Under overskriften "Philip W. Heyman og Arbejderne paa Tuborg Fabrikker" i "Social-Demokraten" angreb avisen forholdene på Tuborg. Første del af artiklen var polemisk, mens mere beskrivende afsnit findes i en efterfølgende artikel:
Philip W. Heyman og Arbejderne paa Tuborg Fabrikker.
Med Hensyn til de kvindelige Arbejderes Lønningsforhold har vi erfaret Følgende: Før Hr. Heyman overtog Ledelsen erholdt de ved Afpropningsarbejdet beskæftigede Kvinder i fast Dagløn 1 Kr. 50 Øre eller ugenlig 9 Kr. For Overarbejde efter Kl. 6 Eftm. og om Søndagen betaltes der 25 Øre pr. Time. Hr. Heyman forandrede dette Lønningssystem til Akkordarbejde med en Betaling af 20 Øre pr. 100 Flasker. Herved blev Arbejderskernes Fortjeneste betydelig formindsket, men hvorvidt dette var en Følge af, at Hr. Heymans "Akkordssystem" var ensbetydende med en Reduktion af Lønnen, eller det var paa Grunds af Hr. Heymans "Fejlregning" eller andre Aarsager, er en Hemmelighed, der muligvis ligger begravet i Hr. Heymans Arbejdsbøger, thi Arbejderskerne fik ingen Oplysning om, i hvilket Forhold deres Løn stod til den leverede Arbejdsmængde, endskøndt de har i gjort gældende at deres Fortjeneste maatte være større end den Udbetaling de fik. Da det her omtalte Hold Arbejdersker i Foraaret paa Grund af Overanstrengelse, foranlediget ved flere Nætters Arbejde, nægtede at efterkomme Hr. Heymans Befaling tit at arbejde endnu en Nat (Det er det "Morgenbladets" P. kalder "Kontraktbrud"), og desaarsag maatte forlade Fabriken, benyttede Hr. Heyman Lejligheden til overfor de nyantagne Arbejdersker at reducere Lønnen til 17 Øre pr. 100 Flasker. Ogsaa overfor disse iagttog Hr. Heyman den tidligere Hemmelighedsfuldhed med Hensyn til Regnskabets Opgjørelse, og det endskønt den udbetalte Løn undertiden kunde være mindre de Uger, i hvilke der faktisk var leveret en større Arbejdsmængde end i andre, og i Reglen i Følge Arbejderskernes Beregning var for lav. Men det er jo det, der efter Hr. H.s Trosbekendelse har sin Grund i, at Hr. Heyman undertiden udbetaler mere end Arbejderne har fortjent (!). Med Hensyn til de kvindelige Arbejdere vil vi endnu kun anføre Følgende: For nogle Uger siden havde de arbejdet fra Fredag Morgen Kl. 5 til Lørdag Aften Kl. 6, og fik da Ordre til atter at møde Kl. 5 Søndag Morgen. Paa Grund af Træthed blev de borte til Mandag Morgen, og Hr. Heyman var da saa "naadig" ikke at jage dem paa Porten for "Kontraktbrud" men lod dem slippe med at betale 50 Øre hver i Mulkt. Det var mageløst humant, og endskøndt den samme Fremgangsmaade, Afskedigelse eller Mulkt finder Sted, naar der fordres Natarbejde, saa forhindrer dette naturligvis ikke Hr. H. i at tro, at "Natarbejde kun finder sted i Følge Overenskomst med Arbejderne".
Ogsaa de mandlige Arbejdere Løn er gennemgaaende bleven nedsat. Bødkernes Løn er saaledes reduceret fra 85 Kr. maanedlig til 16 Kr. ugentlig, og medens de før Hr. Heymans Overtagelse af Fabrikerne ikke skulde arbejde om Søndagen, maa de nu i samme Vederlag arbejde Søndag Formiddag. Søndagsarbejdet er i det Hele blevet en almindelig Regel paa Fabrikerne, hvad det ikke har været tidligere, uden at der blev givet ekstra Vederlag derfor. Kudskene havde forhen en Løn af 64 Kr. maanedlig og en Provision af 2 pCt., men efterhaanden som Hr. Heyman fik de ældre Kudske afskedigede, nedsatte han Lønnen til 50 Kr. maanedlig. Endvidere blev der tidligere givet Kudskene 5 Flasker pr. 1000 som Godtgjørelse for Brækkage, medens de nu maa yde Fabrikerne Godtgørelse for enhver Flaske, som de uforskyldt kommer til at slaa itu. Maltgørerne havde tidligere 70 Kr. maanedlig, hvorimod Lønnen af Hr. Heyman blev reduceret til 14 Kr. ugentlig, og medens de tidligere havde en regelmæssig ugenlig Fridag, er denne nu ogsaa berøvet dem. En Del af Arbejderne, der beskæftiges ved Aftapningen havde tidtigere en Løn af 64 Kr. maanedlig, og et Tillæg af 1 Kr. de Dage, paa hvilke de kunde opnaa at tomme 3 Fade Øl. Deres Løn er nu reduceret til 14 Kr. ugenlig og den ekstra Godtgørelse er bortfalden. Andre Aftapningsarbejdere fik tidligere deres Overarbejdstid godtgjort med 30 Øre vr. Time. Hr. Heyman reducerede først dette Beløb til 25 Øre, og slog tilsidst fuldstændig en Streg over Betalingen for Overarbejdet. Arbejdsmændene har her i Almindelighed faaet deres Løn reduceret fra 64 a 72 Kr. maanedlig til 12 a 14 Kr. ugenlig. For nogles Vedkommende er Lønnen ganske vist bleven forhøjet med 1 Kr. pr. Uge, men da den daglige Arbejdstid samtidig blev forlænget med 1 Time, har tægen egentlig Forhøjelse af Arbejdslønnen altsaa ikke fundet Sted.
Under saadanne Forhold er det ikke saa mærkeligt, at Flertallet af Arbejderne paa Tuborg Fabriker nægtede at underskrive en Erklæring om, at "medens Hr. Heyman har bestyret Fabrikerne, er Lønnen for de Flestes Vedkommende bleven betydelig større end hidtil". Saa længe kun den første halve Snes Navne stod under Erklæringen, kunde dens Indhold maaske forsvares. Det er nemlig Formændene, der først har skrevet under, og havde ikke Frygten for at blive jaget paa Porten bevæget nogle af de øvrige Arbejdere til at underskrive, og havde man ikke tillige faaet en Del Drenge og tinge Mennesker dertil, som næppe har havt noget klart Begreb om, hvad de skrev under paa, men i Følge den herskende Tone paa Fabrikerne rettede sig efter deres Overordnedes Vilje, saa var Underskrifterne rimeligvis blevne indskrænkede til Formændenes alene.
Til Slutning ville vi omtale et Forhold, der tilligemed det øvrige stiller Hr. Heymans Optræden overfor Arbejderne i et betegnende Lys. Det er en saa almindelig Sætning, at det er i højeste Grad inhumant, og et grovt Misbrug af Arbejderne, at benytte unge Mennesker, særlig Kvinder, til Natarbejde og overanstrængende Arbejde ud over visse Timer i Døgnet, og da Fabrikloven af 23de Maj 1873 udkom, var det paa høje Tid, at der i alt Fald toges et Skridt henimod at forhindre dette Misbrug. Vi har aldrig anset denne Lov for blot tilnærmelsesvis at kunne raade Bod paa dette Onde, dels fordi der for dens Overtrædelse kun er fastsat Bøder fra 10 til 200 Kr. og dels, fordi Arbejderne er udelukkede fra Kontrollen med dens Overholdelse. Hvad bryder nemlig en hensynsløs Fabrikant sig om at betale en Pengebøde af ovennævnte Størrelse, naar han har Fordel ved at overtræde Loven. Han behøver jo kun at udbytte Arbejderne saa meget desto mere, for at dække det Beløb, som han, paa Grund af sin Lovovertrædelse, hvis den bliver opdaget, maa punge ud med. Berettigelsen af denne Anke bevises klart ved Hr. Heymans Behandlingsmaade af Arbejderne paa Tuborg Fabriker. Fabrikloven foreskriver nemlig, at unge Mennesker af begge Køn mellem 14 og 18 Aars Alder, ikke maa anvendes til Arbejde i Fabriker eller fabrikmæssig drevne Værksteder i mere end 12 Timer i Døgnet og ikke i Tiden før 5kl. 5 Morgen eller efter Kl. 9 Aften. Ikke desto mindre benytter Hr. Heyman, til det af os omtalte overanstrængende Natarbejde, jævnlig kvindelige Arbejdere i en Alder af 16-17 Aar. Vi vil derfor anbefale Fabriksinspektørerne at skaffe sig en bedre Underretning end hidtil om det Forhold, hvori Hr. Heyman staar til Fabrikloven. Efter ovenstaaende Karakteristik af Hr. Heyman, hvis Udsagn, som forhen bemærket, Hr. H, betragter som Trosartikler, misunder vi ikke "Morgenbladet"s Indsender hans Protege, og hvis Hr. H. i Fremtiden har Lyst til at fortælle, at han skriver for at gavne Arbejderne, eller at Hr. Heyman betaler sine Arbejdere mere, end de har fortjent, da har vi ikke noget derimod. Enhver vil vide at bedømme hans Udtalelser efter Fortjeneste.
Flere Arbejdere.
(Social-Demokraten 3. oktober 1883).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar