorpaa Børnepleien staar blandt Arbeiderbefolkningen i Forening med den Omstændighed, at der savnes det tilstrækkelige Antal øvede Jordemødre og ogsaa tilbørligt Lægetilsyn. Hvor slet Tilstanden er, faar man en Forestilling om af den Omstændighed, at der i de sidste 10 Aar er paa St. Croix afgaaet ved Døden 4417 Børn under 2 Aar og deraf 2463 Børn under 1 Aar. Aarsagen til Udvandringen maa søges dels i, at Tiaarsperioden fra 1870-1880 indeholde saa mange for Agerbruget paa St. Croix daarlige Aar, dels vistnok ogsaa i, at de Kaar, hvorunder Arbeiderbefolkningen har levet, og de Udsigter, den har havt til al forbedre sine Kaar, har været utilfredsstillende. Medens den egenlige Bybefolkning paa St. Croix, sammenlignet med 1870, som ovenfor anført er aftagen med 1525, have Byerne faaet en Tilgang af 1000 Individer, som leve af Landbrug paa de nærmestliggende Planlager, saaledes at Antallet af Individer i Byerne i Virkeligheden kun er aftaget med 525. Denne Tilstrømning af Landarbeidere til Byerne i Forbindelse med en absolut Formindskelse af Landarbeidernes Antal medfører Knaphed paa Arbeidere for Plantagerne midt i Landet.
Fra Tællingen i 1841, i hvilket Aar det samlede Folketal for de tre Øer udgjorde 40.955 eller godt og vel saa mange som ved Aarhundedets Begyndelse, til Tællingen i 1880, i hvilket Aar den samlede Befolkning som foran anført udgjorde 33,763 Individer, er Folkemængden følgelig aftaget med 7192 Individer eller med 17,6 pCt. Tilbagegangen skyldes udelukkende Landdistrikterne, idet der for Byernes Vedkommende endog har fundet Fremgang Sted. Medens nemlig Landbefolkningen i disse 39 Aar er aftagen fra 23,092 til 13.490 eller med i alt 41,4 pCt., er Befolkningen i Byerne i det samme Tidsrum stegen fra 17,923 til 20,273 eller i alt vokset med 13,1 pCt. Ser man hen til de enkelte Øer, er Befolkningen ligeledes i dette Tidsrum formindsket for de to Øers Vedkommente, nemlig St. Croix og St. Jan, men derimod tiltagen paa St. Thomas. Størst var Formindskelsen paa St. Jan, hvor Folketallet endog er aftaget med over 63 pCt. (henholdsvis 25,0 pCt. og 64,9 pCt. for By og Land, mindre derimod for St. Croix, idet Befolkningen paa denne Ø i dette Tidsrum kun er aftagen med lidt over 28 pCt. Paa St. Croix er det ligeledes nærmest Landbefolkningen, der har været i Aftagen (44,1 pCt.), idet Folketallet for den ene af de paa Øen liggende Byer, nemlig Frederiksted, endog er tiltagen med over 45 pCt. Hvad endelig St. Thomas angaar, er Befolkningen paa denne Ø fra 1841 til 1880 tiltagen med 12,6 pCt. Tilvæksten skyldes udelukkende Byen Charlotte Amalie, hvis Befolkning er vokset med 16,7 pCt. For Landdistriktets vedkommende har der derimod fundet nogen Nedgang Sted, om end denne kun er af mindre Betydning (2,8 pCt.) Forskjellen mellem St. Thomas paa den ene Side og St. Croix og St Jan paa den anden Side hidrører fornemlig fra, at Befolkningen paa den første Ø for største Delen lever i den temmelig betydelige Handelsstad Charlotte Amalie, hvorimod paa de andre Øer, hvor Landdistrikterne ere de overveiende, Befolkningen er henvist til Brugen og Dyrkningen af de forskjellige Planlager, der jo i den senere Aarrække have været underkastet meget ugunstige vilkaar.
[Herefter følger nogle tal for befolkningenstætheden]
Hvad Kjønnene angaar, da var der for hver 1000 Mænd 1268 kvinder. I Kongeriget Danmark fandtes der i 1880 for hver 1000 Mandfolk kun 1036 Kvinder. I vore vestindiske Besiddelser var altsaa kvindekjønnets Overtal paafaldende stort, og dette gjælder for samtlige Folketællinger. Hvorvidt dette eiendommelige Forhold hidrører fra et ringere Antal Drenge- end Pigefødsler, eller har sin Grund i en langt større Dødelighed blandt Mandkjønnet end blandt Kvindekjønnet, eller om det væsenlig maa tilskrives Ind- og Udvandringen, lader sig ikke oplyse ved Hjælp af det foreliggende Materiale.
Ser man hen til de enkelte Øer, var der i St. Thomas 1499 kvinder for hver 1000 Mand, paa St. Croix 1131, men paa St. Jan kun 946, fordi næsten hele Befolkningen der bor i Landdistriktet.
Betragter man Befolkningens ægteskabelige Stilling, da viser det sig, at de ugiftes Tal, der i 1846, altsaa før Slaveriets Ophævelse, i 1848, var 894 af hver 1000 Mand og 883 af hver 1000 Kvinder, er gaaet gradvis ned til i 1880 henholdsvis 763 og 739, men i Kongeriget vare Tallene henholdsvis 609 og 577, og af ugifte Personer over 20 Aar var der i 1846 for hver 1000 Mænd 817 og for hver 1000 Kvinder ligeledes 817, medens disse Tal i 1880 vare gaaede ned til henholdsvis 611 og 604. Naar Forholdene endnu langtfra kunne maale sig med Forholdene i Kongeriget, hvor i 1880 kun 303 Mænd og 277 Kvinder af hver 1000 vare ugifte, hidrører dette fra det paa Øerne herskende Konkubinat, der vel efter Frigivelsen er aftaget noget, men dog endnu maa siges at være meget almindeligt.
Hvad Erhvervsvirksomheden angaar, da viser det sig, at i 1880 af de 33,763 Personer ikke mindre end 19,137 vare Forsørgere, 12398 Koner og Børn, 1470 Tyende, 618 Almissenydende og 140 Arrestanter. Af Forsørgerne vare 9680 af Mandkjøn og 9457 af kvindekjøn, men sondrer man imellem Byerne paa den ene Side og Landet paa den anden Side, viser det sig, at Kvinderne havde Overvægten i Byerne, hvorimod det omvendte var Tilfældet i Landdistrikterne. Af samtlige i Byerne optalte 10,689 Forsørgere vare saaledes kun 4804 eller 45 pCt. af Mandkjøn, men derimod 5885 af Kvindekjøn, og af samtlige i Landdistrikterne talte 8448 Forsørgere vare 4876 eller 57 pCt. af Mandkjøn, men derimod kun 3572 af Kvindekjøn. At der findes et saa stort Aantal af kvinder blandt Forsørgerne, skyldes fornemlig Dagleierklassen, den industrielle klasse samt den jordbrugende klasse. I Dagleierklassen udgjorde saaledes af 4135 Forsørgere Kvinderne et Antal af 3129 eller over 75 pCt. Af samtlige til den industrielle Klasse hørende 3995 Forsørgere vare 1798 eller 45 pCt. af Kvindekjøn. I den jordbrugende Klasse, der ialt talte 7472 Forsørgere, henhørte endelig 3240 eller 43 pCt. til Kvindekjønnet. Hovederhvervet, naar alle 3 betragtes som Helhed, var som tidligere Jordbrug (Driften af Sukker og Kvægplantager). Antallet af Personer, der levede af Jordbrug, udgjorde nemlig ialt 11,010 eller 32,6 pCt. af den hele Befolkning. Af disse vare atter 7472 Forsørgere og 3538 Forsørgede, hvoraf 3267 udenfor Tyendeklassen og 271 henhørende til denne Klasse. Af Forsørgerne vare fremdeles 275 Hovedpersoner, 7197 Medhjælpere. I Forhold til Medhjælperne var Antallet af Hovedpersonerne saaledes meget ringe, idet det kun udgjorde 3,7 pCt. af samtlige Forsørgere. - Sammenlignes Tællingen i 1880 med de to tidligere, viser der sig nogen Nedgang for denne Næringsdrifts Vedkommende. Medens nemlig Antallet af samtlige Personer, Forsørgere og Forsørgede, der vare beskæftigede ved Dyrkning af Jorden, i 1860 udgjorde 38,6 og i 1870 endog 40,1 pCt af den hele Befolkning, beløber Antallet af disse Personer, som ovenfor vist, i 1880 sig ikkun til 32.6 pCt. - Ser man dernæst hen til de enkelte Øer, viser der sig en karakteristisk Forskjel mellem de to Øer St. Croix og St. Jan paa den ene og Øen St. Thomas paa den anden Side. Medens nemlig Landbrug var Hovednæringsveien paa de to førstnævnte Øer, idet endog henholdsvis 50,4 og 65.1 pCt. af den paa Øerne levende Befolkning vare henviste til Landbrug, beløb derimod paa Øen St. Thomas den Del af Befolkningen, der var beskkæftiget med Jordbrug, sig ikkun til 7,7 pCt.
[Herefter følger en tilsvarede redegørelse for St. Thomas, religionstilhørsforhold, hvor befolkningen var født samt abnorme]
(Nationaltidende 1. september 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar