En uhyggelig Historie meddeles "Jyllp." fra Skive. Pastor C. K. G. Jørgensen, der i Aarene 1870-77 var Sognepræst i Durup og Tøndering paa Salling og som i ualmindelig Grad var agtet og afholdt i Menigheden, blev i sin Tid sindssyg og som Følge deraf indlagt paa Sindssygeanstalten ved Aarhus, hvorfra han imidlertid blev udskreven som helbredet i December 1881. Siden har den af Skjæbnen saa haardt prøvede Mand boet sammen med sin Hustru og sine mange smaa Børn i Nærheden af Skive. I lang Tid var han sengeliggende, men efterhaanden bedredes hans Helbred, og han besøgte nu af og til sine Venner og Bekjendte i Skive. Hans Opførsel har hele Tiden været saaledes, at Nogen har havt Grund til at besvare sig over ham, og det vides ikke, at han har foretaget Nogetsomheist, der kunde forulempe Nogen. Ikke destomindre blev ham Onsdagen den 26. f. M. opsøgt af to Politibetjente og om Aftenen Kl. 10 anholdt i en Privatmands Hus, hvorfra han førtes til Sygehuset og indespærredes i et der for Sindssyge indrettet usselt Lokale, hvor der holdtes Vagt ved ham om Natten og de følgende Nætter. Denne brutale Medfart er overgaaet den stakkels gamle Mand efter Ordre af den for Borgmester Krabbe fungerende Politimester, Fuldmægtig Lowsen, og denne Ordre skal være foranlediget ved, at Distriktslæge Schou den nævnte Dag har erklæret den svage, gamle Mand for at være "farlig for den offenlige Sikkerhed". Ligesom næppe Nogen, der kjender Pastor Jørgensen, kan tænke sig Muligheden af antagelige Grunde til dette Dekret, saaledes vides det eiheller, at det er støttet paa nogen forudgaaet Undersøgelse eller paa Beviser for hans "Farlighed", og den hensynsløse Anholdelse og Indespærring fremtræder derfor i et høist mærkeligt Lys. Pastor Jørgensens Hustru, der selvfølgelig var i høi Grad fortvivlet over sin Mands pludselige Anholdelse og den Behandling, der, som antydet, blev ham tildel, henvendte sig et Par Dage senere til Proprietær Ingwersen til Aldershvile om Bistand i denne Nød. Hr. Ingwersen overbeviste sig ved et Besøg i Sygehuset, hvor han fandt Konen og Børnene grædende hos Præsten, om Rigtigheden af den utrolige Beretning om hvad der var foregaaet, og den 1. April indgav saa Fru Jørgensen en Begjæring til Øvrigheden om, at Hr. Ingwersen maatte blive beskikket til Værge for hendes indespærrede Mand. Denne Bestikkelse blev endelig udstedt den 5. April, og Dagen efter, Søndagen den 6. April, befriede Hr. Ingwersen Pastor Jørgensen fra Indespærringen i Sygehuset og tog ham med hjem til sig, hvor han siden har opholdt sig og færdes med fuld Frihed uden at der er Spor af "farlige" Tendenser at mærke hos ham. Sluttelig udtales, at den bestikkede Værge vistnok vil vide at faa Sagen underkastet den Prøvelse af overordnede Autoriteter, som der synes at være saa megen Anledning til.
(Thisted Amtsavis 21. april 1884)
Behandlingen af Pastor Jørgensen. I "Skive Av." erklærer Distriktslæge C. M Schou, at den Meddelelse, "Jyllp." har bragt om Behandlingen af Pastor Jørgensen, er urigtig. Det er saaledes usandt, at Pastor Jørgensen blev udskrevet fra Aarhus Anstalt som helbredet. Sandheden er, at han aldrig har været helbredet, men vel en Tid mere rolig. Det er ligeledes usandt, at Ingen har havt Grund til at besvære sig over ham. Hans Huslærerinde maatte saaledes for nogen Tid siden siden flygte bort fra hans Hus og søge Tilflugt i Nabogaarden, og det var just Naboernes begrundede Klager over hans Ufred, der tvang Politiet til at indlægge ham i Skive Sygehus. Det er ligeledes usandt, at Distriktslægen har givet den anførte Attest uden i Forveien at undersøge hans Sindstilstand.
(Folkets Avis (København) 25. april 1884).
Pastor Jørgensens Indespærring. Angaaende den i vor Søndags Avis optagne Beretning om den sindssyge Pastor Jørgensens af Politiøvrigheden foranstaltede Indespærring i Skive Sygehus skriver Distrikslæge E. M. Schou i de lokale Blade Følgende:
"Hvad den Historie angaaer, som "Jyllandsposten" bringer om Pastor Jørgensen, da er Sandheden her fordrejet paa en mærkelig Maade. Det er saaledes usandt, at Pastor Jørgensen blev udskrevet til Aarhus Anstalt som helbredet. Sandheden er, at han aldrig har været udskrevet, men vel en Tid mere rolig. Det er ligeledes usandt, at Ingen har haft Grund til at besvære sig over ham. Hans Huslærerinde maatte saaledes for nogen Tid siden flygte bort fra hans Hus og søge Tilflugt i Nabogaarden. og det var just Naboernes begrundede Klager over hans Ufred, der tvang Politiet til at indlægge ham i Skive Sygehus. Det er ligeledes usandt, at jeg har givet den anførte Attest, uden i Forvejen at undersøge hans Sindstilstand.
Tror Værgen, at jeg har fejlet, da er det hans Pligt at drage mig til Ansvar, og for Proprietær Ingwersen er det vistnok ikke nogen ukjær Pligt at søge Rettergang, men jeg skal nok vide at forsvare hvad jeg har gjort"
Fra anden Haand have vi modtaget en Korrespondance, hvori det bl. A. hedder at det ingenlunde har manglet paa Besværinger over Patientens Forhold; Tværtimod ere saadanne gjentagne Gange fremkomne. Hvad særligt Anledningen til hans IndIæggelse paa Amtssygehuset angaar, oplyses det, at to Mænd, i alle Maader agtværdige og troværdige, gjorde formelig Anmeldelse til Politiet om, at de som Naboer til Patienten bleve holdte i stadig Uro ved hans Færd, som de ansaa for i høi Grad faretruende, og imod hvilken de paakaldte det Offentliges Bistand. De producerede derhos en Erklæring fra Distriktslægen - som ved Samtaler med Patienten havde haft Lejlighed til at undersøqe hans Tilstand - om, at Manden var sindssyg og farlig for den offentlige Sikkerhed. Derefter blev han foranstaltet indlagt i Sygehuset. For at besørge Indlæggelsen sendtes to Civilklædte med lukket Vogn ud til hans Hjem. Da han ikke blev truffen her, kjørte de igjen ind til Skive, hvor de traf ham i en Butik og formaaede ham høfligt - fra deres Side og godvilligt fra hans Side - til at følge med dem til Sygehuset.
* * *
Efter at Sagen saaledes er belyst fra alle Sider, tør det vel antages, at alle de Omstændigheder, der have nogen Betydning, ere oplyste. Men er dette Tilfældet, kunne vi ikke nægte, at det Indtryk, vor Hjemmelsmands Beretning maatte gjøre, efter vort Skjøn ikke i noget væsentligt Punkt er blevet modificeret ved, hvad der senere er fremkommet. Herefter stiller Sagen sig nemlig saaledes, at den sindssyge Mand siden han for omtrent halvtredie Aar siden blev udskreven fra Sindssygeanstalten - om som helbredet eller ikke, kan næppe i denne Henseende have stor Betydning - har opholdt sig hos sin Familie, først sengeliggende, senest i flere Maaneder gaaende frit omkring, indtil han nu paa Forlangende af et Par Naboer, som bleve holdte i "Uro" af ham, og i Henhold til en Erklæring fra Distriktslægen om, at han ansaa ham for "farlig for den offentlige Sikkerhed", pludselig blev opsøgt af Politiet og indespærret i Sygehuset, hvorfra hans derefter beskikkede Værge befriede ham. Distriktslægens Erklæring, der fremtræder som et subjektivt Skjøn, for hvis Rigtighed der iøvrigt ikke i det ellers Oplyste ligger noget afgjørende Bevis, er selvfølgelig ikke blot baseret paa de ovenfor omtalte Samtaler, men, efter hvad der er os bekjendt, paa et længere personligt Kjendskab til Patienten. Men selv om denne Erklæring maatte være nok saa vægtig, kan dette dog sikkert ikke hjemle den brugte Fremgangsmaade fra Politiøvrighedens Side. Medens Lovens Regel om Afsindiges Indespærring er den, at Øvrigheden kan sætte dem i Forvaring, naar de ere "rasende" og deres Frænder eller Værger ikke ville eller kunne forvare dem, og det efter Reskr. af 15. Febr 1793 er Amtmanden, som bestemmer, om de kvalificere sig til at indespærres, har i dette Tilfælde Politiet, som det synes paa egen Haand, strax foretaget Indespærringen, som atter ophørte ved en Indespærredes Værgers Mellemkomst.
(Jyllandsposten 26. april 1884).
Der var yderligere et indlæg i Jyllandsposten den 1. maj 1884 til forsvar af pastor Jørgensen.
I en artikel af Johannes Nielsen: En præsteskæbne fra Salling i Skivebogen 1984 gives nogle oplysninger om Pastor Carl Kratzenstein Stub Jørgensen (1824-1895): Han var på foranledning af provst Møller blevet afskediget i 1880. Han havde været kapellan i Fruering, præst i Durup i 7 år og præst i Rødding. Han havde været indlagt 19. september 1879 til 24. august 1880, 3. november 1880 til 27. december 1881 og 12. maj 1884 til 21. juli 1886. Artiklen fortolker journaler mv. som at han havde en tiltagende depression. Forfatteren lufter også den antagelse at præsten var sympatisk over for Venstre, og at Estrup og kirkeminister Scavenius benyttede sig af lejligheden til at skaffe sig af med ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar