12 juli 2023

Omnibuscentralen paa Amagertorv.

Fra det gamle København. En gammel mærkelig Ejendom, som er beliggende midt i den indre By, nemlig paa Amagertorv, er man i disse Dage i Færd med at nedrive. Endnu for godt og vel 20 Aar siden var denne Ejendom Centralstationen for Forbindelsen mellem København og Frederiksberg, idet de 6 Omnibus'er, som den Gang besørgede den hele Trafik, havde deres Udgangspunkt herfra. Nutiden, som er vant til at se Sporvogn paa Sporvogn frem og tilbage mellem "Runddelen" og Byen, kan kun vanskelig gøre sig det forstaaelig, at man den Gang undertiden maatte vente i Timevis paa en Omnibus, og dog var dette Tilfældet! thi af de 6 Køretøjer, som stod til Disposition, anvendtes de 4 til Forbindelsen ad Frederiksberg Alle, medens der kun havdes til Disposition ad Gl. Kongevej og ad Vesterbrogade forbi "Sorte Hest". I den lange, snævre Vognmandsgaard paa Amagertorv, der som en smal Gyde skærer sig ind mellem Naboejendommene, fandtes der ogsaa helt inde i det mørke Gaardsrum et Lokale, der bar det prangende Navn "Ventesal", men som i Virkeligheden ikke var andet end et uhyggeligt skummelt Rum, hvis hele Møblement bar et høist primitivt Præg. Her samledes ikke desto mindre taalmodigt det ventende Publikum. Til selve Omnibusserne var der ikke Plads inde i Gaarden; de holdt udenfor paa Gaden, og ved Trompetsignaler bekendtgjorde de for de Ventende, naar Afgangstiden endelig var kommen. Da Sporvognene i 1883 sattes i Gang mellem København og Frederiksberg, var de gamle Omnibusers Time slaaet; kun en kort Tid holdt de Konkurrencen ud, saa maatte de vige for Overmagten. Hermed var ogsaa til en vis Grad den gamle Ejendom dødsdømt. Nu er det hele Bygningskompleks ikke blot blevet solgt, ja endogsaa dyrt betalt, men rigtignok for aldeles at forsvinde for Tilværelsen. Det er nemlig Ejeren af Naboejendommen, som er Køberen, og det er hans Hensigt, naar Alt er jævnet med Jorden, da at sammenbygge den nye Ejendom med sin egen til en stor Gaard, et Byggeforetagende, der, inden det bliver fuldført, vil gaa op i over en halv Million Kroner.

(Social-Demokraten 13. maj 1883).


Ukendt fotograf: Amagertorv, Set fra Store Kirkestræde og Vimmelskaftet. Ill. Tidende skriver i Februar 1868 som [] til en tegning efter nærværende Fotografie. Amagertorv er Byens Censtrum, skriveriets Hovedstation, Østergade støder umiddelbart op til Torvet, og Rauten Gaard over det. Rauten ? Ja, det er den Strækning af Byens, paa hvilken unge Mandspersoner i meget smalle benklæder, med meget spidse kraver og meget brogede og meget smagløse Slips [forsæt] at fremvise disse Herligheder for beundrende unge Damer mellem femten og femogfyrre, der til gjengæld gjøre fordring paa Opmærksomhed for Nederdele af forsvindende Størrelse, og Overdele i [Chignons] af gruopvækkende Højde. Af Hensyn til Fremtidens Topografier skulle vi tilføie, at Rauten, nøjagitigt angivet, strækker sig fra Hjørnet af Skoubogade og Vimmelskaftet og ud til Grøningen. Som vi have set gaard går Rauten ligeover Amagertorv, og dette er som Følge deraf ogsaa stadigt besøgt af et udvalgt [...] Publikum. Men Skriveriet anfægter ikke [] og dets driftige Handelsaand og industrielle Liv o.s.v. Betegnelsen Rauten går ca Aar 1880 over til Strøget, som i kjøbenhavnske Jargon udtaltes Strøiet. I Baggr. midt i Billedet ses t.v. at de mellem Amagertorv Nr. 6 og Frederiksberg, kjørende Omnibusser. I Forgr. t.v. et Pissior og en Vandpost (Pumpen) med Drikkevand. 1867. Kbhbilleder. Public domain.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar