Fra Land og By.
Om det bebudede Højremøde ved Jyderup skriver Kallundb. Dagbl.:
- - -
Men Venstre bliver jo ikke indbudt. Det bliver et Højremøde udelukkende for Højremænd, det er uskjønt, et Brud paa Forsamlingsfriheden, hvis Venstre kommer selvbuden, og forstyrrer Højres Gilde. Disse Indvendinger vil blive givne, men de holder ikke Stik. Vi skal ikke tvistes med ærede Medborgere andet Steds fra, om hvad de burde have gjort, men for Holbæk Amts Vedkommende er det en af Højre indført Praxis, at selv om et Parti finder paa at ville holde et Slags privatpolitisk Møde, saa finder det andet Parti sig ikke i det. Det møder ogsaa.
Denne Praxis er over 6 Aar gammel. J. A. Hansen averterede et Foreningsmøde i Mørkøv. Højre blev vred derover, kaldte det politisk Hemmelighedskræmmeri, og Villars Lunn og H. Didrichson averterede strax, at der samme Dag og Sted vilde blive afholdt et almindeligt Folkemøde, hvortil alle kunde komme. Nu vil Venstre følge den af Højre indførte Skik.
- - -
Hvordan det for øvrigt vil gaa i Jyderup, kommen alt sammen an paa Højre. Venstre møder ikke for at gjøre Spektakel eller for i nogen Maade at være slem ved Højre, og kan dette Parti holde sig i Skindet, kan det faa det ligesaa rart, som det kan forlange det. Men Venstre møder for at vise, til hvilken Side den politiske Vægtskaal hælder, og for nok en Gang at gjøre det klart, at der der i Amtet er en daarlig Jordbund for provisorisk Adfærd.
- - -
(Morgenbladet (København) 7. september 1883).
Møderne fandt sted i Drivsåtskoven. Højre-folkene havde lejet 31 politibetjente fra København, der skulle opretholde ro og orden.
Slag mellem Højre og Venstre i Jyderup.
I Søndags afholdtes Venstres og Højres bebudede Møder ved Jyderup i det nordvestlige Sjælland mellem Holbæk og Kallundborg.
Disse Møder endte paa en saadan Maade, at de blev en Skandale for det Parti, der driver private Sammenkomster under Titlen "offenlige Møder"! for dette Parti, der benytter den Omstændighed, at det endnu er ved Magten, til at bruge Kjøbenhavns Politi og eventuelt Landets Militær til at beskytte og opretholde sin egen fordærvelige og grundlovsstridige Politik og sine egne Lederes private Partiinteresser. Det første af Højres Møder af denne Art, nemlig Sammenkomsten i Hillerød, blev af denne Grund en Prostitution for Partiet, idet der næste, fandt flere Skærmydsler Sted mellem det engagerede Politi og Partiet, end der faldt Ord fra Talerstolen. Men til Trods for alt det Vanry, som gik af dette Højremøde, er det dog lykkedes Partiet at faa sin sidste Sammenkomst mere skandaløs end sin første.
* * *
Inden vi omtaler Mødernes Afslutning skal vi i korte Træk gøre Rede for disse. Som bekendt var det Højre, som tog Initiativet, idet Partiet for ca. 14 Dage siden besluttede at fortsætte sit Tog gennem Landet med en Sammenkomst i den stærkt venstresindede Holbækegn. Det er en bekendt Sag, at Estrup'erne kun har meget ringe Tilhold paa dette Sted, men ikke desto mindre vilde de liste sig til "et stort offenligt Møde" (alene for Højremænd) for bagefter i deres Blade at kunne bilde Læserne ind, at nu havde Stemningen "ogsaa" her vendt sig til Fordel for Estrup. Da Venstre derfor rettede en Forespørgsel til vedkommende Komite om Tilladelse til at komme tilstede ved Sammenkomsten for at Befolkningens virkelige Mening kunde blive konstateret, besvaredes denne Henvendelse med et bestemt Afslag, og man vedtog nu at holde et særligt Møde tæt i Nærheden af, hvor Højre holdt sit.
Under disse Omstændigheder traf Estrupperne Foranstaltninger til at lukke sig inde saa meget som muligt. Skoven, hvori Mødet holdtes, afspærredes yderligere end hidtil ved Hjælp af Stolper og Brædder, man lavede særlige Adgangstegn osv., og der sendtes Bud til Københavns Politi om 39 uniformerede Betjente foruden civile Opdagere. Denne Styrke, som skulde assistere den allerede tilstedeværende eksekutive Magt, blev naturligvis beredvillig udkommanderet og stillet under de stedlige Myndigheders Kommando. Endvidere havde Højre de i de senere Dage til Kantonnementsøvelse indkaldte Soldater i Ryggen som Hjælpetropper.
Politiet besatte de nærmeste Stationer paa begge Sider af Mødestedet, medens den egenlige Hovedstyrke samledes i Jyderup. Saaledes gik Estrup'erne til Folkemøde!
Som sagt, Højremødet fandt Sted i en Skov, der ligger tæt op til Jyderup Station, og som tilhører en Grev Lerche. Da der imidlertid ikke kunde oprejses Telte i Skoven, eller maaske af andre Grunde, havde Estrupperne lige over for Stationsbygningen opslaaet et Par saadanne, i hvilke der serveredes Spise- og Drikkevarer, men alene for Højrefolk. Der var altsaa kun en Kørevej imellem Højres Telte og Jernbanestationen. Venstre havde rejst sin Talerstol paa en aaben Mark et kort Stykke derfra.
- - -
Højres Møde overværedes af omtrent et lige saa stort Antal Personer som Venstres. En betydelig Del af denne Forsamling var dog aabenbart ikke Højremænd, men Folk, der hørte til ved det andet Møde, og som af Nysgerrighed havde ladet sig forlede til at modtage Estrup' ernes Adgangstegn. Dirigent var Sagfører Ohlmann fra Holbæk.
(Social-Demokraten 11. september 1883. Uddrag).
Morgenbladet (København) opgav antallet af fremmødte til Venstres møde til 5.000, mens Høremødete blev angivet til 2.000
Høiremødet ved Jyderup havde samlet henved 4000 Deltagere. Med det ordinære Morgentog fra Kjøbenhavn afgik bl. a. Landsthingsmand Ploug og Folkethingsmændene R. Andersen, Professor Brix og Kaptain Poulsen, og i Roskilde stødte Folkethingsmand Grev Scheel til. Med et Extratog fra Korsør ankom Landsthingsmand Jacobsen og Folkethingsmand Rektor Dahl. Venstres Ledere - Folkethingsmand Schiøtz og Socialistførerne - vare ogsaa med det ordinere Morgentog. Da Toget, som blev en Del forsinket, ankom til Jyderup, var der allerede samlet en Del Deltagere paa Mødepladsen foran Hotel Skarritsø, og rundt om fra ankom der Vogn efter Vogn med Landboere. Flertallet af Deltagerne ankom dog med Extratog fra Tølløse og Kallundborg. Skjøndt man saa ikke faa Venstremænd, var det dog ved første Øiekast klart, at Høire var i afgjort Flertal. Høires Festplads laa inde i Drivsand Skov, ti Minutters Vei fra Stationen, medens Venstre havde leiet en Plads til sit eventuelle Møde bagved Skarritsø. Der var en talrig Politistyrke til Stede, nemlig foruden Politiet fra de omliggende Landjurisdiktioner 30 Politibetjente fra Kjøbenhavn, og der blev holdt fortrinlig Orden, hvad der iøvrigt fra Begyndelsen af var en let Sag, da Venstre fra først af forholdt sig rolig og ordenlig.
Det tog lang Tid, inden Høires Tog blev samlet og kom i Gang. En stor Del Høire-mænd var dog forinden gaaet ind paa Festpladsen og havde spredt sig paa det store indhegnede Terræn; de vare blevne trætte af at vente paa Processionens Afgang, som blev forsinket, da det af Amtets Vælgerforening arrangerede Extratog fra Kallundborg lod vente paa sig indtil Kl 3½ medens det oprindelig var bestemt, at Toget skulde afgaa fra Samlingspladsen ved Skarritsø Kl. 2½. Kallundborgtoget bragte ligesom Tølløsetoget et meget stort Kontingent. Det opgaves, at der inden Kallundborgtogets Ankomst var kommet 1400 Deltagere af Jernbanen, og med Kallundborgtoget ankom der benved 600. Straks efter dette Togs Ankomst satte Processionen sig i Gang med et Musikkorps i Spidsen.
- - -
(Nationaltidende 10. september 1883. Uddrag).
Optøierne ved Jyderup, der, som vore Læsere ville have set af vort Referat om Mødet, tog deres Begyndelse umiddelbart før Aftentogets Afgang, havde, efter hvad der fra flere Sider er os meddelt, en langt alvorligere Karakter, end vi hidtil have kjendt herhjemme, ligesom Følgerne af det Passerede synes at maatte blive endnu alvorligere. Efter overensstemmende Meddelelser er der foregaaet følgende: Da Høiremødet var endt, drog Deltagerne tilbage til Jyderup. Her var det eneste større Lokale forud okkuperet af Venstre, hvorfor der til Fællesmaaltidet for Høire var reist et Telt, foran hvis Indgang var opført en Æresport. Efter at Fællesmaaltidet var begyndt, søgte Venstre ved Raaben og Skrigen at forhindre Deltagerne i at høre Talerne, men Afstanden var for stor til, at Staten kunde øve nogen forstyrrende Virkning. En Del Venstremænd havde imidlertid samlet sig i tætte Skarer ved Æreporten, der var bevogtet saavel af de faa stedlige Betjente som af den fra Kjøbenhavn paa Anmodning udsendte Styrke paa 30 uniformerede Betjente. Trods Politiets gjentagne Opfordringer til Mængden om at trække sig tilbage, rykkede denne bestandig nærmere og nærmere, saa at Æreporten tilsidst begyndte at ryste under det stærke Tryk, for hvilket den var udsat. Politiet søgte da, dog uden Anvendelse af Magt, at faa Mængden rykket tilbage, men efter samstemmende Vidners Udsagn tilraabte flere, navnlig Folkethingsmand, Skolelærer Fogtmann, der opholdt sig bag Mængden, denne om at gaa paa, og kort efter begyndte Mængden, der havde væbnet sig med lange Stave og Stokke, tomme Flasker og Stene, at angribe Betjentene, der forgæves søgte at formaa Hoben til at afholde sig fra Voldshandlinger. Sten og Flasker haglede nu formelig ned over Betjentene, og da en af disse blev ramt i Hovedet af en Sten, hvorved der tilføiedes ham et c. 1½" langt Saar, tog Politiet omsider Offensiven, fik Stavene frem, og der begyndte nu et Haandgemæng, hvor under endnu 2 andre Betjente saaredes, medens en fjerde Betjent fik sin Uniform fuldstændig sønderflænget, men som efter kort Tid endte med Angribernes vilde Flugt, efter at flere af Urostifterne, navnlig den der paa Egnen vel kjendte Møller Mads Claussen fra Jyderup, havde faaet følelige Indtryk af Politiets Stave. Det er en Selvfølge, at mange af Tumultuanterne fik tildelt alvorlige Skrammer, men heldigvis vare flere Læger til Stede, som straks foretog den første Forbinding. Umiddelbart efter blev Fogtmann anholdt, men skal senere igjen være bleven løsladt. Politiet forblev paa Stedet indtil Mængden, der ikke senere gjorde Forsøg paa at fornye Optøierne, havde forladt Jyderup. Efter hvad vi have erfaret, skulle de Saar, der ere tilføiede Betjentene, ikke være af nogen alvorlig Natur, men vi ville haabe, at Sagen maa blive Gjenstand for en omhyggelig Undersøgelse, og at de, hvem disse Revolter skyldes, maa, navnlig til Advarsel for Ligesindede, faa deres velfortjente Straf.
(Nationaltidende 10. september 1883. 2. udgave).
Om Provisoristernes Optøjer ved Jyderup m. m. skriver en Indsender i Østsj. Flkbl. bl. a. følgende: "I Stedet for at lade Højres Procession passere ind gjennem Æresporten foran Spiseteltet, lod man Processionen opstille og træde an paa Pladsen mellem Jærnbanestationen og Hotellet, hvor der samtidig var en Mængde Venstremænd forsamlede, som ikke kunde finde Plads i Hotellet, og da Politiet der forlangte Adgang for Højres Procession, opstod der en mumlende Ordstrid, da Venstremændene mente at have samme Ret der som Højre, saa meget mere som Høiremændene forbeholdt sig Eneret til den indhegnede Plads, der var reserveret dem, og som i Øjeblikket var fuldstændig tom. Der forefaldt dog endnu ingen Uorden. De Højremænd, der var forsynede med Spisebilletter, gik fredelig gjennem Æreporten hen til Teltet. Stemningen her var langt fra animeret, der herskede næsten Dødsstilhed. Ved hver Kuvert var henlagt trykte Sange, men der lød hverken Tale eller Sang, kun Musikkorpset spillede enkelte Numre. Alle havde Øjet henvendt paa Indgangen, da man øjensynlig ventede en Demonstration. Da der var spist et Kvarters Tid, blev der Bevægelse nede paa Samlingspladsen, men det hele indskrænkedes til, at Politiet anholdt en beruset 79aarig Mand fra en derværende Fattiggaard, der havde antaget en "truende Stilling"! han interneredes i en Stald. Maaltidet fortsattes endnu et Kvarter under samme Tavshed som hidtil! da blev der paa en Gang Røre i Lejren henne ved Æresporten; en Møller havde trakteret Politiet med Bajerskøl, men senere opstod der en Ordstrid mellem ham og Politiet, der udartede til Haandgribeligheder, hvorved en Politibetjent blev slaaet ned eller faldt omkuld; Politiet drog Stavene og slog løs, navnlig paa Mølleren, derved blottedes Indgangen, Sværmen udvidedes langs Indhegningen, og enkelte benyttede Leiligheden til at gribe Hegnlægterne, for i paakommende Tilfælde at værge sig, men der blev ikke gjort Brug af disse Vaaben. Under Sammenstødet styrtede en Snes Mennesker ind over Hegnet, som brast ved Trykket, i 2 store Klynger paa begge Sider af Æreporten; det var øjensynlig meget mod deres Vilje, at de var kommen ind paa disse forbudte Enemærker; de styrtede hovedkulds derind og laa i to store Dynger, men reiste sig strax og gik bort uden Anmodning, og uagtet dette korte Sammenstød, der kun varede nogle faa Minuter, viste Forsamlingen en meget fredelig Karakter. Umiddelbart derefter kjørte en Del af Deltagerne af begge Partier bort. Under Tumulten stod Skrækken malet paa adskillige Ansigter i Højres Spisetelt, og da Politiet ved Tumultens Ophør bragte Folketingsmand Fogtmann ind i Teltet som anholdt, steg Forvirringen til det højeste Fogtmann anbragtes ved Enden af Komiteens Bord; enkelte Højremænd insulterede ham ved haanlige Tilraab, og en ung Forpagter ville slaas med ham, men blev forhindret deri af sine Meningsfæller, der greb ham og holdt ham fast, og advarende Røster lød fra ældre Medlemmer ved Komiteens Bord, raabende til Besindighed. Fogtmann saa paa Skandalen med et sarkastisk Smil og udbrød: "Er det det "dannede" Højre, jeg her har for mig!" Alle vilde de Fogtmann; store Skarer styrtede ind i Spiseteltet ude fra, og Gjæsterne forlod deres Pladser og styrtede op til Komiteens Bord en Mængde sprang op paa Borde og Bænke, og Forvirringen var ubeskrivelig. Da rejste Formanden, Hr. Villars Lunn til Knabstrup, sig og sagde omtrent som følger: "Mine Herrer, vi har faaet en Gjæst iblandt os imod vor Vilje, som foraarsager os en betydelig Forstyrrelse, men han er ikke en saa betydelig Person, at vi for hans Skyld bør lade os forstyrre i vort Maaltid, jeg beder enhver om at gaa paa sin Plads og fortsætte sit Maaltid i Ro " En Herre, der benævnedes Kontrolløren, vilde tale og rettede nogle Udfald mod Fogtmann, men Villars Lunn pegede bydende paa Manden og sagde: "Hold du din Mund!", og Kontrolløren adlød saa bogstavelig, at han ikke sagde et Muk mere. Folk forføjede sig da saa smaat paa Plads igjen, men Anretningen paa enkelte af Bordene havde lidt betydelig Overlast ved dette Optrin. Stemningen var aldeles nedbrudt, der hørtes stadig udtalt Frygt for, at der ikke var fornødent Politi. Imidlertid dimitteredes Fogtmann, en Del reiste bort med Aftentoget, og Betientene blev budt ind i Teltet og bespiste, der holdtes nogle faa Taler, der blev sunget en Sang og til Slutning drukket nogle Flasker Vin og en Del Bajerskøl, hvorunder Indsamlingen til Kiøbenhavns Politi, der saa heltemodigt havde forsvaret Stillingen. foretoges; enkelte Bønder trykkede sig lidt ved at rykke ud med Skillingen, men efterhaanden fyldtes Hatten. Skatten forvaredes derefter i en Blikdaase, der velvillig blev skænket af Værten. Kl 11 var Spiseteltet tomt og Betjentene forsvundet, og det sidste Optrin i Teltet var et Slagsmaal mellem to af Deltagerne ved Fællesbordet, 2 bekendte Herremænd der fra Egnen, hvorunder den ene ubarmhjærtig stødte sin Modstander af al Magt med sin Stok paa et ømfindtlig Sted, saa denne segnede, men efter rejste sig med et vildt Hyl og greb sin Lommekniv, som han udfoldede for at true Angriberen; men denne gav ham et vældigt Slag over Ryggen med sin Stok, saa han atter faldt under Bordet, og Angriberen raabte af al Magt "Grib ham, han vil stikke mig med en Kniv!" I samme nu faldt Opvarterne alle som en Mand over ham og fratog ham Kniven, hvorefter de begge bortvistes fra Teltet. Saaledes endte denne Fest, der var foranstaltet ved store Ofre og Anstrængelser. Der sagdes, at en enkelt Rigmand, en Godseier, alene havde skjænket 1000 Kr, og vist er det at ingen Udgift var sparet
Med Hensyn til Slagsmaalet da er det usandt, at Betjentene blev haardt saarede; den værst medtagne Betjent var inde ved Spiseteltet for at faa sig vasket lidt; Uniformen var indhyllet i Veistøv, og i Ansigtet fandtes ubetydelige Rifter, der næppe saas at bløde; han udtalte selv, at han intet fejlede; han medbragte i øvrigt en gammel, sammenkrøllet Filthat som Trofæ; men Eieren, som han gjerne havde ønsket at komme i Tale, var forsvundet. Han udtalte sin Beklagelse over, at Politiet var kaldt derud, hvor det øjensynligt var ilde set og ved sin Nærværelse var den rene Aarsag til Urolighederne. Som et Bevis for den trykkede Stemning ved Festbordet kan anføres, at der, hvor hele Eliten af Egnens rige Godsejere, Proprietærer, Forpagtere og Embedsmænd var samlede ved et Festmaaltid paa 600 Kuverts, blev der kun drukket 3 Flasker Champagne, medens der ellers ved Dyrskuer og andre fredelige Sammenkomster af de samme Mænd pleier at blive drukket lige saa mange hundrede Flasker. Som et Bevis for, at det ikke var Venstres Hensigt at trænge ind paa Høires Festplads, kan anføres, at medens Adgangen ved Æreporten blev bevogtet med 30 Politibetjente, var Afspærringen til Pladsen eller Hotellets Have aldeles ikke bevogtet; Venstre spaserede fredelig i Hotellets Have og samtalede ved det lave Gjærde med Deltagere og bekjendte af Højre paa den anden Side, uden at der giordes mindste Forsøg paa at trænge over Hegnet, eller der hørtes et eneste fornærmende Udraab: ligeledes saa man Venstremænd fra de aabne Vinduer i Hotellets med Højremænd, der stod neden paa Højres Festplads tæt ved Æreporten. Disse Kiendsgjerninger taler tydeligt for, at det ingenlunde var Partiets Hensigt et trænge ind paa Pladsen; (da dette havde været let at udføre og umuligt at forhindre) Betjentenes Kampering paa Pladsen om Natten, Fogtmanns Deltagelse i Slagsmaalet, og mange andre Fortællinger, der opvartes med, er fuldstændig Usandhed. Dette kan jeg, der var til Stede som Medhjælper hos min Svoger, der var Vært ved Højres Møde, bevise med mange Vidner."
(Morgenbladet (København) 15. september 1883).
Folketingsmand Fogtmanns version af det skete kunne læses i Frederiksborg Amts Avis, refereret i Social-Demokraten 15. september 1883.
Se også indslaget om det retlige efterspil samt om politiets rolle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar