Dødsdom. Birkedommeren i Kjøbenhavns Amts nordre Birk har i Mandags d. 11. d. M. i Birkets Extraret i Forbindelse med de i Henhold til Loven tiltagne fire Meddomsmænd anlagt følgende Dom: Ifølge Stiftamtets Ordre tiltaltes Arrestantinden Ingrid Christine Lundqvist for Barnemord. Ved egen Tilstaaelse, hvormed det Oplyste stemmer, er Arrestantinden overbevist om at have gjort sig skyldig i den Forbrydelse, for hvilken hun tiltales og de med Sagen forbundne Omstændigheder ere følgende. Efter at Arrestantinden, der er født i Sverig den 28. September 1863 og ikke her i Landet har været tiltalt eller straffet, d. 1. November 1882 var kommet her til Riget, fik hun straks Tjeneste paa Meerløsegaarden pr. Ringsted og forblev der til 1. Januar 1883, da hun fik Tjeneste paa Lautrupgaarden i Ballerup Sogn, og paa begge disse Gaarde tjente hun efter sin Forklaring sammen med den svenske Karl Christoffer Person, til hvem hun kom til at staa i Forhold, hvorfor han ogsaa i den Anledning havde lovet hende Ægteskab, inden hun fødte sit Barn. Den 1. November f. A. reiste de nemlig sammen fra Lautrupgaarden til Sverig, og hendes Forklaring, der forøvrigt ikke har kunnet bestyrkes ved Barnefaderens Udsagn, da han ikke har været at finde, gaar i denne Henseende ud paa, at der var en Aftale imellem dem, at han i Malmø skulde oppebie hendes Tilbagekomst fra Smaaland, hvor hun i ca 14 Dages Tid vilde gjæste sin Familie og at hendes Kjæreste ved hendes Tilbagekomst vilde gifte sig med hende, men da hun kom tilbage til Malmø, var han reist bort, efter Foregivende til Fyn, men hun har ikke siden hørt noget fra ham. Fra Malmø begav Arrestantinden sig tilbage her til Landet hvor hun afvigte 1. December fik Tjeneste hos Proprietær Bistrup, og her fødte hun afvigte 6. Februar et Drengebarn, som ved Daaben fik Navnet Peter Martin Christoffersen, og som hun beholdt hos sig i sin Tjeneste indtil d. 23. f. M., da hun satte det i Pleie hos Indsidder Lars Peter Sørensen i Ballerup, der lovede at beholde det til den 1. Mai sidst., mod en Betaling af 12 Kroner om Maaneden. Da Arrestantinden imidlertid ikke uden Pleiemoderens Opfordring saa Barnet, der var sygeligt, og Barnemoderen ikke betalte Pleiepengene efter Aftale, medens et Tilbud fra Pleiemoderen om at ville beholde Barnet for 10 Kr. om Maaneden, naar disse bleve betalte i rette Tid og hun selv vilde bekoste Klæder til det, ikke blev paaagtet, begav Indsidder Sørensen sig afvigte 2. Juni til Lindholmgaarden og paalagde Arrestantinden at afhente Barnet, da de paa ingen Maade vilde beholde det længere. I Henhold til dette Paalæg indfandt Arrestantinden sig ogsaa den 7. næstefter om Aftenen Kl. 6 1/3 a 6½ hos Sørensens og fik Barnet udleveret, men nægtede at medtage den Flaske med Mælk med tilhørende Apparater, som Sørensens Hustru tilbød hende til Barnet paa Reisen. Efter at Sørensens Hustru derpaa havde fulgt Arrestantinden et lille Stykke udenfor Ballerup By, gik Arrestantinden videre ad Veien til Maaløv for paa den derværende Jernbanestation at stige ind i Toget, naar det ankom hertil. Men omtrent midtveis mellem Ballerup og Maaløv satte Arrestantinden sig ned i drosken og kvalte sit Barn ved at snøre sit Lommetørklæde om Halsen paa det; efter hendes Forklaring indtraadte Døden hurtig; idet det ikke græd, men sprællede og straks blev slaaet i Hovedet. Da Barnet var dødt, svøbte hun det med Tørklædet om Halsen ind i sit Shavl og begav sig med det til Maaløv Jernbanestation, hvorfra hun med det afgaaende Aftentog tog til Ølstykke Station, og derfra begav hun sig til Lindholmgaarden, hvor hun, efter at være lukket ind af Stuepigen gjemte Barneliget i sin Kiste til næste Dags (Søndag) Aften - den 8. Juni - Kl. 10, da hun kastede Liget i et tæt ved Gaarden værende Mosehul, efter at have afført Liget de fleste Klæder og syet det ind i en Ble. Det blev imidlertid den 16. f. M. fundet af Husmand Jens Pedersen, der saa Pakken svømme paa Vandet, der dersteds har en Dybde af ca. 8 Alen, hvorefter han optog det ved Hjælp af en Rive og bragte det til sit Hjem, og blev det derefter gjenkjendt saavel af Barnemoderen som af Fru Bistrup. I den af Fysikus Tolderlund og Distriktslæge Villemoes foretagne legale Obduktionsforretning hedder det, at Obduktionen ikke giver direkte Oplysninger om Barnets Død, men har heller ikke bragt noget for Dagen, som udelukkes Muligheden af, at Barnet, som af Barnemoderen angivet, er ombragt ved Kvælning. De fremstaaende Øine, den imellem Kjæberne fremragende Tunge og det i høire Hjerte ophobede Blod bekræfter efter Obducenternes Skjøn snarere Rigtigheden af hendes Forklaring. Ifølge Arrestantindens Tilstaaelse maa hun antages at have dræbt Barnet med Overlæg, idet alt under afvigte 3. Mai den Tanke at aflive Barnet har fæstet Rod hos hende, hvorfor hun for sine Medtjenere foregav, at det var hendes Agt at anbringe Barnet i Pleie i Sverig, og var Grunden til, at hun gik til Fods fra Ballerup til Maaløv om Aftenen den 7. Juni den, at hun vilde se Lejlighed til at dræbe Barnet paa Veien. Efter det oplyste kan hun ikke antages at have næret nogen kjærlig Følelse for Barnet, og maa Motivet til Gjerningen antages at have været Bekymring for, hvorledes hun skulde kunne forsørge det i Fremtiden.
Ifølge foranførte vil Arrestantindens Forhold være at bedømme efter Straffelovens § 190.
Thi kjendes for Ret.
Arrestantinden Ingrid Christine Lundqvist bør straffes paa Livet. Hun udreder derhos de med hendes Arrest og denne Sag forbundne Omkostninger og derunder Salær til Aktor, Prokurator R. P. Møller 20 Kr. og til Defensor, Prokurator Diechmann 15 Ar. At efterkommes under Adfærd af Loven: B. Schow. B. Nielsen. L. Sørensen. H. C. Christensen. N. Andersen
(Nationaltidende 12. august 1884).
Overretten stadfæstede dommen i oktober 1884. Hun blev formentlig benådet senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar