Fra Gader og Vei. Nu er den sidste af de her i Bladet tidligere omtalte Forhindringer for Ryesgades Gjennemførelse fra Nørre- til Østerbro ryddet, saa man langt nede i Gaden kan se Færselen foregaa nede paa Østerbro. En stor Del af del nye Gadeanlæg er allerede afgravet, planeret og smukt brolagt, og Resten har man nu taget fat paa. Ryesgade løber altsaa nu omtrent parallelt midt imellem Blegdamsveien og Dosseringen langs Sortedamssøens Bred, tværs over hele det System af Blegdamme, som blev anlagt paa Stadens Fælled, da man i Kristian den Fjerdes Tid til Stadens Udvidelse fik Brug for de ældgamle Blegdamme, der hidtil havde bredet sig udenfor den gamle By, indenfor Søerne. Afgravningen har sine Steder været betydelig, f. Ex. ud for Blegdamsstræde, henved et Par Fod. Denne Omstændighed har igjen bevirket, at man ogsaa har maattet foretage betydelige Afgravninger i det nævnte Stræde for at gjøre Kjørebanen, der skærer Ryesgade, passabel.
Selve Blegdamsstræde er, trods sit antikt Udseende, ikke nogen gammel Gade; den er først anlagt i Femtierne som en Parcelvei midt ned igjennem 18. Blegdam, da denne Eiendom blev udstykket.
Samtidig med Ryesgades Gjennembrud har Kommunalbestyrelsen taget fat paa en Grundforbedring af Dosseringen langs Sortedamssø, idet man ved Broen, som fører over det Vandløb, som fører ud til Isoplaget har begyndt op imod Østerbro at lægge en Gangsti af Tjærebeton ligesom den, der nylig er lagt gjennem "Kongenshave", men dobbelt saa bred, hvad der sikkert vil være til Glæde for det talrige Publikum, som der har Ærinder eller som promenerer der.
Dosseringen er som bekjendt heller ikke nogen gammel Færselsvei, om den end er betydelig ældre end Blegdamsstræde. Tidligere faldt Blegdammen i et mere eller mindre bredt Kjørebælte direkte af imod Søen, og Bredden var høist uregelmæssig. Men efter Ildebranden 1795 blev det bestemt, at Søerne udenom Staden skulle inddiges og opstemmes, saaledes at der bestandig kunde være Vand nok disponibelt for Staden, om en lignende Ulykke som den sidste Ildebrand skulde indtræffe. Ved den Leilighed blev der afskaaret en Strimmel Jord fra Blegdammen langs Søen, og derpaa blev opført et Dige, som var den første begyndelse til Dosseringen. Længe henlaa denne Dossering, der saavel paa Skraaningerne som paa Kronen var beklædt med Græstørv, aldeles ubenyttet som Gangsti, ja det var endogsaa strængt forbudt nogen at gaa paa den. Kun Blegemændene havde Tilladelse til at overskride dem for i tørre Aaringer, naar Dammene indenfor vare udtørrede, at komme til Vandet. Stierne indenfor Søerne bleve først anlagte; derfor varede det længe, inden Dosseringen blev færdig; det skete først for 70 Aar siden, og ved den Leilighed blev der anbragt Laager for enderne, hvortil kun foruden Funktionærerne ved Vandvæsenet Eierne af Blegdammene fik Nøgler.
Lidt efter lidt kom da dog flere Begunstigede til. Der blev anlagt en ordenlig Sti paa Kronen, og saa blev det snart en fashionabel Spaseresti for et udvalgt Publikum, Blandt de tilstødende Lodseiere var ogsaa "Det bestandige borgerlige Selskab" som Eiere af "Store Ravnsborg", hvor Selskabet i idyllisk Ro "laa paa Landet". Del var den Gang den eneste Eier, der havde Ret til at have Baad i Søen, og den Seilbaad, Selskabet eiede, blev ogsaa livlig benyttet.
Men saa kom 1848 med sit Friheds- og Lighedspust. De priviligerede Spaserestier og Anlæg som Langelinie og Søndermarken maattte aabne sig for det store Publikum, og man lagde ogsaa Planer mod den aflaasede Dossering, skjønt den holdt sig længe. Men endelig en skjøn Aften stormede nogle Haandværkere, for hvem Dosseringen var en betydelig Gjenvei, Laagen ved Nørrebro. Den maatte give efter for Angrebet, og Sejrherrerne løftede den af dens Hængsler og kastede den i Søen. Siden kom den ikke i Lave mere, og Laagen ved Østerbro maatte ogsaa aabne sig. Øvrigheden gjorde gode Miner til slet Spil; Dosseringen blev erklæret for en alfar Spaserevei, og det har den været siden.
Den stærke Færsel, som Dosseringen, da den var aabnet, straks blev Gjenstand for, gjorde det nødvendig at styrke Skraaningen mod Søen med Faskiner og Fletværk, men en for et Aars Tid siden, da man fandt det nødvendigt at forøge Gangstiens Brede, fyldte man et Par Alen ud i Søen og omsatte Bredden med hugne Kampestene. Saaledes ligger Dosseringen altsaa som en Trofæ for Folkevillien, som nu selve Øvrigheden kjæler for ved at gjøre Færselen saa let og bekvem som muligt.
(Nationaltidende 20. august 1884).
Blegdamsstræde lå nogenlunde der hvor siden 1928 Irmingergade forløber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar