Efter at Magistraten i februar d. A havde fundet lig foranlediget til at udvide sig dels Politidirektørens Erklæring over, hvor vidt det efter den indvundne Erfaring kunde anses nødvendigt at udvide Indhegningen om Slotsholmskanalen, dels Oplysning om de Politiet kjendte Ulykkestilfælde, der ere indtrufne i Kanalen efter Opførelsen af de nye Stenmure, har den modtaget en Skrivelse, hvori det opgives, at siden Begyndelsen af 1881 ere ialt 33 Personer fundne eller faldne i vandet i Kanalen, nemlig 29 Voksne og 2 Børn af Mandkjønnet og 1 Voksen og 1 Barn af Kvindekjønnet, hvoraf 1 er falden over Bord fra et i Kanalen liggende Fartøi, 1 fandtes druknet, uden at det vides hvorledes, 1 var forsætlig sprungen i Vandet og 1 funden druknet, formentlig falden i Vandet mellem Holmensbro og Børsgade. Af de øvrige 29 Personer ere 8, som vare berusede, druknede, og 27, hvoraf 16 vare berusede, reddede. Med Hensyn til Stedet fordelte Tilfældene sig saaledes: ingen paa Slotsholmssiden mellem Høibro og Holmensbro, 9 mellem Høibro og Stormbro, 5 paa Byens Side mellem Holmens og Høibro, og mellem Høibro og Stormbro, 1 Dreng mellem Holmensbro og Holmens kirke. Politidirektøren mener derfor, at der paa Strækningen fra Høibro til Stormbro paa Slottets Side bør anbringes et Rækværk af samme Slags som mellem Holmens- og Høibro, og paa Byens Side, hvor der findes Anlægsplads for Skibe og Baade, Rækværk, indrettet saaledes, at kun de opslaaende Søiler ere faste, de horisontale Stanger til at tage bort, naar dette af Hensyn til fortalerne er nødvendigt. Endelig udtalte Politidirektøren, at da den slette og glatte Stenbelægning bereder store Vanskeligheder for Bjergningen, burde denne derfor maaske forsynes med Jernkramper til at holde sig fast i, i ikke altfor lang Afstand fra hinanden, og maaske med derimellem udspændte Kjæder, i Høide lidt over almindelig Vandstand i Kanalen. Magistraten - som efter disse Oplysninger og Udtalelser maatte anse det for rigtigst, at man paa det her omhandlede Sted, for saa vidt Bolværkerne tilhøre kommunen, hvad der er Tilfældet paa Strækningen paa Slottets Side fra Stormbro til Høibro og paa Byens Side fra ud for Assistenshuset til Stormbro, anbragte en Indhegning lig den paa Strækningen fra Holmens, til Høibro, Slottets Side henvendte sig til Havnekaptajnen for at erfare, hvorvidt der fra Havnevæsenets Side var noget at bemærke herved, og hvorledes man bedst skulde tilveiebringe den af Politidirektøren antydede Lettelse ved Bjergningen af de i Vandet faldne. Havnekaptajnen erklærede ikke at have noget at indvende mod Anbringelsen af Rækværkerne, naar de paa Byens Side blive omtrent, som vist paa en vedlagt Plan, og indrettede saaledes, at kæderne kunne hægtes af, naar Kaimuren benyttes til Anlæg for Skibe. Efter gjentagen Opfordring om at udtale sig om en foranstaltning til at lette Biergningen af de i Vandet faldne, navnlig ved Tove, udspændte paa Siderne af Kaimuren langs Slottets Side, udtalte han sig for enten at udspænde et Jern-Tov eller anbringe Tove, hængende fra de i Muren anbragte Ringe, men bemærkede, at ingen af disse foranstaltninger paa Grund af den stærkt vekslende Vandstand yder Sikkerhed for alle Eventualiteter.
Magistraten kan imidlertid ikke tilraade paa Byens Side at anbringe Rækværk med Kjæde, udspændte mellem Stolperne, idet man ikke kan forhindre, at disse Kjæder benyttes til Gynger og derved let foranledige Ulykkestilfælde - man har tænkt sig Rækværket her udført ligesom paa den modsatte Side, men indrettet saaledes, at Tværstængerne kunne tages ud - medens den, da ingen er falden i Vandet, hvor der findes Rækværk, antager, at det ikke er fornødent at træffe anden Sikkerhedsforanstaltning end denne. Udgiften ved Anbringelse af Rækværk paa de Strækninger af Stenbolværket, som tilhøre Kommunen, anslaas til 8 Kr. pr Alen, og da Bolværkerne have en Længde af 870 Alen, vil hertil behøves 6960 Kr. Magistraten foreslaar derfor, at der i det omhandlede Øiemed kan anvendes et Beløb af indtil 6000 Kr. at afholde af Aarets løbende Indtægter.
Sagen skal paa Mandag til forhandling i Borgerrepræsentationen.
(Nationaltidende 7. september 1883. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar